Hej alle
Nu kom lille (store) Albert endelig til verden, 10 dage forsinket ;-)
Men jeg kunne godt tænke mig at høre om jeres ammeerfaringer.
Med storebror Ludvig måtte jeg droppe amningen, fordi det gjorde utrolig ondt og han spiste mig til blods, selvom alle sagde han tog rigtig fat - det viste sig at der ikke var noget mælk at råbe hurra for i mine bryster, sikkert rent psykisk, fordi det gjorde så ondt. Jeg sad med tåre i øjnene hver gang. Jeg opgave efter 1 uge og suppleret her med modermælkserstatning og prøvede at pumpe alle de gyldne dråber ud.
Og nu med Albert har jeg lidt samme oplevelse. Jeg blev på Herlev for at virkelig få styr på amningen denne gang. Men i går aftes, da jeg satte mig til amning (1½ døgn efter fødselen) troede jeg næsten jeg skulle dø. Smerterne er så ulidelige og kan bedst beskrives som en der står med en knibtang og niver mine brystvorter ved hvert eneste sug. Det gør så ondt at mine knoer bliver helt hvide fordi jeg knytter dem så meget og mine tæer krøller sammen og jeg spænder hver en muskel i hele kroppen...
Er der nogen der har oplevet noget lignende eller er det bare sådan ok ubehageligt?
Vi fik allerede supplerende modermælkserstatning på Herlev, fordi Albert er en kleppert på 4938 gram og 55 cm, med en moderkage på 950 gr. sS, som de sagde, han er vant til at få hvad han vil have... så han er bare sulten. Men vi købte selvfølgelig noget med hjem til at supplere med efter amning, men jeg kastede håndklædet i ringen i går aften, det blev bare for meget og det ærgre mig rigtig meget. For det er så hyggeligt at sidde med ham og have den kontakt.. ØV 
Knus Lonnie
Anmeld