øv

Hejsa til jer enlige forældre. jeg har lidt surt opstød at komme med..

Jeg har for ikke så længe siden født en dejlig dreng. Faren deltog i fødselen. 

Det skal lige siges at da jeg var sammen med faren, ønskede han et barn, jeg fandt ud af kort tid efter vi gik fra hinanden at jeg var gravid, og uden at blinke, besluttede jeg mig for at beholde min baby.

Gennem min graviditet har min eks stort set ikke været der, han ignorerede mine smser, endda da jeg skrev og fortalte ham at jeg var blevet indlagt- intet svar.

Han svarede dog da jeg skrev til ham at når han ønskede samvær med vores barn, kunne han kontakte statsforvaltningen. 

Da jeg var 7 måneder henne, kom min x tilbage i mit liv og var der faktisk og var der lidt for mig. Han ønskede at deltage i fødselen, og det fik han lov til. Han virkede til at glæde sig over sin nye rolle som far og snakkede meget om vores barn. 

Han afholdte 1 uges barsel hjemme hos mig, det sagde jeg god for, da jeg kun ønskede at vores søn, allerede tidligt skulle kende sin far som en værende tryghedsperson og far. efter en uge lå min x desværre syg, men ugen efter det mødtes jeg med ham og fælles venner og tog en tur ud at spise og havde vores søn med. Der gik 3 dage så var min x på besøg igen for at spise sammen med mig. i de 3 timer han var her brugte han måske en halv time med vores søn..

Der gik yderligere en uge inden vi så ham igen, den her gang til en omgang grill hos x svigermekanikken, og igen brugte min x maks en halv time på vores søn, resten af tiden lå min skønne søn enten i mine arme eller sin farmors.

I torsdag skulle min x have været på besøg men ringede og aflyste fordi han ikke gad at komme op og være her i 2 timer, det mente han ikke at vores søn fik noget ud af(vores søn er altid vågen i det tidsum) og jeg blev lidt surt og sagde til ham at jeg syntes altså at vi skulle holde fast i at de så hinanden 2-3 gange om ugen. Og så sagde min x den sætning der fik mig til at græde. "ja, jeg har sgu da ikke tid til at se ham 2-3 gange om ugen"..arhh  og han har sgu ikke meget at se til..han lovede dog at komme dagen efter kl 13.30, da jeg havde ventet i 3 timer skrev jeg til ham, han svarede ikke, jeg ringede også men han lagde på hver gang...

nu sidder jeg her og er pisse skuffet og ked.

har formuleret et brev til statsforvaltningen om alt det her.

Jeg ønsker bare at min søn kender sin far og det er så unfair for min lille dreng at hans far starter med at være her skrider igen fordi druk, lan parties og hardball er sjovere..

Aner ikke hvad jeg skal gøre ang. statsforvaltningen

Anonym skriver:

Hejsa til jer enlige forældre. jeg har lidt surt opstød at komme med..

Jeg har for ikke så længe siden født en dejlig dreng. Faren deltog i fødselen. 

Det skal lige siges at da jeg var sammen med faren, ønskede han et barn, jeg fandt ud af kort tid efter vi gik fra hinanden at jeg var gravid, og uden at blinke, besluttede jeg mig for at beholde min baby.

Gennem min graviditet har min eks stort set ikke været der, han ignorerede mine smser, endda da jeg skrev og fortalte ham at jeg var blevet indlagt- intet svar.

Han svarede dog da jeg skrev til ham at når han ønskede samvær med vores barn, kunne han kontakte statsforvaltningen. 

Da jeg var 7 måneder henne, kom min x tilbage i mit liv og var der faktisk og var der lidt for mig. Han ønskede at deltage i fødselen, og det fik han lov til. Han virkede til at glæde sig over sin nye rolle som far og snakkede meget om vores barn. 

Han afholdte 1 uges barsel hjemme hos mig, det sagde jeg god for, da jeg kun ønskede at vores søn, allerede tidligt skulle kende sin far som en værende tryghedsperson og far. efter en uge lå min x desværre syg, men ugen efter det mødtes jeg med ham og fælles venner og tog en tur ud at spise og havde vores søn med. Der gik 3 dage så var min x på besøg igen for at spise sammen med mig. i de 3 timer han var her brugte han måske en halv time med vores søn..

Der gik yderligere en uge inden vi så ham igen, den her gang til en omgang grill hos x svigermekanikken, og igen brugte min x maks en halv time på vores søn, resten af tiden lå min skønne søn enten i mine arme eller sin farmors.

I torsdag skulle min x have været på besøg men ringede og aflyste fordi han ikke gad at komme op og være her i 2 timer, det mente han ikke at vores søn fik noget ud af(vores søn er altid vågen i det tidsum) og jeg blev lidt surt og sagde til ham at jeg syntes altså at vi skulle holde fast i at de så hinanden 2-3 gange om ugen. Og så sagde min x den sætning der fik mig til at græde. "ja, jeg har sgu da ikke tid til at se ham 2-3 gange om ugen"..arhh  og han har sgu ikke meget at se til..han lovede dog at komme dagen efter kl 13.30, da jeg havde ventet i 3 timer skrev jeg til ham, han svarede ikke, jeg ringede også men han lagde på hver gang...

nu sidder jeg her og er pisse skuffet og ked.

har formuleret et brev til statsforvaltningen om alt det her.

Jeg ønsker bare at min søn kender sin far og det er så unfair for min lille dreng at hans far starter med at være her skrider igen fordi druk, lan parties og hardball er sjovere..

Aner ikke hvad jeg skal gøre ang. statsforvaltningen

Du skal ikke være ked af det eller skuffet, han er bare ikke voksen nok til at tage det ansvar der er.

Faren til min søn er her max 1-2 gange om ugen. Og i starten var han her max i 30min. Jeg brokked mig og sagde at det var latterligt at komme for så kort tid. Han ændret sig lidt er er her kun 1-2 gange om ugen stadig og er her så knapt en time. (skal lige siges, at han regner med at jeg intet liv har, og sidder her hjemme og venter på han har tid. Og han sidder for det meste bare hjemme. Og når han endelig får lettet røven, fortager jeg mig noget andet)
Når vi er nogle steder, fx hans familie tager han sig af vores søn og blablabla. Men da jeg boed sammen med ham, gad han dårlig nok at skfite ham om natten, det var med brok, han sov længe, og tog kun vores søn når jeg lige skulle have aftensmad.
Han ville også hellere hygge med drengene+byen og spille americanskfootball. 2 gange om ugen. Det kunne jeg ikke leve med!

Men sådan er nogle mænd. Desværre!!!!!

Ååhh gud hvor det lyder som faren til min dreng. Ta´den for guds skyld i amtet med det samme, inden det udvikler sig endnu værre.

"IIh jamen det er så svært og få tid"  eller "min søn får jo intet ud af at jeg kun ser ham et par timer" er bestemt sætninger jeg har hørt før!!

 Til dig. Det er sgutte sjovt når man indser at faren til ens barn er en klaphat!

Noneother skriver:

Ååhh gud hvor det lyder som faren til min dreng. Ta´den for guds skyld i amtet med det samme, inden det udvikler sig endnu værre.

"IIh jamen det er så svært og få tid"  eller "min søn får jo intet ud af at jeg kun ser ham et par timer" er bestemt sætninger jeg har hørt før!!

 Til dig. Det er sgutte sjovt når man indser at faren til ens barn er en klaphat!

tusind tak, det hjalp at høre at andre oplever det samme...tager fat i amtet som det første i morgen

du gør det helt rigtige. det kan være super svært især med så lille et barn. men håber statsforvaltningen kan hjælpe jer igennem. din situation er desværre set alt alt for tit.

mange hilsner en tidligere enlig mor

Anonym skriver:

Hejsa til jer enlige forældre. jeg har lidt surt opstød at komme med..

Jeg har for ikke så længe siden født en dejlig dreng. Faren deltog i fødselen. 

Det skal lige siges at da jeg var sammen med faren, ønskede han et barn, jeg fandt ud af kort tid efter vi gik fra hinanden at jeg var gravid, og uden at blinke, besluttede jeg mig for at beholde min baby.

Gennem min graviditet har min eks stort set ikke været der, han ignorerede mine smser, endda da jeg skrev og fortalte ham at jeg var blevet indlagt- intet svar.

Han svarede dog da jeg skrev til ham at når han ønskede samvær med vores barn, kunne han kontakte statsforvaltningen. 

Da jeg var 7 måneder henne, kom min x tilbage i mit liv og var der faktisk og var der lidt for mig. Han ønskede at deltage i fødselen, og det fik han lov til. Han virkede til at glæde sig over sin nye rolle som far og snakkede meget om vores barn. 

Han afholdte 1 uges barsel hjemme hos mig, det sagde jeg god for, da jeg kun ønskede at vores søn, allerede tidligt skulle kende sin far som en værende tryghedsperson og far. efter en uge lå min x desværre syg, men ugen efter det mødtes jeg med ham og fælles venner og tog en tur ud at spise og havde vores søn med. Der gik 3 dage så var min x på besøg igen for at spise sammen med mig. i de 3 timer han var her brugte han måske en halv time med vores søn..

Der gik yderligere en uge inden vi så ham igen, den her gang til en omgang grill hos x svigermekanikken, og igen brugte min x maks en halv time på vores søn, resten af tiden lå min skønne søn enten i mine arme eller sin farmors.

I torsdag skulle min x have været på besøg men ringede og aflyste fordi han ikke gad at komme op og være her i 2 timer, det mente han ikke at vores søn fik noget ud af(vores søn er altid vågen i det tidsum) og jeg blev lidt surt og sagde til ham at jeg syntes altså at vi skulle holde fast i at de så hinanden 2-3 gange om ugen. Og så sagde min x den sætning der fik mig til at græde. "ja, jeg har sgu da ikke tid til at se ham 2-3 gange om ugen"..arhh  og han har sgu ikke meget at se til..han lovede dog at komme dagen efter kl 13.30, da jeg havde ventet i 3 timer skrev jeg til ham, han svarede ikke, jeg ringede også men han lagde på hver gang...

nu sidder jeg her og er pisse skuffet og ked.

har formuleret et brev til statsforvaltningen om alt det her.

Jeg ønsker bare at min søn kender sin far og det er så unfair for min lille dreng at hans far starter med at være her skrider igen fordi druk, lan parties og hardball er sjovere..

Aner ikke hvad jeg skal gøre ang. statsforvaltningen

Har ikke et svar desværre... men vil bare fortælle dig du ikke er alene.

Min søn er 4 uger imorgen og hans far har ville se ham 3 gange og været her 1-2 af gangen og det er det!!! Og det har nærmest været under tvang

Jeg ønsker også de skulle have samvær (vi var sammen i 4 år og enige om at beholde barnet da jeg blev gravid, gik fra hinanden 5-6 uger før jeg fødte) men jeg er også nået dertil hvor jeg ikke gider gøre mere for at han skal se ham.

Hvordan har du det med at være alene???

Jeg syntes det at klare hverdagen går nemt og super MEN syntes det er psykisk hårdt at det ikke er en far at dele glæden med

Hmm, jeg sidder lidt i den anden situation. Jeg vil helst, at faren til midt barn IKKE kommer her mere end højst nødvendigt. Han gik fra mig i 7. måned, og jeg har ærligt talt ikke en skid til overs for ham. SÅ når han kommer her i MIT hjem og skal have samvær, så får jeg det skidt, og ønsker virkelig, han bare snart smuttede....

.........og JA, jeg ved godt det er egoistisk af mig at tænke sådan, og jeg er da også LYKKELIG for, at han virkelig gerne vil sin søn... for VORES SØNS SKYLD. Det er bare så pisse svært at se en i øjnene, som ødelagde ens fremtid. SÅ vil bare lige sige, at nogen i den modsatte situation altså også godt kan have det skidt.

Håber han tager sig sammen, og gerne vil se sit barn mere - for både din og jeres barns skyld