Anonym skriver:
Vores respektive familier har ikke rigtig haft så meget med hinanden at gøre, da der ikke har været nogen anledning, og derfor vil det være første gang vores familier er samlet, når den lille skal døbes en gang i starten af 2012. Og jeg er lige ved at skide i bukserne over det. Ha ha. Hvordan undgår man det bliver akavet?
Min familie er MEGET åben. De er meget festlige, griner, joker, snakker, kan godt have en lidt grovkornet humor osv. I min familie snakker vi om alt, også pinlige ting, for sådan har vi det bare med hinanden. Stor åbenhed. Og det gælder altså både mine forældre, bedsteforældrer, onkler osv.
Hans familie er HELT modsat. De er meget stille, siger ikke så meget, er ikke "party on"-agtige og mere sådan "ordentlige", eller hvad man skal sige.
Jeg tænker bare.. Åh nej altså.. Hvordan kommer den kontrast lige til at fungere til barnedåb? Min familie skal sku nok snakke med hans, og sikkert synes godt om dem, men jeg er lidt nervøs for om det bliver et "kulturchok" for hans familie at møde min, og er bange for hans familie ikke vil kunne lide min.
Jeg elsker jo det faktum, at min familie er så åben og så festlige, jeg ved bare ikke hvordan hans vil reagere.
What to do?
Sådan var det også her.
Vores forældre havde kun set hinanden på barselsgangen da vi fik Laura.
Den ene familie er meget kristen troende og beder bordbøn, hvor imod den anden familie er 'jokere'.
Men vores barnedåb gik fint.
Vi placerede bare folk så vi synes det var godt blandet og det gik skisme godt.