Hvordan kan man som forældre bare stå og grine af sine børn?

Kæresten kom hjem og fortalte noget om et forældrepar vi kender! 

De har 3 børn! En kælder hvor trappen ikke er lukket af på nogen måder... To af deres børn er faldet ned af trappen og slået sig, og forældrene har bare stået og kigget på det og grint af børnene... 

Den ældste render tit ude i gruset og leger, en dag faldt hun også, og naboen kom med hende ind til hendes forældre og spurgte om de ikke lige skulle kigge på det ben.. 

Forældrene svarede "Jo det må vi nok hellere"... 

Den ældste render og ved naboen hele tiden, og spørger om deres søn kan lege, det skal siges at hun kommer rendende derinde rigtig tit... 

De kan rent faktisk ikke være i fred for forældrene eller det ældste barn! 

Hvis naboen sidder og griller, kommer forældreparret og børnene ud med det samme... Når naboen så ikke lige er på terassen, fiser den ældste af ungerne over og nupper noget mad og hjem igen... Hun render tit ind til naboen og hapser noget frugt også... 

Ja de unger render ved naboen tit og hapser og forstår ikke et nej... 

Manden i forældreparret overvåger nærmest deres nabo... Han kan gå på facebook, skrive til naboens kone og sige "Nå du ser nok de unge mødre" 

amen det er vildt... 

Jeg fatter slet ikke hvor forældreparret ikke siger noget til deres ældste at hun ikke skal rende ved naboen konstant... Forstår slet ikke hvorfor de står og griner af deres børn når de falder ned af trappen til kælderen... 

Ja måtte bare lige ud med noget raseri... 

Lyder som en familie der ikke fungere helt som den skal ..

Synes faktisk man skal OVERVEJE om sådan noget ikke skal anmeldes, altså at børnene på den måde er overladt til sig selv og mangler omsorg på de punkter du nævner. Måske de har brug for noget hjælp til hvordan man er forældre. hvor gamle er børnene?

Tvillingemor90 skriver:

Lyder som en familie der ikke fungere helt som den skal ..

Synes faktisk man skal OVERVEJE om sådan noget ikke skal anmeldes, altså at børnene på den måde er overladt til sig selv og mangler omsorg på de punkter du nævner. Måske de har brug for noget hjælp til hvordan man er forældre. hvor gamle er børnene?

De er 6, 2, 1 år.... 

Mira0911 skriver:

De er 6, 2, 1 år.... 

Ej puha hvor frygteligt  - der skal da noget hjælp til den familie !

Tvillingemor90 skriver:

Ej puha hvor frygteligt  - der skal da noget hjælp til den familie !

Ja det synes jeg også helt klart... Naboen ser på det hver dag... 

Hold da op. Sådan et nabopar kunne jeg godt nok ikke holde ud at bo ved siden af. Men hvorfor sider naboparet til dem med børnene ikke noget, eller gør noget ved det. Hvis de ikke rigtig har noget forhold til hinanden eller måske endda ikke bryder sig om hinanden, ville jeg godt nok ikke finde mig i at naboens børn kom rendene konstant.

Drømmeren1990 skriver:

Hold da op. Sådan et nabopar kunne jeg godt nok ikke holde ud at bo ved siden af. Men hvorfor sider naboparet til dem med børnene ikke noget, eller gør noget ved det. Hvis de ikke rigtig har noget forhold til hinanden eller måske endda ikke bryder sig om hinanden, ville jeg godt nok ikke finde mig i at naboens børn kom rendene konstant.

Jeg tror problemet er at de ikke ved hvordan de skal få det sagt... De har sagt til mig og kæresten at de flytter derfra inden næste sommer... 

forældreparret - manden i det forhold, han er fandens pigeglad og har jagtet mig utallige gange, hver gang har jeg fortalt herren, jeg har mand og ham beholder jeg, så du kan godt droppe det der.. 

Altså det er jo umuligt at bedømme. Vi har kun din beskrivelse, som selvfølgelig er farvet af at du er forarget over familien.

MEN jeg skal være den første til at indrømme at jeg da også har grinet af mine børn når de har slået sig. Ikke hånligt, men fordi det simpelhen ser så sjovt ud (NOGLE GANGE!!!! andre gang kan jeg slet slet ikke holde ud at tænke på hvordan det føles når de har slået sig. Det kommer helt an på situation og hvad der er sket!!!

Hvis mit barn havde faldet og slået sig og naboen kom og sagde: I skal vist have kigget på det ben. Så ville jeg svare præcis som de svarede. nemlig: Ja, det må vi nok hellere! Jeg kan overhovedet ikke se hvad forkert der skulle være i det.

At den ældste render over til naboen. tja...det lyder træls, men har NABOEN sat en grænse??? selvfølgelig er det forældrenes ansvar, men hvis man har nogle naboer der ikke bakker op og OGSÅ sætter nogle tydelige grænser for, at det vil de ikke være med til. Så bliver børnene jo forvirrede og ved ikke hvad de må og ikke må, og når de er så små, så er de altså på grænsen til at man kan forlange af dem, at børnene selv skal kunne tænke sig til at de ikke må gå ind til naboen.

Vores naboer er tit på weekendtur, og så fodre vi deres kat. Vores børn forstår heller ikke helt, at vi ikke bare kan rende ind og kigge til katten i tide og utide. -og jeg må sige at det er en balancegang. Vores naboer vil gerne have vores børn i deres have (faktisk vil de slet ikke have at vi sætter hegn op eller planter noget i skel, for vores haver ser meget større ud, når det bare er en stor åben have. Vi har så nogle andre behov! Vi vil gerne have at vores børn bliver i vores have, og at vi ved hvor de er henne!!! Jeg havde det vildt underligt en lørdag hvor min mand kom ind og sagde at nu smuttede han lige op i byen for at handle og vores datter (hun var 2 år) var inde hos naboen. Hallo...helt alene....hvad lavede hun derinde??? men folk er forskellige, og selvom det lyder til at den dreng du beskriver er lidt vel fræk og løber ind og hapser mad, så synes jeg altså ikke det er grundlag nok  til at dømme nogen. Hvad siger naboerne???)

Jeg synes det lyder helt overdrevet at begynde at overveje at melde dem til kommunen!

nå, jeg kan se at du lige har skrevet noget mere om naboerne og at de er trætte af det. Det nåede jeg ikke at læse inden jeg skrev mit indlæg!

Mira0911 skriver:

Jeg tror problemet er at de ikke ved hvordan de skal få det sagt... De har sagt til mig og kæresten at de flytter derfra inden næste sommer... 

forældreparret - manden i det forhold, han er fandens pigeglad og har jagtet mig utallige gange, hver gang har jeg fortalt herren, jeg har mand og ham beholder jeg, så du kan godt droppe det der.. 

Ej ad, det er ikke skide smart af ham. Typisk sådan noget.

Ja sådan nogle konfrontationer er aldrig rare, og jeg hader dem osse selv. Jeg har også svært ved at sige nej og sige fra. Så forstår det egentlig godt. Hmm, den er svær.