Nu jeg har Jer....

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

554 visninger
7 svar
0 synes godt om
20. maj 2011

Anonym trådstarter

Så vil jeg benytte mig af, at kunne åbne op, og snakke ærligt med Jer.

Mit parforhold kører ikke optimalt. Og det har det ikke gjort længe

Altså der er jo stunder, perioder, hvor det går fint, fint!
Og vi elsker stadig hinanden, og vil kun hinanden! Så det er ikke det.

Men vi har stort set intet sexliv mere. Og min lyst er så godt som forsvundet.
Jeg savnede det, og snakkede åbent om det. Men over tid, så forsvandt trangen mere og mere, og nu er lysten til at have lyst faktisk også næsten væk. Det er virkelig trist at erkende 

Der er virkelig gået hverdag, gøremål og makkerskab i det hele.
Ikke meget "hvor ser du godt ud", eller "jeg har lyst til dig" eller "tak fordi du et-eller-andet".
Vi kommunikerer faktisk oftest ikke særlig godt med hinanden.
Og når der endelig kommer sandheder på bordet, så kommer de under ophedet diskussion. Det hele hober sig op indeni mig.
Jeg føler mig så tom, trist og uduelig, som kvinde/kæreste/kone.

Jeg har alting at glæde mig over. Og jeg er også glad for mange ting.
Men jeg har ofte den sky hængende over mig, indeni. Og den er samlet af alle mulige følelser, som jeg snart ikke selv kan hitte rede i mere.

Mine børn er kilden til den bedste energi og glæde jeg har i livet!

Men jeg behøver også at være veninde, en god kæreste og "mig selv".
Og det kan jeg i princippet også bare sørge for at gøre. Men... men..

Jeg var hos lægen engang for en tid siden (af andre årsager), hvor jeg fik sagt en lille smule. Så spurgte lægen lidt ind, og så begyndte jeg at græde...
Lægen mente at jeg kunne have godt af, at gå hos en psyko-terapeaut (tror jeg det var), men jeg fortalte, at jeg ikke kan finde pengene til den slags. Jeg tog hjem og tænkte, prøvede at finde ud af, hvordan man får fat i den slags, og manden mente også at det måtte vi så bare tage os råd til, hvis det var dét jeg har brug for....
Men jeg fik aldrig taget kontakt til nogen - jeg ved ikke hvor jeg skal starte eller slutte, og hvad det egentlig er jeg har brug for - hvis jeg har brug for noget?! Og.... Ja.... Jeg ved det bare ikke!

Faktisk får jeg tit en følelse af, når mig og manden skændes, at det er MIG den er gal med, og hos MIG fejlen ligger evigt og altid. Dén følelse gir han mig gang på gang! Ind imellem har jeg bare lyst til at skrige!!

Jeg har ikke lagt skjul på noget overfor manden.
Og jeg tror efterhånden, at det er ved at gå op for ham, at jeg rent faktisk mener det. Vi kan fortsætte længe med at være halv-glade og halv-tilfredse. Men det vil ikke vare for evigt sådan.

Og jeg ved at der ligger en masse arbejde hos mig selv, da jeg er en være negativ brokrøv, mange gange.
På det seneste har det næsten været nok, bare at han er der
Men jeg ved også, at jeg ikke er ene og alene om dette, og at vi er to der gør noget ved hinanden, og to der må gøre noget for at rette op på tingene.

Jeg trækker mig i perioder lidt væk fra ham, kan jeg mærke... Forsøger at gemme min frustration under dække af, at jeg er "ligeglad"...

Vi er helt derude mht. at få gang i sexlivet, hvor vi (helt til grin - jeg har altid rystet uforstående på hovedet, når jeg har hørt om den slags) næsten er nødt til at have en FAST SEX-DAG  simpelthen for at få det overholdt, og komme igang igen. Så håber vi på, at det over tid vil komme mere naturligt, og at lysten stiger, når vi igen kommer igang. Samtidig er det også så drønende ucharmerende, når det er fastlagt, at det kan dræbe lidt af lysten. Og jeg frygter at skulle afvise, eller gennemføre uden egentlig lyst. For det kan da heller ikke være optimalt.

Men jeg ved ikke, hvor jeg skal tage fat - hverken i forhold til forholdet eller til mig selv. Egentlig burde der jo slet ikke være nogen problemer - det mener manden ikke!!
Men når nu jeg kan mærke, at jeg egentlig sjældent er rigtigt glad, ret længe ad gangen, så er der jo noget, som ikke er helt som det bør være.

Øv, der er så meget i det. Og jeg kan slet ikke forklare mig.
Følelser er så udefinérbare og svære....  
Ind imellem føler jeg mig lidt ensom og uafklaret. Ikke i forhold til at jeg elsker min familie, men i forhold til, hvad det er "DER ER GALT MED MIG"


Bare lidt udluftning.
Jeg forventer ikke at få nogen respons.
Det er jo ligesom svært, når man kun får et lille udknæk af et større billede....

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

20. maj 2011

Lilac

Sådan som jeg hører det, tror jeg også det kunne være en stor hjælp for dig at gå enten hos en psyko-terapeut eller psykolog - to sider af samme sag. Dels fordi du går med følelsen af ikke at være bare dig selv, og med følelse af bare at være halv-glad... En psykolog eller psyko-terapeut kan HJÆLPE dig med at finde ud af hvad det er DU har brug og behov for - du behøver ikke vide det selv inden du kommer. Evt. kunne din mand og dig gå i noget parterapi - der findes uendelige former, hvos der både bliver arbejdet med jer som par men der er også mulighed for individuel terapi, hvor den anden "kigger på", hvilket kan give helt nye dybder i jeres parforhold, en ny forståelse for hinanden... Google evt. Imago-terapi, hvilket jeg har hørt flere have gode erfaringer med. Ellers er det bare igang på google, med "psykoterapi" og så den by du bor i. Når du finder en du synes passer til dig eller jer, så grib røret og ring... Du kan altid starte med en indledende samtale som ofte kan give dig et fingerpeg om hvorvidt det er noget for dig eller ej... 

Ja, det var lige mine tanker 

Anmeld

20. maj 2011

olivia1009

Der er kun en vej og det er at arbejde dig igennem det. Og ja evt hos en terapeut som du selv foreslår. Jeg kender dine tanker :0). Du skriver i ikke har råd...-har i råd til at lade være? Kan det koste jeres familie? Din mand siger jo klogt nok at så må i finde pengene, så han vil dig det bedste :0). Problemet er ikke mangel på sexlyst..-lysten kommer når du og i får "løst knuden2"  lidt :0). Når i skændes har du så prøvet at mærke efter om det egentlig ikke er et kæmpe knus du trænger til ? har i prøvet at sige 1 positiv ting om og til hinanden hver dag???? prøv det det er fantastisk hvad det kan gøre.

de bedste tanker til dig og jeres familie..

Anmeld

20. maj 2011

Barbamama

Åha.... Det lyder bare rigtig rigtig hårdt og jeg kan godt forstå du slet ikke ved hvor du skal starte! Det er da en kæmpe mundfuld!!! Har du evt en god veninde der kan overskue det for dig og hjælpe dig med at få taget kontakt til en psykoterapeut??? Eller måske kunne du tale med din læge igen og få ham/hende til at hjælpe dig med at få taget kontakten.

Og så synes jeg da at der er en positiv ting i det her. Du skriver at du er ærlig overfor din mand og at han egentlig gerne vil hjælpe dig og støtte op omkring dig, så kommunikationen er da ikke HELT hen i vejret. Og så er det sgu ikke kun dem helt ude i tovene der nærmest har brug for en fast sex-dag. Det er lige før vi skulle indføre det herhjemme også for i hverdagen er man altså bare TRÆT!!! Og jeg vil tit hellere sove. he he Men PRØV at fokuser på at han kæmper MED dig (som jeg hører det), så selvom I skændes og bølgerne går højt så lyder det på mig som om der stadig er noget godt imellem jer.... Men ja jeg ved det jo ikke... Men jeg sender dig et kæmpe kram og håber du kan finde en god ressource-person som kan hjælpe dig fremad.

Anmeld

21. maj 2011

anna-jonas

Sikke da en masse tanker, der er i omløb her. Det lyder som om, at du og din mand trænger til at bruge lidt kvalitetstid sammen.............uden unger, vasketøj og madlavning. Måske i kan låne et sommerhus af noget familie eller venner, og tage afsted på et par overnatninger. Få talt, gået ture...............mærke hinandens nærvær.

Din beskrivelse af hvordan du har det, er næsten helt identisk med de følelser og tanker jeg har i perioder. Hvor det hele føles som leverpostej, og man føler at man er husholderske og madmor, det meste af tiden.

Du ved hvor jeg er................og hvis du har brug for en god lang snak, så lad os mødes en dag...............jeg skal nok slå lyttelapperne ud.

Anmeld

22. maj 2011

lion

DEt lyder da ikek godt, at det går sådan hjemme hos jer, jeg håber at du finder en løsning på det og tingene bliver meget bedre snart.

Jeg kender god til den med ingen sexlyst at ha, så herhjemme, ja så vil vi prøve noget andet og "fjerne" sex og lave andre ting sammen, så kan det være at lyst kommer igen.

Men jeg synes også er det er let at føle det hele er om børn og hjemmet og ikk een selv.

Anmeld

22. maj 2011

Dictes mor

skriv lige en pb til mig, jeg vil gerne lige fortælle noget til dig, men ikke lige her i fuld offentlighed.

Anmeld

22. maj 2011

Anonym trådstarter

Tak til alle Jer der har svaret. Jeg skriver lige fælles svar tilbage, da jeg ikke orker, at svare individuelt. Men jeg har tænkt... Og det betyder meget, at I har svaret mig. Så rigtig mange tak for det.

Jeg er ikke kommet så meget videre ift, mig selv........endnu.
Men jeg håber på, at små skridt, vil gøre store ændringer på sigt.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.