så blev man forladt ... og under graviditet ...

Er kun alene med en. Men har en veninde som har været alene med to, de var dog 1 år og nogle mdr ældre. Og der var den store rigtig meget selvhjulpen, men må indrømme, jeg ved virkelig ikke præcis hvordan hun klarede det. Havde dog prøvet at være alene med første barn inden hun fandt næste manden, så vidste jo lidt om hvordan det ville være.

Men vil give dig en kæmpe krammer..

Kan godt forstå din bekymring, men er også sikker på, at du nok skal finde styrken et sted. Prøv at skrive til rådgivningen her på siden, hvor en ekspert rådgiver om det at være alenemor.

 

Har desværre heller ingen erfaring at dele ud af, men kan, ligesom de andre, ikke forlade tråden uden at sende dig et kæmpe varmt kram

christa1982 skriver:

Så skete det, at min kæreste lagde kortene på bordet, at nu ville han have en pause .... kan godt læse mellem linjerne og har ingen forhåbninger om at vi finder sammen igen  

Jeg prøver at holde hovedet koldt for min datters skyld, skal jo være der for hende og skal være stærk for hende .... det rigtig triste er dog, at jeg er gravid i 18. uge med  vores barn ..... nu står jeg til oktober med 2 små børn helt alene .... den ene nyfødt og den "store" 22 måneder (til den tid).... sidder bare og tænker "Hold kæft det bliver hårdt, hvordan klarer jeg lige den ?? "  

Nogen der har stået i lignende situation med to så små børn - ALENE !! ???

mange knus Christina

 

Kæmpe til dig  ikk helt så små jeg har en søn på 9 år med meget svær adhd og har været alene siden jeg var 5 mdr henne det rigtig hårdt i starten men vi har nogenlunde fundet en rytme nu

er sikker på du nok skal klare det man er meget stærkere end man tror

Jeg blev forladt i 7. måned, men er kommet stærkt igen. Jeg ventede dog mit første barn, og ja, det var da hårdt, så tror også du får en del at se til med to små. Men DU kan godt! Og husk endelig at bruge dit netværk, så du bliver en mor med overskud også. Jeg har ikke kunnet klare det uden min familie, som jeg flyttede tæt på igen (til stor ærgelse for bio. far, men nu havde han sagt A, så jeg sagde B, og gjorde hvad jeg havde brug for  )

- Husk at du ikke er alene. Er faren inde over? Så kan han jo aflaste ind imellem?

Først et stort . Er ikke selv alene med to børn, men kan da se på flere veninder at det sagtens kan lykkes. Det kan være hårdt, men det er jo altid tilladt at spørge om hjælp fra familie og venner, der sikkert vil støtte dig.

christa1982 skriver:

Så skete det, at min kæreste lagde kortene på bordet, at nu ville han have en pause .... kan godt læse mellem linjerne og har ingen forhåbninger om at vi finder sammen igen  

Jeg prøver at holde hovedet koldt for min datters skyld, skal jo være der for hende og skal være stærk for hende .... det rigtig triste er dog, at jeg er gravid i 18. uge med  vores barn ..... nu står jeg til oktober med 2 små børn helt alene .... den ene nyfødt og den "store" 22 måneder (til den tid).... sidder bare og tænker "Hold kæft det bliver hårdt, hvordan klarer jeg lige den ?? "  

Nogen der har stået i lignende situation med to så små børn - ALENE !! ???

mange knus Christina

 

Vil bare lige give dig en KÆMPE krammer

    

Hejsa

Selvfølgelig kan du klare det - det handler "bare" om at I får jer en rytme.. Vi kvinder er sgu nogle stærke skabninger

Lisbeth85 skriver:

Jeg blev forladt i 7. måned, men er kommet stærkt igen. Jeg ventede dog mit første barn, og ja, det var da hårdt, så tror også du får en del at se til med to små. Men DU kan godt! Og husk endelig at bruge dit netværk, så du bliver en mor med overskud også. Jeg har ikke kunnet klare det uden min familie, som jeg flyttede tæt på igen (til stor ærgelse for bio. far, men nu havde han sagt A, så jeg sagde B, og gjorde hvad jeg havde brug for  )

- Husk at du ikke er alene. Er faren inde over? Så kan han jo aflaste ind imellem?

Mange tak for svar ....  Uha det må være hårdt at blive forladt i 7. måned ..... håber ikke det var for slemt for dig og at du fik en masse støtte !?  hvordan kan man iøvrigt som mand få sig til at forlade en gravid kæreste .... håber de har dårlig samvittighd da ....  Men ja, han er i bund og grund en ordentlig fyr, så er helt sikker på han vil elske barnet når det kommer og at han vil have masser af samvær ... men tænker bare, at det varer jo længe inden han kan have barnet med hjem og aflaste på den måde. Frygter mest de eftermiddage hvor min datter er  hentet i dagpleje og hun gerne vil have være sammen med mor, imens jeg står og rører i gryderne med en lille en på armen ..... som også skal have en masse behov opfyldt. Frygter lidt at den kvalitetstid ryger .... men ja, har heldigvis en meget engageret mor, som elsker at være bedstemor og som altid gerne ville komme og hjælpe. Men kan jo ikke have hende til at køre 40 km hver aften, for at hjælpe .....

men ja, mon ikk det går, det skal det jo .... står også og har planer om at ville tage en ny uddannelse når barsel er slut og så tænker man lige: så for søren, hvor er tiden til at fordybe sig i sit studie alene med to små børn ..... men JO, selvfølgelig skal det gå

knusewr fra Christina

christa1982 skriver:

Så skete det, at min kæreste lagde kortene på bordet, at nu ville han have en pause .... kan godt læse mellem linjerne og har ingen forhåbninger om at vi finder sammen igen  

Jeg prøver at holde hovedet koldt for min datters skyld, skal jo være der for hende og skal være stærk for hende .... det rigtig triste er dog, at jeg er gravid i 18. uge med  vores barn ..... nu står jeg til oktober med 2 små børn helt alene .... den ene nyfødt og den "store" 22 måneder (til den tid).... sidder bare og tænker "Hold kæft det bliver hårdt, hvordan klarer jeg lige den ?? "  

Nogen der har stået i lignende situation med to så små børn - ALENE !! ???

mange knus Christina

 

Står ikke alene med noget barn (endnu) men kender følelsen med at blive forladt under graviditet, skal føde til januar og jeg står alene med det hele til den tid.. 

 

Det er en meget svær følelse at beskrive, og det gør da ondt helt ind i hjertet at man bliver forladt af sin partner.. men der er ikke så meget andet at gøre end at finde ud a at få det bedste ud af det.. måske venter drømmefyren lige rundt om hjørnet ? hvem ved? 

 

op med humøret, det hele skal nok gå, og hvem ved, måske kommer han tilbage når han lige har haft lidt tid til at tænke sig om.. jeg går stadig med håbet om at min kæreste kommer tilbage, for efter 6 år, bliver det svært at undvære ham igennem det her.. 

 

Kømpe  til dig <3