Er det forkert?

jeg ville ikke lade ham se hende før sagen var overstået - af den grund, self har hun brug for en far, men HVAD nu hvis det viser sig at være ham den anden der er far til dit barn, og så din eks, ikke vil have noget med hende at gøre - DET ville være synd for pigen eller drengen...

nutche skriver:

jeg vil mene at netop fordi ts. er i tvivl så må hun gerne. og uanset tvivl eller ej, så må hun gerne nægte ham det indtil sagen har været i statsforvaltningen. der kan jo være en grund til at ts. ikke ønsker ex i sit hjem, så der kan statsforvaltningen hjælpe med den rigtige løsning.

det sagt så tror jeg sagen her rummer meget mere end hvad der lige står, og jeg tænker om ikke ex har et problem af en art siden han kun ringer med alt det negative.

men til sagen. jeg ville meget håbe at en afgørelse kunne fremskyndes, så den lille pige kan få sig en far, og indtil da ville jeg nok også vælge at nægte ex mulighed for besøg. (igen fordi jeg tror der er langt mere i denne sag end det der lige står)

Lone

Nu spørg jeg jo også bare om hun er sikker på hun må, aner intet om det derfor spørg jeg hende ad.. Synes bare hun skal undersøge det med statsforvaltningen så hun ikke risikere at gøre noget hun ikke må..

Anonym skriver:

Har termin i næste måned og skal igenem faderskabssag, da der er to mulige fædre, dog er jeg næsten 100 procent sikker på hvem det er.

Men for at komme til sagens kerne, min eks som jeg jo tror det er, mente jeg sku få abort, og så mente han ikke, og så mente han det igen, den ene dag har han svinet mig til næste dag ikke - er meget forvirrende.. og vi gik fra hinanden inden jeg fandt ud af jeg var gravid..
Men nu mener han det er småligt af mig jeg ikke vil lade ham se hende før faderskabssagen er overstået - er det forkert af mig?

jeg mener jo bare han har ingen interesse vist gennem hele min graviditet, og da det jo ikke er sikkert det er ham, synes jeg jo det er dybt galmatias at han skal se hende inden? Både for hendes og hans egen skyld ..

Skal lige siges han absolut ikke har været til at snakke med gennem min graviditet - meget dominerende person..

Men vil bare vide om jeg skal føle mig ussel fordi jeg har den holdning?

Jeg tænker at der ikke rigtigt er nogle rigtige eller forkerte løsninger i sådan en situation som din. Det er smadder trist og svært for alle parter når man ender i en faderskabssag, og din opgave er at tage var på dig selv og dit barn og så vente og se hvad fremtiden bringer. - Hvis det rigtige for dig er at vente med at etablere samvær til faderskabet er på plads, så er det helt ok.

Mit bedste råd derudover er at du stille og rolig sørger for at dokumentere al kommunikation med din ex.

Når han nu allerede er begyndt at snakke om at ville se jeres barn, og i samtidig er gået fra hinanden på så grim en måde, så er der jo altså en risiko for at i skal i statsamtet på et tidspunkt og finde ud af hvordan samværet skal fungere. - Og der kan dokumentation være en rigtig god ting at have bare sådan for en sikkerhedsskyld.

Da jeg i sin tid blev mor til min ældste søn var jeg selv igennem en faderskabssag.  - Ikke fordi der var mere end en mulig far, men fordi han og jeg ikke var kærester og han fuldt forståeligt gerne ville have faderskabet dokumenteret.

I den forbindelse havde jeg på forhånd en god snak med statsamtet om hvordan jeg skulle forholde mig, og som følge deraf sørgede jeg for via telefonselskabet at få udskrifter af alle sms udvekslinger. Sidenhen noterede jeg alle datoer for samvær og hvor længe der var samvær, ligesom at al anden relevant materiale blev gemt i en mappe.

Jeg fik heldigvis aldrig brug for alle de ting, men det gav mig en stor tryghed at vide at jeg havde dem hvis der nogensinde skulle blive brug for dem. Og så har jeg ellers bare sat en ære i udelukkende at udtale mig om ting jeg ved jeg kan dokumentere.

Uanset hvor gode intentioner man har, er der jo bare altid en masse følelser i klemme når der gælder ens børn, og så er  det bare nemmere for statsamtet at rede trådene ud hvis der er nogle fakta at forholde sig til.

Anonym skriver:

Har termin i næste måned og skal igenem faderskabssag, da der er to mulige fædre, dog er jeg næsten 100 procent sikker på hvem det er.

Men for at komme til sagens kerne, min eks som jeg jo tror det er, mente jeg sku få abort, og så mente han ikke, og så mente han det igen, den ene dag har han svinet mig til næste dag ikke - er meget forvirrende.. og vi gik fra hinanden inden jeg fandt ud af jeg var gravid..
Men nu mener han det er småligt af mig jeg ikke vil lade ham se hende før faderskabssagen er overstået - er det forkert af mig?

jeg mener jo bare han har ingen interesse vist gennem hele min graviditet, og da det jo ikke er sikkert det er ham, synes jeg jo det er dybt galmatias at han skal se hende inden? Både for hendes og hans egen skyld ..

Skal lige siges han absolut ikke har været til at snakke med gennem min graviditet - meget dominerende person..

Men vil bare vide om jeg skal føle mig ussel fordi jeg har den holdning?

Jeg syntes du skal give ham lov til at være der, for hvis det er ham, så er det den bedste start du kan give dit barn på livet, så det forhåbentlig får et godt forhold til sin far fremover. Jeg ville ønske min datters far havde sagt sådan og der var kun ham som mulig far.. uanset hvad du syntes om manden, så (hvis det er ham der er far) skal han jo være i dit liv fremover. 

Holbæktrunten skriver:

Synes det lyder som om at du allerede ha taget en beslutning der er rigtig for dig... stå ved den...

Nu er det selvfølgelig for sent, men havde du overvejet at opgive faderen som ukendt? Det lyder som om at det havde været værd at tage med i overvejelserne, med alt det bøvl 

det må man ikke, og det er meget svært at få lov til at gennemføre i dag, statsamtet vil gøre sit til at det kommer frem, og så er det direkte ulovligt, så ikke rigtig en holdbar løsning

N&J skriver:

Jeg syntes du skal give ham lov til at være der, for hvis det er ham, så er det den bedste start du kan give dit barn på livet, så det forhåbentlig får et godt forhold til sin far fremover. Jeg ville ønske min datters far havde sagt sådan og der var kun ham som mulig far.. uanset hvad du syntes om manden, så (hvis det er ham der er far) skal han jo være i dit liv fremover. 

Kan virkelig godt forstå hvorfor du mener sådan, men er jo lidt svært når han den ene dag vil se noget til hende, og næste dag har han slet INGEN interesse.. sådan skifter det hele tiden..

Lyder som en rigtig indviklet sag...

Hvis han skal have samvær før faderskabssagen, går jeg ud fra at det bliver hos dig, og du vil være der imens?? Tænker lidt hvis i ikke kan enes, bliver uvenner osv. så er det måske ikke den bedste måde for din datter at se sin far på. Men nu ved jeg ikke hvordan i har det med at skulle ses....

Hvis ikke han ellers har intresseret sig, så synes jeg ærligt talt at han kan få lov at vente til statsamtet beslutter sig for hvor meget og hvornår han skal have lov at se hende.. Det første år, vil det jo kun blive 1 til 2 timer om ugen, for så længe du ammer(hvis du skal det) kan hun jo ikke være væk fra dig særlig længe... 

LC skriver:

Lyder som en rigtig indviklet sag...

Hvis han skal have samvær før faderskabssagen, går jeg ud fra at det bliver hos dig, og du vil være der imens?? Tænker lidt hvis i ikke kan enes, bliver uvenner osv. så er det måske ikke den bedste måde for din datter at se sin far på. Men nu ved jeg ikke hvordan i har det med at skulle ses....

Hvis ikke han ellers har intresseret sig, så synes jeg ærligt talt at han kan få lov at vente til statsamtet beslutter sig for hvor meget og hvornår han skal have lov at se hende.. Det første år, vil det jo kun blive 1 til 2 timer om ugen, for så længe du ammer(hvis du skal det) kan hun jo ikke være væk fra dig særlig længe... 

Er langt mere indviklet end som så, man skulle nok opleve ham før man ville forstå hvorfor jeg synes det er så svært.. Vil jo gøre alt for at min datter får et godt forhold til sin far uden tvivl.. Men er bare svært når uanset hvad man gør flipper han ud og sviner en til over det mindste ..

Hvis han virkelig viste interesse på en ordenlig fornuftig måde ville jeg ikke have problemer med det, tror han har sværrest ved at lade være med at diskutere, uanset hvornår vi har snakket sammen vil han diskutere hele tiden, ærgeligt det skal være sådan ...

Men ender nok også med amtet må beslutte hvordan og hvorledes når sagen er afsluttet.. For jeg sagde da jeg fandt ud af jeg var gravid jeg ønskede vi kunne snakke om det på en ordenlig måde, og det sagde han ja til, men har stadig ikke kunne lade sig gøre.. Og havde lige et besøg af sundhedsplejersken idag, hun sagde også at der jo ikke var noget stabilt i hans skiftende mening hele tiden ..

Anonym skriver:

Er langt mere indviklet end som så, man skulle nok opleve ham før man ville forstå hvorfor jeg synes det er så svært.. Vil jo gøre alt for at min datter får et godt forhold til sin far uden tvivl.. Men er bare svært når uanset hvad man gør flipper han ud og sviner en til over det mindste ..

Hvis han virkelig viste interesse på en ordenlig fornuftig måde ville jeg ikke have problemer med det, tror han har sværrest ved at lade være med at diskutere, uanset hvornår vi har snakket sammen vil han diskutere hele tiden, ærgeligt det skal være sådan ...

Men ender nok også med amtet må beslutte hvordan og hvorledes når sagen er afsluttet.. For jeg sagde da jeg fandt ud af jeg var gravid jeg ønskede vi kunne snakke om det på en ordenlig måde, og det sagde han ja til, men har stadig ikke kunne lade sig gøre.. Og havde lige et besøg af sundhedsplejersken idag, hun sagde også at der jo ikke var noget stabilt i hans skiftende mening hele tiden ..

Kan godt forstå dig..

Og tror det bedste for dig er at fokusere på det positive i at du skal have en dejlig datter, og så give din datter alt den kærlighed og opmærksomhed hun fortjener... og så ellers bare afvente faderskabssagen, og så må du finde ud af hvad der sker derfra....

Lyder ikke særligt holdbart for dig at forsøge at give din ex samvær, hvis han hele tiden ændre holdning... og hvis i skal diskutere imens din datter er tilstede, frem for at fokusere på hende, tror jeg det er bedre at lade være med at han skal se hende, ihvertfald den første tid...

Tror det er rigtig vigtig at huske på at det er vigtigt at faren til din datter får lov at have samvær og de lære hinanden at kende... Men lyder heller ikke til at du er imod dette lige så snart du har sikkerhed for faderskabet. Derfor kan jeg ikke se det store problem i at vente.. (Tænker lidt at din ex for at fremme faderskabssagen kan skynde sig at bestille tider til dna test osv, så kan du jo se om han gør det... eller han er som mange andre og trækker det ud) Men hvis han mener at han vil se sin datter skal han nok skynde sig... og er jo noget med at din datter kan få taget testen allerede når hun er 3måneder, så burde ikke tage ret meget længere tid:-)

Håber du får mulighed for at snakke ud med din ex, så i kan få det til at fungere, uden at jeres problemer går ud over jeres (måske) fælles datter...