At skabe en søvnrytme?

Jeg har brug for gode råd!

Felix skriger og skriger her om aftenen, og jeg er 90% sikker på, at det er fordi han når at blive overtræt, trods jeg er meget bevidst om, hvornår "nok er nok" i forhold til snak og leg.

Han sover ikke særlig meget eller længe, i løbet af dagen, så jeg tænker han er monstertræt når vi når det her tidspunkt. Han skal stadig vugges i søvn, svøbes og virkelig LISTES ned i liften - der vågner han så ca. 30 minutter senere, hvis der går så længe, og SKRIGER. Så gentager vi proceduren, vugger, svøber, synger og putter.

Er det for tidligt at putte ham, sige godnat og gå ud af rummet og så vende tilbage det antal gange det måtte kræve, for at trøste, give sut osv? Altså jeg er ikke fan af, de ligger og græder, så jeg vil selvfølgelig gå derind og trøste ligeså snart han bliver ked af det.

Men forstår han det, med sine 7 uger? Eller er det spildte kræfter på nuværende tidspunkt?

OK, du får lige den "forståelse" af putning som jeg efterhånden kan takke for verdens hyggeligste puttetid hver aften. Når du vugger ham i søvn og lister ham ned i vuggen så har han jo den forståelse at han skal sove i dine arme - at det er "aftalen"... Når han så pludselig opdager (børn sover jo ret let de første timer om natten) at du ikke længere vugger løs så har du jo i hans primitive baby-hjerne jo "brudt aftalen" og han kalder på dig og er vred og ked af det... Jeg ved ikke om det er en god ide at lade ham ligge og græde når han er så lille, men ihvertfald vugge ham og så lægge ham ned liiiiige inden han døser hen.  Det har virket bedre end jeg havde drømt om herhjemme! 

Rosa skriver:

OK, du får lige den "forståelse" af putning som jeg efterhånden kan takke for verdens hyggeligste puttetid hver aften. Når du vugger ham i søvn og lister ham ned i vuggen så har han jo den forståelse at han skal sove i dine arme - at det er "aftalen"... Når han så pludselig opdager (børn sover jo ret let de første timer om natten) at du ikke længere vugger løs så har du jo i hans primitive baby-hjerne jo "brudt aftalen" og han kalder på dig og er vred og ked af det... Jeg ved ikke om det er en god ide at lade ham ligge og græde når han er så lille, men ihvertfald vugge ham og så lægge ham ned liiiiige inden han døser hen.  Det har virket bedre end jeg havde drømt om herhjemme! 

Så du stemmer for vugning til han er rolig og lige på grænsen til søvn, og så i liften?

Jeg er nemlig heller ikke vild med at han skal nå at græde lige inden han skal sove, men et eller andet skal ske... jeg magter simpelthen ikke at stå op hver 2. time natten igennem - det barn skal sove! Også for hans egen skyld vel og mærke..

Du kunne evt ligge ham i liften og vugge ham i den på dine knæer. Ved ikke om det vil virke men et forslag der er værd at overveje? 

Børn er meget forskellige og om det er for tidligt, er et eller andet sted op til dig - tror det er en meget god idé at få en rytme...

Vi herhjemme har en lille pige, der har haft stort behov for at mærke tryghed og vi har svøbt hende og gået gulvene tynde hver aften!

Men det er blevet bedre og bedre med tiden, min datter er nu  snart 5 måneder og det er stille og roligt kommet snigende, at hun er begyndt at kunne falde i søvn selv. Min teori er, at jo tryggere de føler sig og jo mere de små bliver imødekommet i deres behov, jo nemmere er det også for dem , at falde til ro på egen hånd.

Personligt synes jeg at en dreng på 7 uger, godt må blive vugget i søvn af sine forældre - verden er stadig ganske ny. Så hvis det er dét han har behov for, for at kunne finde ro, er det nok det der skal til lige nu.

En søvn rytme kan man selv være med til at skabe, men børn er også bare så forskellige og de første 4 måneder, skal man ikke regn med nogen stabil rytme.

Så det jeg kort og godt forsøger at sige er, at det er op til dig og dit barns behov at skabe god rytme og tryghed - de fleste børn har 'ulve-time' om aftenen og nogle børn kan sagtens falde i søvn selv, mens andre skal hjælpes på vej....

Find ud af hvad der passer bedst for jer

Vh.

Rosa skriver:

OK, du får lige den "forståelse" af putning som jeg efterhånden kan takke for verdens hyggeligste puttetid hver aften. Når du vugger ham i søvn og lister ham ned i vuggen så har han jo den forståelse at han skal sove i dine arme - at det er "aftalen"... Når han så pludselig opdager (børn sover jo ret let de første timer om natten) at du ikke længere vugger løs så har du jo i hans primitive baby-hjerne jo "brudt aftalen" og han kalder på dig og er vred og ked af det... Jeg ved ikke om det er en god ide at lade ham ligge og græde når han er så lille, men ihvertfald vugge ham og så lægge ham ned liiiiige inden han døser hen.  Det har virket bedre end jeg havde drømt om herhjemme! 

Jeg er helt enig i Rosas forklaring dog ville jeg vente til han er blevet 4 måneder da det først er der man må lære dem soverytme ind til da er de ikke klar. Jeg skal til at øve med Nadia også.

Altså det der med at han vågner hver 2. tme kan godt stå på længe endnu- han er jo ikke særlig gammel og har stadig brug for mad ofte. Min datter sov først igennem da hun var 1 år (sorry- ikke lige det du har brug for at høre) da jeg lukkede "natbaren", men det er han jo alt for lille til. Jeg brugte dette rigtig meget da min datter var lille- måske kan du også bruge det?http://www.morsbaby.net/babynyfod.htm#F%E5%20styr%20p%E5%20din%20dag/rutiner%20og%20faste%20rammer.

Så du stemmer for vugning til han er rolig og lige på grænsen til søvn, og så i liften?

Jeg er nemlig heller ikke vild med at han skal nå at græde lige inden han skal sove, men et eller andet skal ske... jeg magter simpelthen ikke at stå op hver 2. time natten igennem - det barn skal sove! Også for hans egen skyld vel og mærke..

Ja, det stemmer jeg virkelig for.

Vi endte ud i at stå bøjet over sengen i 1,5 time med flere flasker hver aften fordi ungen KONSTANT vågnede og græd efter han endelig faldt i søvn første gang - og resten af natten ca. hver 2. time. Efter vi begyndte at sætte hårdt mod hårdt (vi har så været nødt til at lade ham tude lidt af og til, men stået udenfor og lyttet til om gråden blev rigtig ulykkelig eller bare var "pyllergråd" og gået ind straks når han græd "rigtigt" i 5 minutter i træk. Efter 3 dage var vi nede på 10 minutters pylelrgråd før han lagde sig ned i sengen og sov. Efter en uge sov han når han ramte puden. Ingen eller max 2-3 opvågninger i timerne efter og når han ikke er syg sover han uden at vågne fra 22 til 6.30. 

Men Felix er jo så lille så han skal jo vågne ca. hver 2. time en tid endnu, så han kan få fyldt den lille mave 

AnneBJ skriver:

Så du stemmer for vugning til han er rolig og lige på grænsen til søvn, og så i liften?

Jeg er nemlig heller ikke vild med at han skal nå at græde lige inden han skal sove, men et eller andet skal ske... jeg magter simpelthen ikke at stå op hver 2. time natten igennem - det barn skal sove! Også for hans egen skyld vel og mærke..

Bruger han sut? Jeg ville klart ikke vugge ham ikke efter de 4 måneder. Men give sut og en nussebamse hver gang hen bliver ked og så lige nusse ham lidt til han er faldet til ro og så væk igen. 

AnneBJ skriver:

Jeg har brug for gode råd!

Felix skriger og skriger her om aftenen, og jeg er 90% sikker på, at det er fordi han når at blive overtræt, trods jeg er meget bevidst om, hvornår "nok er nok" i forhold til snak og leg.

Han sover ikke særlig meget eller længe, i løbet af dagen, så jeg tænker han er monstertræt når vi når det her tidspunkt. Han skal stadig vugges i søvn, svøbes og virkelig LISTES ned i liften - der vågner han så ca. 30 minutter senere, hvis der går så længe, og SKRIGER. Så gentager vi proceduren, vugger, svøber, synger og putter.

Er det for tidligt at putte ham, sige godnat og gå ud af rummet og så vende tilbage det antal gange det måtte kræve, for at trøste, give sut osv? Altså jeg er ikke fan af, de ligger og græder, så jeg vil selvfølgelig gå derind og trøste ligeså snart han bliver ked af det.

Men forstår han det, med sine 7 uger? Eller er det spildte kræfter på nuværende tidspunkt?

Prøv og lig ham i vuggen og vug ham lidt med kroppen. ligsom hvis han stadig lå i lift og vuggede ham, lig din hånd på brystet af ham men ikke have øjenkontakt, så ved han at du er til stede og samtidig hvor han er.

Lagde tit min datter i liften og vuggede hende med benene mens jeg havde en hånd på hende brystkasse, så faldt hun i søvn hvor jeg gerne ville og samtidig kunne hun mærke min nærhed..