øv bøv en morgen

ja jeg sidder sku her og er lige ved at græde (ved godt at der har været mange spas indlæg, men nu er jeg lige nødt til at komme af med det) Alma (storsøster) har bare været krop umulig her til morgen, hvis det ikke var det ene så var det det andet. Til sidst magtede jeg bare ikke mere, så jeg med magt gave hende tøj på, så der var skrig og hyl, hun spruttede og hvæsede. Jeg råbte ikke ad hende, men jeg var meget vred. Desværre begyndt Johanna så også at græde, og græde, men hvad gør man? altså jeg gjorde Alma færdig, selv om Johanna sad og tudede lige ved siden af, men jeg tænkte bare at jeg måtte gøre ALma færdig - det var forfærdeligt:'( og Johanna der bare hulkede til sidst! Hvad ville I gøre? Jeg synes bare at Alma (er snart 3 år) prøver mig så meget af, og jeg har ikke ændret på noget. Jeg synes hellere ikke jeg forlanger for meget, altså vi skulle jo have tøj på og børste tænder! Men hun skal bare alt muligt hele tiden, og vil selv kan selv, men vil ikke selv og kan ikke selv! Puha da det hele var overstået sad vi tre tøser bare og krammede, og det var lige før jeg begyndte at græde selv, men jeg ventede til jeg kom hjem fra VS, føj en morgen Det blev lidt langt, men tak fordi du læste med, nu skal jeg lige tørre næsen Hej hop Siber

åhhhh sweety.....

der har jeg været....åhhhhh jeg ved nøjagtigt hvordan det er, Christian blev lige sådan,, faktisk rev han engang hans undertræje midt over i raseri...fordi han ikke ville i børnehave...og det var den samme dag hvor jeg slæbte ham i en arm hele vejen derned....arrrgghhh...glemmer det ALDRIG...han skreg som en vild, og jeg var bare nød til at markere at det jeg havde sagt bare skulle gennemføres....føj jeg havde lyst til at banke ham den dag....dog uden at gøre det....da han så skrigende blev afleveret...skreg han, nu spiser jeg aldrig min madpakke mere...og som saf gt så gjort...i en hel månede spiste han den ikke....aj han var bare så strid....

det trøster dig bare ikke en skid, men det er ikke dig der er galt på den....Johanna skal nok klare det...hun skal jo også snart finde ud af at hun ikke altid kommer først...så tag det roligt....
men ak og ve, det er en dum dum magtkamp, og det er med garanti alderen + eftervirkningerne på at være blevet storesøster....når jeg skriger og siger nej, er min mor nød til at tage sig af mig....måske sådan noget?
men jeg har altså prøvet det, og det kan fortsætte i lang tid, men jeg håber det bare var en dum morgen for jer...

stort trøsteknus fra sloggi...som syntes det er så træls for dig :(

Hej siber

Det var da en øv-måde at starte dagen på. Kan godt forstå du lige har brug for at lukke lidt ud - og det er jo også det vi er her for.

Jeg har ikke selv erfaringer med ældre søskende til baby - så jeg kan ikke give dig nogen råd - men sender da lige et klap på skulderen din vej. Jeg synes det er stærkt gået at du selv holdt stand og ikke viste din frustration overfor pigerne. :)

Knus

Siber; det er da ligeså meget det vi er her for?
Altså også det lidt alvorlige, ik?
Synes altså du gjorde det rigtige.
Det er jo også svært at blive storesøster, hvor der pludselig er en ny, som også tager tiden fra mor.
Prøver selv at huske på at det ikke altid er den lille, som kommer i første række, så må han jo blive sur og ked af det.
De overlever det jo nok, de kære små.

Har jo selv en 3½ årig, som også kan ALT selv, og det tager jo tid.
VI er jo mødrene, som bestemmer i den sidste ende.
Vi kan jo ikke gå og være venner med "de der børn" hele tiden, vel?
:)

Op med humøret, solen skinner og det er snart forår.

Mette

Hej søde ven

Du har lige beskrevet rigtig RIGTIG mange af mine morgener. Det er simpelthen bare så hårdt, men når de når den alder, er man nød til at vise dem, at man står fast og mener det, man siger. Også selvom der kommer skrig og skrål ud af det. Hun vil prøve dig rigtig meget af i den kommende tid - Sebastian er snart 3,5 år og han har været strid længe. Jeg synes dog det er blevet meget bedre, og så er jeg også med tiden blevet bedre til at takle ham. Hun ændrer sig nu, og så er du nød til først at lære, hvad du skal gøre. Det gælder om at vælge sine kampe, stå fast og være konsekvent, lade dem bestemme i et omfang, der passer ind (eller tro, de bestemmer), og ignorere hende hvis hun ter sig (gå din vej, sig du ikke vil snakke med hende når hun er sådan osv.). Selvfølgelig skal hun have tøj på, når I skal afsted - jeg har også tit proppet Sebastian ned i hans tøj. Nu er han pludselig kommet dertil, hvor han selv vil gøre det, og gladeligt viser mig, hvor dygtig han er - det er SÅ skønt, og en stor hjælp om morgenen. Nå ja, en anden vigtig ting, som også kan være den sværeste: bevar det gode humør - det kommer man længst med med ungerne.

Gråd er en af de største stressfaktorer, men jeg synes også, du gjorde det rigtige. Johanna tager ikke skade af det, selvom det er grimt. Hvis det kan trøste dig, så forestil dig 2 babyer, der græder imens ;)

Et stort knus til dig. Håber du kan ryste det af dig, så resten af dagen ikke bliver træls. Ellers må du jo skrive med os hele dagen, så du glemmer det :)

Knus Line

der var jeg altså også i morges... så jeg ved godt hvordan du har det. Og det er bare så ØV SUR RØV!
Vi må bare holde ud - og stå sammen! :D

Knus fra marie med grædende babyalarm

Tak søde mødre!

Jeg ved det jo godt,men alligevel er det bare så hårdt engang imellem!

Men tak for jeres ord, det varmer, og solen skinner, så mit humør er oppe på 10 igen

Knus og forårs fornemmelser her fra Ladepladsen
Siber