Er det forkert?

Har termin i næste måned og skal igenem faderskabssag, da der er to mulige fædre, dog er jeg næsten 100 procent sikker på hvem det er.

Men for at komme til sagens kerne, min eks som jeg jo tror det er, mente jeg sku få abort, og så mente han ikke, og så mente han det igen, den ene dag har han svinet mig til næste dag ikke - er meget forvirrende.. og vi gik fra hinanden inden jeg fandt ud af jeg var gravid..
Men nu mener han det er småligt af mig jeg ikke vil lade ham se hende før faderskabssagen er overstået - er det forkert af mig?

jeg mener jo bare han har ingen interesse vist gennem hele min graviditet, og da det jo ikke er sikkert det er ham, synes jeg jo det er dybt galmatias at han skal se hende inden? Både for hendes og hans egen skyld ..

Skal lige siges han absolut ikke har været til at snakke med gennem min graviditet - meget dominerende person..

Men vil bare vide om jeg skal føle mig ussel fordi jeg har den holdning?

Jeg synes at du skal mærke efter helt inden i maven, hvad du synes. Men hvis det var mig der stod i problemet, så havde han ikke fået lov at se min datter før jeg var sikker.

 til dig  

Jeg synes ikke du er ussel,du føler jo som du gør.

MEN det handler om din datter,.og hun har også brug for en far i sit liv.

Gør hvad du kan for at få det til at fungere,bed evt om en samtale med din ex så I sammen kan blive enige om at nu handler det om jeres datters ve og vel.

At hendes fremtid også omhandler jer begge,og I begge to har pligt til at sørge for at hun får det godt.

Så lad ham se hende,og vær den store

ja men nu er sagen jo sådan at han så sent som for 1½ uge siden kontaktede mig og svinede mig til og mente hun ville have det bedre med ham, for han ku tilbyde hende langt mere end jeg kan osv osv..

Det er en meeeeeeget lang historie hvordan alt det her har været - et værre dilemma.. Og som jeg har sagt han gerne må se hende, men jeg synes jo det er dumt inden det er fastslået hvem af dem det er .. mest fordi jeg ved han flipper total ud hvis det viser sig hun ikke er hans og han har brugt tid med hende.. Han har jo snakket om at flytte til USA (ved ikke om han er flyttet) .. Og i starten kontaktede jeg ham efter scanninger og fortalte hvordan det var gået, netop for jeg havde gjort mit, men det eneste han gjorde var at brokke sig over min terminsdag, og at jeg ikke vil være sammen med ham.. Og nej den beslutning er jeg glad for (:

Uanset hvornår jeg har prøvet at snakke med ham om det er han gået amok over det ene eller det andet. Så jeg har i langt tid ikke kontaktet ham og fortalt hvordan det gik, når det eneste man fik igen var svinere osv.

- skriver:

Han viser interesse nu så selvfølgelig skal han se barnet...

Hvad hvis det er hans så har han ikke set barnet i de første hvad 6 mdr eller hvor lang tid det nu tager?

 

Kan godt forstå meningen i det du siger, og kan da absolut godt forstå det ikke må være fedt..

Men igen mener jeg også bare han kun viser interesse når han skal brokke sig over ting jeg gør, eller at han vil have ret til det ene og det andet.. Og uanset hvornår jeg har prøvet at føre en stille og rolig samtale med ham om det, ender det op i han flipper ud, selvom jeg tager det helt stille og roligt..

Er jo sørgeligt det skal være sådan.. Er klar over der skal to til tango, men er svært når han ikke vil snakke om ting alligevel (:

Er du sikker på at du gerne må nægte ham at se hende selvom du ikke er sikker på hvem der er faren til barnet?? 

Jeg ville ikke nægte ham at se hende, du lyder meget sikker i din sag på at det er ham og så har han ret til at se sit barn.. Også selvom han kun brokker sig over en masse ting, jeg ville så bare hårdt og bestemt sige at når han ser hende gider du ikke høre på hans brok.. Mener et barn har ret til sin far, og specielt når han selv gerne vil.. Husk hun har ikke valgt jer som forældre eller at i ikke kan sammen... 

Mette 27 skriver:

Er du sikker på at du gerne må nægte ham at se hende selvom du ikke er sikker på hvem der er faren til barnet?? 

Jeg ville ikke nægte ham at se hende, du lyder meget sikker i din sag på at det er ham og så har han ret til at se sit barn.. Også selvom han kun brokker sig over en masse ting, jeg ville så bare hårdt og bestemt sige at når han ser hende gider du ikke høre på hans brok.. Mener et barn har ret til sin far, og specielt når han selv gerne vil.. Husk hun har ikke valgt jer som forældre eller at i ikke kan sammen... 

jeg vil mene at netop fordi ts. er i tvivl så må hun gerne. og uanset tvivl eller ej, så må hun gerne nægte ham det indtil sagen har været i statsforvaltningen. der kan jo være en grund til at ts. ikke ønsker ex i sit hjem, så der kan statsforvaltningen hjælpe med den rigtige løsning.

det sagt så tror jeg sagen her rummer meget mere end hvad der lige står, og jeg tænker om ikke ex har et problem af en art siden han kun ringer med alt det negative.

men til sagen. jeg ville meget håbe at en afgørelse kunne fremskyndes, så den lille pige kan få sig en far, og indtil da ville jeg nok også vælge at nægte ex mulighed for besøg. (igen fordi jeg tror der er langt mere i denne sag end det der lige står)

Lone

nutche skriver:

jeg vil mene at netop fordi ts. er i tvivl så må hun gerne. og uanset tvivl eller ej, så må hun gerne nægte ham det indtil sagen har været i statsforvaltningen. der kan jo være en grund til at ts. ikke ønsker ex i sit hjem, så der kan statsforvaltningen hjælpe med den rigtige løsning.

det sagt så tror jeg sagen her rummer meget mere end hvad der lige står, og jeg tænker om ikke ex har et problem af en art siden han kun ringer med alt det negative.

men til sagen. jeg ville meget håbe at en afgørelse kunne fremskyndes, så den lille pige kan få sig en far, og indtil da ville jeg nok også vælge at nægte ex mulighed for besøg. (igen fordi jeg tror der er langt mere i denne sag end det der lige står)

Lone

Så sandt som det er sagt. Men det er jo også minimalt hvor interesseret han er, men det skal man nok kende resten af historien for at kunne forstå

Og det er jo bestemt ikke fordi jeg ikke ønsker min datter skal have en far i sit liv, for det mener jeg da hun fortjener. Men jeg synes også det er svært at skulle have ham rendende, med den fortid vi har sammen. Fortiden skal ikke bestemme om hun skal se sin far, håber da for alt i verden hun vil kunne se ham meget, så hun ved hun har en far. Men hans holdning erjo at han skal bo i usa og så komme en gang med flere måneders mellemrum, og det synes jeg jo er forkert, skal han se hende skal det også være ordenligt, forstå mig ret

og til lone: Ja der ligger mere bag end der lige står skrevet, siden jeg fandt ud af jeg var gravid har jeg ikke haft andet end problemer med det.. Var desværre lidt forberedt på det da jeg fandt ud af jeg var gravid.. Men er slet ikke sikker på det er ham, bare en fornemmelse jeg har, men som sagt den slags skal være sikkert ! og når han ikke kan snakke ordenligt til mig, og vi kan snakke ordenligt sammen om tingene kan jeg ikke helt se hvorfor jeg skal gøre ham en masse tjenester i den her forbindelse, når hans eneste egentlige kommentar er hun vil have det bedre med ham. .. og da vi ikke har boet sammen får jeg automatisk forældremyndigheden og vil da gerne kunne snakke med ham om ting osv, men synes bare det er svært når jeg ikke er sikker på det er ham

Men forstår godt folks holdninger om at jeg bør lade ham se hende, men man skal nok kende lidt mere til det hele for at forstå følte mig bare fortvivlet

Synes det lyder som om at du allerede ha taget en beslutning der er rigtig for dig... stå ved den...

Nu er det selvfølgelig for sent, men havde du overvejet at opgive faderen som ukendt? Det lyder som om at det havde været værd at tage med i overvejelserne, med alt det bøvl 

Anonym skriver:

Så sandt som det er sagt. Men det er jo også minimalt hvor interesseret han er, men det skal man nok kende resten af historien for at kunne forstå

Og det er jo bestemt ikke fordi jeg ikke ønsker min datter skal have en far i sit liv, for det mener jeg da hun fortjener. Men jeg synes også det er svært at skulle have ham rendende, med den fortid vi har sammen. Fortiden skal ikke bestemme om hun skal se sin far, håber da for alt i verden hun vil kunne se ham meget, så hun ved hun har en far. Men hans holdning erjo at han skal bo i usa og så komme en gang med flere måneders mellemrum, og det synes jeg jo er forkert, skal han se hende skal det også være ordenligt, forstå mig ret

og til lone: Ja der ligger mere bag end der lige står skrevet, siden jeg fandt ud af jeg var gravid har jeg ikke haft andet end problemer med det.. Var desværre lidt forberedt på det da jeg fandt ud af jeg var gravid.. Men er slet ikke sikker på det er ham, bare en fornemmelse jeg har, men som sagt den slags skal være sikkert ! og når han ikke kan snakke ordenligt til mig, og vi kan snakke ordenligt sammen om tingene kan jeg ikke helt se hvorfor jeg skal gøre ham en masse tjenester i den her forbindelse, når hans eneste egentlige kommentar er hun vil have det bedre med ham. .. og da vi ikke har boet sammen får jeg automatisk forældremyndigheden og vil da gerne kunne snakke med ham om ting osv, men synes bare det er svært når jeg ikke er sikker på det er ham

Men forstår godt folks holdninger om at jeg bør lade ham se hende, men man skal nok kende lidt mere til det hele for at forstå følte mig bare fortvivlet

har selv stået midt i flere komplicerede sager lidt i samme stil da jeg var alene. så kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har det.