Opskriften er fra bogen ”Popcakes” , Tofino Books
Cirka 20 popcakes
Chokoladekage:
150 g sukker
1 tsk vaniljesukker
2 æg
150 g smeltet, afkølet smør
150 g hvedemel
4 spsk kakao
2 tsk bagepulver
Sådan gør du:
Bages i ca. 30 minutter ved 175 grader i forvarmet ovn.
1. Pisk sukker, vaniljesukker og et æg ad gangen luftigt og skummende med en el-pisker.
2. Sigt mel, kakao og bagepulver og bland det i dejen skiftevis med smeltet, afkølet smør, så alt er godt blandet.
3. Bag kagen i smurt form ca. 30 minutter. Hold øje med kagen - bagetiden kan være forskellig fra ovn til ovn.
4. Kagen skal være helt afkølet, inden du går videre.
Frosting:
100 g flødeost (må ikke være light)
1 tsk vaniljesukker
200 g flormelis
Sådan gør du:
1. Rør flødeost, flormelis og vaniljesukker sammen i en skål.
2. Nu skal kagen smuldres i en stor skål. Brug fingrene eller en el-pisker.
3. Bland frosting med den smuldrede kage, så det hele er godt blandet.
4. Form nu kugler i mundret størrelse af kagemassen.
5. Sæt kagerne på køl, så de er kolde, når de skal overtrækkes.
Overtræk:
400 g candy melts (1 pose) fås i mange farver
ca. 20 pinde
pynt
Sådan gør du:
1. Smelt candy melts i en skål over vandbad eller i mikrobølgeovn - følg anvisning på posen.
2. Dyp 1 cm af pinden i candy melt, og sæt derefter kagen på pinden.
3. Dyp nu hele kagen i overtrækket. Lad kagen dryppe lidt af, mens du holder den over skålen.
4. Pynt evt. kagen med krymmel, mens overtrækket endnu er vådt, og lad kagen tørre.
I Får lige nogle billeder af, hvordan mine kom til at se ud.
Jeg var ikke selv vild med dem, men de blev spist med glæde af resten af familien
!!
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld