Så forsøgte vi at tage livet af ungen. Igen.

åh måtte sådan grine. Kan jo så levende se det for mig og forestille mig hvordan det var gået præcis ligedan hvis situationen havde udspillet sig her.

Er sikker på at de største ar det hele har efterladt er hos forældrene. Er ret sikkert på at Richard har glemt alt om det når han vågner igen.

Ja han har ikke nævnt noget om det i alt fald Og har heller ikke protesteret over at blive lagt i vognen igen efter det!

Hahahaha griner.. men ik så højt, da vi herhjemme også var ved at lave samme nummer..

Jeg skal aflevere min søn i dp, og han får som sædvanlig lov til at tage scooteren, mens jeg triller med Gaia, som ligger og sover i barnevognen. 
Vi tager samme sti som altid, forbi fakta, og så ned af bakken. Men den dag kommer Noahs scooter i slinger ned af bakken..  han kører rigtig stærkt og jeg råber "stoooop Noah.." Han ser meget bange ud, og ved et held lige før han er ved at skraaaabe ansigt og tænder ned i asfalten, når jeg at få fat i hans jakkeærme og han vælter ned på siden, men idet jeg strækker mig efter ham, glider barnevognen ud af mine fingerspidser... og ned af bakken kører vognen!!!!!  jeg skriger og råber neeeeej.. og løber alt hvad jeg kan.. ser barnevognen kører op af en græsskrænt og vælter og Gaia falder ud på græsset sekundet før jeg når frem... jeg riiiver hende op..
men hun sover stadig!! jeg blir helt forvirret og ryster hende og klapper hende i enden for at vække hende, da hun jo måske var besvimet.. men så vågner hun og kigger på mig.
Noah sidder stadig midt på bakken og græder... så da der kommer en cyklist forbi, overfalder jeg ham og ber ham hjælpe mig... Han tager Gaia og jeg henter Noah ned.
Jeg får trøstet børnene og sendt Noah godt afsted i dp, og gjorde self dp-mor opmærksom på mit lille uheld.
Jeg tager for en sikkerheds skyld Gaia til lægen.. måske mere for min skyld, da hun ikke har en skramme. Det var selvfølgelig intet.

Har bandet mig selv laaangt væk.. men undskylder mig selv med, at det var ren refleks, når man ser en af sine guldklumper i nød. Men har dog lært, at jeg så skal holde goooodt fast i barnevognen samtidig... uuuuuhhh det ku ha gået meget gaaaalt

Du formår virkelig en beskrive, så man fler man selv er tilstede! Årh stakkels bimmer! Men nok lige så stakkels Mikkel. Også fik han slet ikke lov til at trøste bimmeren og på den måde sige undskyld fordi hønemoren tog barnet Kan lige se for mig, hvordan han bare har stået ude mellem baggang og opbevaringsrum med barnevogn og parasol og kigget efter jer... For ja, Ditte - der er ikke meget ravnemor over dig Godt at ingen af jer tog skade. Jeg tror Richard er ved at bevise, at han kan overleve alt uden at få en skramme I slipper ikke sådan lige af med ham. Med mindre børneforsorgen kommer selvfølgelig, men hegnet fra lost til at holde smoke-monsteret ude, må også kunne holde den slags damer ude?