hej damer!
Så havde jeg en tid til NF her imorges og var godt nervøs
havde haft fjollede mareridt og vågnede med nervøsitetskvalme.. en anelse opkørt
NÅ, men jeg troede (sammen med doktordamen) at jeg var 13 uger henne, meeen scanningssygeplejersken kunne se at jeg kun var 11+3 og derfor kunne man ikke se nakkefolden, så jeg fik en ny tid, hvilket selvfølgelig er fint nok.
Men da hun så skulle finde min cervix kunne det slet ikke lykkedes hende eller en anden sygeplejerske, at finde så overlægen blev kaldt og fandt den
de diskuterede om den var bagoverbøjet eller meget foroverbøjet, men konklusionen af denne diskussion fik jeg aldrig at vide, så sidder nu med en hmm fornemmelse!
DERUDOVER, viste de os ikke hjerteblink eller hjertelyd ( ved ik om de normalt gør det), men sagde "blot" at det var levende. Det er jo dejligt i sig selv.. Men jeg er lidt øv??
Ville gerne ha set eller hørt hjertet da det for mig indikerer liv..
heldigvis skal jeg til NF om 10 dage så skal ikke vente så længe, meeen overreagere jeg? Spiller hormonerne mig et puds og gør mig frustreret og skuffet uden grund, de damer?
Ville I også føle jer lidt "hva skete der lige" i denne situation?
Smilo
Anmeld