Puh, fødselsskræk :s

Har termin om godt 2 måneder og er så småt begyndt at blive ret nervøs for fødslen. Tror det er smerten jeg er bange for, og er nok også nervøs for om alt nu går som det skal . 

Har I andre det også sådan? Er det eventuelt nogen der har nogle gode råd til hvordan man kan forberede sig, både mentalt og fysisk? Del endelig ud af erfaringer, jeg suger ALT til mig ! 

Da jeg er første gangs fødende kan jeg desværre ikke komme med nogen trøstende råd. Men kan fortælle dig at jeg har det lige præcis helt omvendt.. Er slet ikke bange for fødslen, glæder mig bare heeelt vildt ! Men tror ikke du har noget at frygte .. Jou self. kommer det da til at gøre PISSE ondt! Men udover det tror jeg ikke. 

// Sara Alrø 38+6.

ja, det gjorde skisme ondt, MEN, hvor var det da den fedeste oplevelse ever:-)!!!!

Glæd dig til at prøve det, også selv om man ved det gør ondt, så ved man også det holder igen og man pludselig ligger med sit mirakkel i armene....det hele værd:-)

selvfølgelig gør det ondt med veerne og presseveerne men det er så fantastisk en oplevelse .. jeg føder gerne igen

jeg nået ikk at forberede mig da vandet  lige pludselig gik 33+3 , men jeg tog det stille og roligt og lyttede efter hvad min jm sagde  .. det er mit bedste råd lyt til din jm ved fødselsen så går det hele

glæææd dig

Har desværre ingen gode råd. Men selvfølgelig gør det ondt og det er hårdt! Men når du får dit barn op på dig, glemmer du smerterne! Gjorde jeg i hvert fald. Det er den vildeste oplevelse!

Som de andre skriver...det gør ondt, men tænk på at for hver smerte nærmer du dig din baby i favnen.

Ta det som det kommer og la vær med at gå og fantesere en masse scenarier i hovedet.

Og ligesom sidste gang jeg var gravid (tvillinger for snart 18 år siden), venter en dreng om 3-4 uger, gider jeg ik lægge ører til andres og nogen der kender nogens fødsler.

Det kan jeg ik bruge til noget.

Babyklar skriver:

 

selvfølgelig gør det ondt med veerne og presseveerne men det er så fantastisk en oplevelse .. jeg føder gerne igen

jeg nået ikk at forberede mig da vandet  lige pludselig gik 33+3 , men jeg tog det stille og roligt og lyttede efter hvad min jm sagde  .. det er mit bedste råd lyt til din jm ved fødselsen så går det hele

glæææd dig

Nu er jeg jo i uge 31+3 og tanken om at føde lidt for tidligt har strejfet mig og kan også gøre mig lidt usikker. Hvordan var det for dig, var der nogle komplikationer for din søn da han blev født, eller gik alt bare helt fint og sådan ?

Luna F. skriver:

Nu er jeg jo i uge 31+3 og tanken om at føde lidt for tidligt har strejfet mig og kan også gøre mig lidt usikker. Hvordan var det for dig, var der nogle komplikationer for din søn da han blev født, eller gik alt bare helt fint og sådan ?

jeg synes det hele gik godt men tilsidst sku han ud fordi det blev for meget for ham .. de første 5min efter han var kommet ud, var de hårdeste minutter i vores liv, fordi han var blå, hovedet var mærket efter sugekoppen og han var livløs .. men lægerne er jo så hammer gode til deres job, så der gik ikke længe så var storm den stærkeste dreng på hele afdelningen, og efter 14dage indlæggelse kom vi hjem som en familie  - men læs evt mit link "Storms fødsels" der står det meste ..

men hvis du føder før tid, så tænk positivt og nyd det - Jm og lægerne holder øje med dig under hele fødselsen og bebs bliver holdt øje med .. så ikke være nervøs ..

Jeg havde det på samme måde, tænkte konstant på de smerter ved fødslen og hvordan det ville gå, men nu er min smertetærskel også meget lille

Men vil sige det sådan, det gjorde rigtig ondt og det var rigtig hårdt, men det var absolut det hele værd, og ville gerne gøre det igen

Ved godt du måske tænker "ja ja", gjorde jeg selv, men det er virkelig helt fantastisk, og det man lige har været igennem glemmer man helt når han/hun lægger i ens arme

Du kan nok ikke rigtig forbedrede dig på noget, som førstegangs fødende ved man ikke hvad man skal forvente af smerter, det må man bare tage som en udfordring  selvom det kan være svært..

Nu er jeg 2 gangs gravid, for 2 mdr siden var jeg også vildt bange for at føde, netop fordi at jeg har prøvet det før.

Men nu hvor jeg er 39 uger henne, kan jeg ikke vente med at føde og smerten er jeg slet ikke bange for mere.   Ved ikke hvorfor men jeg går nærmest rundt og venter på at smerterne kommer.