Underligt system med barnets 1. sygedag

Ja, for når man ringer til jobbet og siger man har et sygt barn, så kan man med ro og mag (alt efter barnets sygdom, selvf) blive hjemme og modtage sin løn med god samvittighed.

Men når man som jeg her til morgen finder ud af at knægten har lidt øjenbetændelse.... Ja, så må han jo komme i dp såsnart behandlingen er i gang - og så kan moren ellers tage på job - med tre timer mindre på flex-kontoen....

Er man så for ærlig? Eller bare pligtopfyldende, for der var jo ikke nogen, der havde overtaget mine opgaver i de tre timer jeg forsømte..... Men pissedårlig samvittighed får jeg så når dp siger at William jo sikkert ikke havde haft noget imod en fridag.....

Hvordan skal man dog både være en god mor og en god kollega?

Mette, der tit er plaget af dårlig samvittighed overfor søn eller job...

Ja det er skide svært, jeg tror man valgte at være en god mor dengang man valgte at få barn...kollegaerne må absolut komme i anden række!

men når du har muligheden for at være en god kollega, og møde op, selv om du har et barn med øjenbetændelse...s¨gør du det jo fordi du ved de vil mangle dig...

det er så bare hamrende modbydeligt at DPéren stikker dig sådan en bemærkning...for så kan den dårlige samvittighed gnave langt ind i sjælen!

han havde ikke haft det bedre om du var blevet hjemme eller ej!

man kan bare ikke blæse og have mel i munden, selv om man har lyst, og nogle gange må man bare vælge...

gav det her nogen mening...what so ever?

Yesyes - det giver fint mening - og jeg ved jo godt man må vælge. Lige for tiden er jeg bare bange for det er jobbet, der vinder fordi jeg har så forbasket travlt - og det hader jeg. Altså ikke at have travlt, det er ok -- men jeg hader at dét at være loyal og pligtopfyldende på jobbet overgår min moderfølelse og lyst til at tage en dag sammen med William.

Men han elsker jo at være hos dp og de andre børn - han har slet ikke tid til at sige farvel - og han har jo trods alt lige været sammen med både mor og far en hel weekend, hvor vi for en gangs skyld ikke skulle fare rundt til en hal masse.

Har på fornemmelsen man altid vil have lidt dårlig samvittighed over et eller andet.... Hvad dælan gjorde man før børn?

Åh ja den dumme dårlige samvittighed - den kender jeg alt for godt. Jeg har valgt at øve mig i at mit barn, mig selv og min familie kommer først - mit arbejde får mig ikke tilbage, som jeg knoklede, inden jeg fik min datter - jeg har taget min del inden og skal nok arbejde godt til igen, når ungerne er flyttet hjemmefra.........dvs. når min datter er syg, så er hun syg - også hvis det er øjenbetændelse...ja, så skal jeg bruge en dag på at finde en løsning på det. Der er ingen, der i sidste ende klapper mig på ryggen eller glæder sig over, hvis jeg valgte at prioritere mit arbejde først (he he ja, jeg er oftentlig ansat ), så derfor har jeg valgt først og fremmest at være en god mor og så må kollegaerne klare sig med det ,jeg kan give pt., så længe jeg passer mit job de mange andre dage, hvor hun er rask. Men følelsen af ikke at slå til nogle af stederne, kender jeg kun alt for godt...men jeg prøver at slippe den, for det er umuligt at være 100% på begge steder uden at være en superwoman

Det vil jeg også snart blive bedre til - at hellige mig familien fremfor jobbet.....

Min chef er så heldigvis en af dem, der rent faktisk klapper på ryggen bemærker når man lægger sig lidt i selen for at udfylde sin plads.

Men det jeg jo egentlig ville sige er, at jeg synes det er underligt man nærmest bliver straffet ved at finde en løsning (fx en bedste, der kan passe den syge, eller som her, hvor W kunne komme i dp igen) idet man så bliver trukket i timetal for det fravær man har.

vælg familen!!!
jobbet ved du ikke hvor længe du har. du har familien for evigt!
jeg ville nok melde mig selv syg hvis det var noget der tog længere tid.. da man jo kun har en barnets 1.sygedag! mega ladt egentligt!!!
det er nogle mærkelige regler..
hvad gør de forældre så som ikke har nogle til at poasse dagen efter? betaler de bare selv en fridag eller hvordan?
jeg snyder hvor jeg kan.. kan lige så godt sige det lige ud

Jeg er i dag hjemme med barnets første sygedag.

Emil har haft feber de sidste 2 dage og i går aftes var han bestemt ikke frisk. så der havde jeg besluttet at nu var det min tur til at blive hjemme.

i morges havde han ikke ret meget feber, men han er dog ret pyldret, så jeg valgte at blive hjemme alligevel - også fordi jeg selv trænger til at koge lidt røv...

så jeg synes bestemt også du skulle have valgt at blive hjemme.

men du har ret det er et underligt system. Vores ville ha gjort det samme.

Susan