Legeaftaler

Hvornår begynder ungerne ca selv at lave legeaftaler indbyrdes? Altså uden at involvere mor/far.

duddi. skriver:

Hvornår begynder ungerne ca selv at lave legeaftaler indbyrdes? Altså uden at involvere mor/far.

Min datter er 7 år og jeg kan slet ikke forestille mig at hun skulle det endnu. Vi bor ved nogle befærdede veje og hun får kun lov til at gå på legeplads alene og evt hjem til en veninde der bor i samme boligselskab som os...

En af mine kolleger har en dreng på 10 år, som selv kører til og fra skole/SFO. Han er rimelig selvstændig i mange ting som hun fortæller om... Så nok et sted derimellem??

Knus Kathrina

Så de bare går med hinanden hjem eller?

Min søn på 8 år har flere venner som han bare løber hen til og leger uden jeg snakker med forældrene, den ene har jeg faktisk aldrig snakket med hans forældre, men de bor tæt på...

Men ellers er det jo som regel lige noget der skal aftales, da de fleste forældre jo arbejder og børnene passes..

duddi. skriver:

Hvornår begynder ungerne ca selv at lave legeaftaler indbyrdes? Altså uden at involvere mor/far.

Min datter er 10 år, og går i 3. klasse. Jeg kan slet ikke huske at jeg har lavet legeaftaler for hende.

Mon ikke det sådan for alvor kom igang i 2 klasse, altså 8-9 år?

Loppe skriver:

Min datter er 10 år, og går i 3. klasse. Jeg kan slet ikke huske at jeg har lavet legeaftaler for hende.

Mon ikke det sådan for alvor kom igang i 2 klasse, altså 8-9 år?

Jeg forstod det bare som at vi forældre lige aftalte sammen om at hente osv....jeg har aldrig lavet legeaftaler for mine børn, det skal da være noget de selv vil og har lyst til...

Ja sådan forstod jeg det også.

min datter (og hendes veninder) finder selv ud af at komme frem og tilbage, vi bor i en lille by.

Mine piger på 7 år går hen til de børn som bor på vores vej og spørger om de kan lege uden at jeg har talt med forældrene først. Men når det er klassekammerater hvor de skal køres, så er det mig som ringer til forældrene. Jeg har oplevet med en af deres veninder at det var pigen som ringede, og det brød jeg mig ikke om. Det er sværer at sige nej til hende, for hun forstår jo ikke lige at vi ikke kan den dag, og så mener jeg bare at de er alt for små til selv at ringe og lave aftaler på den måde.

Jeg fik måske ikke forklaret mig helt så godt. Jeg tænker lidt i forhold til at ungerne bare render hen og ringer på døren og spørger om de kan lege eller tager med hinanden hjem fra skole.

Min datter på 7 har en klassekammerat der bor lige ved siden af hvor jeg underviser Zumb a. Hun har et par gange selv rendt hen og spurgt om veninden kan lege mens jeg har hold. Jeg har jævnlig dialog med veninden mor, og ved at det er ok med hende, at min datter kommer og ringer på. Vi har også aftalt at det er ok at sige nej, hvis det ikke passer ind i deres program. Når min datter gerne vil lege med hendes nærmeste veninder, så ringer hun selv og spørger om de kan lege, men er det nogle hun sjældent er hjemme hos, så ringer jeg til dem. Det gik pludselig op for mig forleden at jeg mere og mere bliver sat på et side spor, at hun mere og mere kan klare sig uden min hjælp. Det er både dejligt, men da også lidt underligt