Jeg har ofte fået fortalt, at børn ikke kapere laaange forklaringer og begrundelser.
"NEJ" - det fortæller meget kort og præcist, at det ikke er OK!
Men hvis man fortsætter med "det kan mor ikke lide, for det er ikke rart, og når det gør ondt, så bliver man ked af det, så...." .....Det bliver til "bla, bla, blaah" i barnets ører. De kan og simpelthen ikke holde fokus og sortere i alle de informationer.
Og når nu Julie har svært ved sproget i forvejen, så har hun måske ekstra brug for tydelighed, og korte konkrete udmeldinger...?!
Jeg håber at I vil se/høre/mærke en forskel i den kommende tid, udfra de nye "redskaber" som talepædagogen gav Jer.
Herhjemme gør vi vist automatisk en del dét med at beskrive, hvad tingene er, hvad vi gør, osv. Det hjælper nemlig meget til, at børnene lærer, hvad tingene hedder og hvad de bruges til (ske, gaffel, hårbørste, tandbørste, strømper af og på, oooog så videre)
Men hvis hende der TP'en fortsætter med at være så direkte, så kan du godt tillade dig at skære igennem og sige til hende, at det er muligt at HUN oplever dig som pylret hønemor, men at du ikke ønsker at hun (altså Julie) skal komme til skade .....Vi har alle forskellige grænser for, hvornår noget er farligt for vores børn, og hvornår vi bryder ind og stopper det - og det ER jo dig, som Julie's mor, der ved bedst, og beslutter hvordan reglerne er hjemme hos Jer. Den ting skal TP'en jo slet ikke blande sig i.
Men hvis ikke man tager det for nært og bliver stødt eller såret over sådanne udmeldinger, så kan det sikkert være sundt nok for ens syn på sig selv, at "opdage" de ting man gør, og overveje om de er velbegrundede eller ej. Er de det, så fortsæt!! Og er de ikke, så er det jo egentlig nok meget godt, at man blev gjort mere opmærksom på det.
Vi er alle bare mennesker, som gør det bedste vi kan! 
