nå, ud med det

Caroline86 skriver:

Ja, nu er det vist på tide jeg indvier Jer andre i det hele...

Synes I jeg er meget svingene i humør og aktivitet er det ikke helt forkert..

Here goes:

Siden jeg var syg i teenageårene har jeg bøvlet meget med rygsmerter - ikke underligt når man er sengeliggende så længe ad gangen - og har I mange omgange gået til fysioterapeut for at få det ordnet med afspænding, mobilisering, manipulering, akupunktur og ultralyd... det har i perioder virket rigtigt godt, i andre, knapt så godt.

I forbindelse med en MR scanning af mit hoved, for 4-5 år siden tror jeg, besluttede de at tage hele ryggen og lænden med og fandt en lille diskos prolaps i min lænd... Ikke én som ville have nogen som helst betydning for mig. Et tilfældigt fund

I november blev mine kroniske rygsmerter pludselig værre og jeg fik igen en henvisning til fys. Jeg startede der i december og så blev Laura syg Da vi var ovre det værste sygdom startede jeg dernede igen og han kæmpede og kæmpede med min ryg som bare blev værre og værre. Han mener at den gamle prolaps har skubbet sig yderligere og at der muligvis også sidder flere i ryg og nakke Jeg skal nu igennem hele møllen med scanninger igen OG jeg skal udredes for gigt da lægen mistænker at det er gigt og ikke prolapser... SUK...

Det tager rigtigt meget af min energi.. Jeg har konstant ondt, og jeg kan ikke tage ret meget smertestillende da jeg har tidligere mavesår (pga. medicin) som springer op hvis jeg tager det

Derudover har jeg nu fået en formodet menisk skade i det modsatte knæ af hvor de har opereret så det skal også undersøges og garanteret opereres

Jeg har vanskeligt ved at bære rundt på Laura... det gør ondt i både ryg og knæ... jeg kan dårligt komme op og ned ad trappen og jeg kan ikke sove om natten! Det gør mig ked af det at jeg ikke kan være vild sammen med hende og jeg har været nødt til helt at droppe rytmik da jeg dårligt kan gå i flere dage efter

Ud over alle de skavanker er jeg ved at skrive hovedopgave. Jeg skal aflevere i slutningen af måneden og den virksomhed jeg skulle bruge som reference virksomhed svarer mig ikke så jeg er totalt på bar bund med ALT hvad vedrører regnskaber og branchen.. SUK igen...

Jeg har det, helt ærligt, ikke ret godt for tiden... Jeg stresser og for ikke at lade det gå ud over Laura går det ud over Daniel i stedet.. Vi bor sammen, men vi lever ikke sammen Vi klasker sammen på sofaen når Laura er puttet, skændes om hvem der skal tage opvasken og hvis tur det er til at tømme blespanden. Daniel har travlt i skolen og det hjælper ikke på det...

Nu er Laura syg - igen - og det er mig der "hænger på hende" fordi Daniel har travlt med eksaminer osv... Jeg får intet lavet på min opgave for når hun endelig sover er jeg baldret og trænger til at slappe af...

Åh, det er vist bare en lang rodet historie...

Men for at gøre det kort (yeah right ) så har jeg ikke meget overskud for tiden... Jeg er her, og jeg snakker, hjælper og lytter gerne... men jeg er måske ikke helt så nem at se som jeg plejer...

Tak fordi du læste med...

Knus Caroline

aller først en  til dig

Dernæst har de undersøgt dig for at have fibromyalgi?

Måske du skulle overveje at undersøge det. Din situation lyder rigtig meget som min. Og jeg skal til at have undersøgt det.

KaMa skriver:

Krammer til dig.. Det lyder som om det er meget op ad bakke for tiden.

Jeg kender alt til smerter der begrænser. Jeg har haft leddegigt siden jeg var seks år. Kan heller ikke tåle smertestillende mere. Jeg får spiserørskatar osv. Det er bare skide svært - og det sætter sig rigtig meget på humøret. Der findes ikke noget så opslidende som smerter.

 

åh, så kender du det jo (desværre)

Ibufrofen er smart, men det er altså ikke en god ting for maven

Vi har meget leddegigt i familien og det er også derfor de vil gå den vej nu jeg håber virkelig ikke det er det... det er en helt forfærdelig sygdom

Da min mormor døde var det med spyd i både fingre og tæer så det er jo det billede jeg har af det sådan vil jeg bare ikke ende

Hvordan pokker klarer du hverdagen når du ikke kan tage smertestillende? Og så med TO lækkerbiskner!?

Caroline86 skriver:

tusind tak, søde Dot

Jeg prøver at tale med Daniel om det, og forklare ham hvordan jeg har det, men selvom han siger han forstår, selvom han trøster og gør ved, så synes jeg ikke rigtigt at det ændrer noget for vi ER pressede lige nu... og det er slemt for tiden pga. den dumme opgave som går totalt i vasken når jeg ikke kan få de oplysninger og det kan Daniel jo ikke hjælpe med, desværre

normalt er vi gode til at tale om det når der er noget derdriller/bøvler men det er svært når det virker som om der ikke rigtigt er nogen løsning

Jeg kender det alt for godt. Vil også lige sige at det var altså ikke klaret på en uge her, det tog sørme lang tid, at få os ind på den rette vej, men vi blev ved, og det var dejligt.

Jeg kan godt se, at det er noget værre bøvl med den opgave, det kommer jeg nok desværre også ud i, nu jeg også læser. Har du slet ingen, der kan hjælpe dig, en vejleder måske? Evt få en udsættelse pga situationen.

Jeg krydser i hvert fald fingre for, at du finder en brugbar løsning, for det er ikke nogen værdig situation for nogen, den du står i....

Caroline86 skriver:

Ja, nu er det vist på tide jeg indvier Jer andre i det hele...

Synes I jeg er meget svingene i humør og aktivitet er det ikke helt forkert..

Here goes:

Siden jeg var syg i teenageårene har jeg bøvlet meget med rygsmerter - ikke underligt når man er sengeliggende så længe ad gangen - og har I mange omgange gået til fysioterapeut for at få det ordnet med afspænding, mobilisering, manipulering, akupunktur og ultralyd... det har i perioder virket rigtigt godt, i andre, knapt så godt.

I forbindelse med en MR scanning af mit hoved, for 4-5 år siden tror jeg, besluttede de at tage hele ryggen og lænden med og fandt en lille diskos prolaps i min lænd... Ikke én som ville have nogen som helst betydning for mig. Et tilfældigt fund

I november blev mine kroniske rygsmerter pludselig værre og jeg fik igen en henvisning til fys. Jeg startede der i december og så blev Laura syg Da vi var ovre det værste sygdom startede jeg dernede igen og han kæmpede og kæmpede med min ryg som bare blev værre og værre. Han mener at den gamle prolaps har skubbet sig yderligere og at der muligvis også sidder flere i ryg og nakke Jeg skal nu igennem hele møllen med scanninger igen OG jeg skal udredes for gigt da lægen mistænker at det er gigt og ikke prolapser... SUK...

Det tager rigtigt meget af min energi.. Jeg har konstant ondt, og jeg kan ikke tage ret meget smertestillende da jeg har tidligere mavesår (pga. medicin) som springer op hvis jeg tager det

Derudover har jeg nu fået en formodet menisk skade i det modsatte knæ af hvor de har opereret så det skal også undersøges og garanteret opereres

Jeg har vanskeligt ved at bære rundt på Laura... det gør ondt i både ryg og knæ... jeg kan dårligt komme op og ned ad trappen og jeg kan ikke sove om natten! Det gør mig ked af det at jeg ikke kan være vild sammen med hende og jeg har været nødt til helt at droppe rytmik da jeg dårligt kan gå i flere dage efter

Ud over alle de skavanker er jeg ved at skrive hovedopgave. Jeg skal aflevere i slutningen af måneden og den virksomhed jeg skulle bruge som reference virksomhed svarer mig ikke så jeg er totalt på bar bund med ALT hvad vedrører regnskaber og branchen.. SUK igen...

Jeg har det, helt ærligt, ikke ret godt for tiden... Jeg stresser og for ikke at lade det gå ud over Laura går det ud over Daniel i stedet.. Vi bor sammen, men vi lever ikke sammen Vi klasker sammen på sofaen når Laura er puttet, skændes om hvem der skal tage opvasken og hvis tur det er til at tømme blespanden. Daniel har travlt i skolen og det hjælper ikke på det...

Nu er Laura syg - igen - og det er mig der "hænger på hende" fordi Daniel har travlt med eksaminer osv... Jeg får intet lavet på min opgave for når hun endelig sover er jeg baldret og trænger til at slappe af...

Åh, det er vist bare en lang rodet historie...

Men for at gøre det kort (yeah right ) så har jeg ikke meget overskud for tiden... Jeg er her, og jeg snakker, hjælper og lytter gerne... men jeg er måske ikke helt så nem at se som jeg plejer...

Tak fordi du læste med...

Knus Caroline

Søde Caroline - Øv altså, hvor er det synd for dig og Jer.

Håber det hele snart blir bedre og at de får kontrol med dine smerter

 til dig!

mortil3trustrup skriver:

aller først en  til dig

Dernæst har de undersøgt dig for at have fibromyalgi?

Måske du skulle overveje at undersøge det. Din situation lyder rigtig meget som min. Og jeg skal til at have undersøgt det.

vidste faktisk ikke der var en undersøgelse for det?

De smerter jeg har døjet med tidligere er neurogene så det er i hvert fald ikke fibromyalgi...

Og jeg tror altid "bare" mine muskel/led smerter er blevet forklaret med at jeg har ligget så meget i sengen.. hmm..

Gik fra at være MEGET fysisk aktiv til at ligge i sengen konstant, så det havde min krop jo ikke ret godt af..

Men måske skal jeg tale med lægen om det

Caroline86 skriver:

åh, så kender du det jo (desværre)

Ibufrofen er smart, men det er altså ikke en god ting for maven

Vi har meget leddegigt i familien og det er også derfor de vil gå den vej nu jeg håber virkelig ikke det er det... det er en helt forfærdelig sygdom

Da min mormor døde var det med spyd i både fingre og tæer så det er jo det billede jeg har af det sådan vil jeg bare ikke ende

Hvordan pokker klarer du hverdagen når du ikke kan tage smertestillende? Og så med TO lækkerbiskner!?

Leddegigt er en så grim sygdom. Jeg har heldigvis ikke ledskader. Faktisk lander jeg nok mellem to stole. Jeg har det primært i de store led og i ryggen. Så nu mener reumatologerne at det er Morbus Bechterews.

Det er pisse hamrende hårdt. Nogle gange kan jeg dårlig løfte dem. Det går dog altid. Jeg er stædig og det skal ikke begrænse mig.

Jeg får aldrig en karriere. Jeg er i fleksjob. Pga min sygdom. At jeg også skulle undvære børn ville gøre mit liv alt for fattigt (specielt, når jeg fucker helt op med mænd).

Den seneste tid har det bredt sig til fødderne. Trædepuder og tæer er hårdt ramt. Så kan fandme dårlig gå en tur med barnevognen.. Noget rigtig møg. Heldigvis hjælper mine forældre mig. Er det rigtig slemt, så tager jeg en god cocktail piller og affinder mig med mavesmerter. Kan dog ikke gøre det så tit.

Binyrebarkhormon har jeg fået en del tidligere. Det kan jeg heller ikke tåle mere.

Nå, så fik jeg da lige slået en bøvs!! Sorry.

Tullebobs skriver:

Kære Caroline,

Sikke noget øv

Kan du evtuelt bede om noget udsættelse på opgaven, og så bruge den smule krudt du har på at få 'styr på ryggen' - altså lindre så godt som muligt med hvile osv. indtil du har den rette diagnose, og dermed kan få den rette behandling?

Så skal du ikke stresse så meget lige nu, hvor Daniel også har travlt - og så får I måske lidt mere overskud til familien.

Jeg ved ikke om det er en løsning - men jeg sender en masse positive tanker til jer alle 3. Ved at du er en stærk pige, og du dukker op på overfladen snart igen (også selvom der kan virke langt op - set fra bunden).

Stort stort stort kram fra mig (der ville ønske, at jeg boede i nærheden, så kunne vi hjælpes ad til det rytmik)

hvor er du bare sød!!!!

1000 tak

Jeg kan desværre ikke bede om udsættelse.. så skal jeg lade være med at aflevere den og så udnytte reafleveringsfristen til august.. men så bliver jeg ikke færdig sammen med min klasse, jeg står som værende dumpet på hovedopgaven og det ville ramme min stolthed HELT vildt det er sikkert fjollet, men jeg har bare altid kæmpet så meget for at gennemføre skolen trods al den sygdom, så det ville virkelig virke som et nederlag ikke i det mindste at forsøge

Dot D skriver:

Jeg kender det alt for godt. Vil også lige sige at det var altså ikke klaret på en uge her, det tog sørme lang tid, at få os ind på den rette vej, men vi blev ved, og det var dejligt.

Jeg kan godt se, at det er noget værre bøvl med den opgave, det kommer jeg nok desværre også ud i, nu jeg også læser. Har du slet ingen, der kan hjælpe dig, en vejleder måske? Evt få en udsættelse pga situationen.

Jeg krydser i hvert fald fingre for, at du finder en brugbar løsning, for det er ikke nogen værdig situation for nogen, den du står i....

jeg skriver om bryllupsarrangører, og det er jo, desværre, en ret snæver branche, så der er ikke meget hjælp at hende når ingen af "konkurrenterne" svarer mig Har haft fat i alle dem jeg kan komme i tanke om og det er kun én der har svaret - og hun kan/vil ikke hjælpe med ret meget fordi alle, naturligvis, holder kortene meget tæt til kroppen!

Caroline86 skriver:

Ja, nu er det vist på tide jeg indvier Jer andre i det hele...

Synes I jeg er meget svingene i humør og aktivitet er det ikke helt forkert..

Here goes:

Siden jeg var syg i teenageårene har jeg bøvlet meget med rygsmerter - ikke underligt når man er sengeliggende så længe ad gangen - og har I mange omgange gået til fysioterapeut for at få det ordnet med afspænding, mobilisering, manipulering, akupunktur og ultralyd... det har i perioder virket rigtigt godt, i andre, knapt så godt.

I forbindelse med en MR scanning af mit hoved, for 4-5 år siden tror jeg, besluttede de at tage hele ryggen og lænden med og fandt en lille diskos prolaps i min lænd... Ikke én som ville have nogen som helst betydning for mig. Et tilfældigt fund

I november blev mine kroniske rygsmerter pludselig værre og jeg fik igen en henvisning til fys. Jeg startede der i december og så blev Laura syg Da vi var ovre det værste sygdom startede jeg dernede igen og han kæmpede og kæmpede med min ryg som bare blev værre og værre. Han mener at den gamle prolaps har skubbet sig yderligere og at der muligvis også sidder flere i ryg og nakke Jeg skal nu igennem hele møllen med scanninger igen OG jeg skal udredes for gigt da lægen mistænker at det er gigt og ikke prolapser... SUK...

Det tager rigtigt meget af min energi.. Jeg har konstant ondt, og jeg kan ikke tage ret meget smertestillende da jeg har tidligere mavesår (pga. medicin) som springer op hvis jeg tager det

Derudover har jeg nu fået en formodet menisk skade i det modsatte knæ af hvor de har opereret så det skal også undersøges og garanteret opereres

Jeg har vanskeligt ved at bære rundt på Laura... det gør ondt i både ryg og knæ... jeg kan dårligt komme op og ned ad trappen og jeg kan ikke sove om natten! Det gør mig ked af det at jeg ikke kan være vild sammen med hende og jeg har været nødt til helt at droppe rytmik da jeg dårligt kan gå i flere dage efter

Ud over alle de skavanker er jeg ved at skrive hovedopgave. Jeg skal aflevere i slutningen af måneden og den virksomhed jeg skulle bruge som reference virksomhed svarer mig ikke så jeg er totalt på bar bund med ALT hvad vedrører regnskaber og branchen.. SUK igen...

Jeg har det, helt ærligt, ikke ret godt for tiden... Jeg stresser og for ikke at lade det gå ud over Laura går det ud over Daniel i stedet.. Vi bor sammen, men vi lever ikke sammen Vi klasker sammen på sofaen når Laura er puttet, skændes om hvem der skal tage opvasken og hvis tur det er til at tømme blespanden. Daniel har travlt i skolen og det hjælper ikke på det...

Nu er Laura syg - igen - og det er mig der "hænger på hende" fordi Daniel har travlt med eksaminer osv... Jeg får intet lavet på min opgave for når hun endelig sover er jeg baldret og trænger til at slappe af...

Åh, det er vist bare en lang rodet historie...

Men for at gøre det kort (yeah right ) så har jeg ikke meget overskud for tiden... Jeg er her, og jeg snakker, hjælper og lytter gerne... men jeg er måske ikke helt så nem at se som jeg plejer...

Tak fordi du læste med...

Knus Caroline

åh altså!

Caroline, jeg kan give dig EET godt råd...

hold op med at løfte jeres datter!!! Du skal holde mange år, og du er nødt til at passe på NU!

Laura mister ikke noget ved at du ikke løfter hende... Hun lærer bare en masse selv...

åh altså... stort knus (fra een der i over et år ikke har måtte løfte sit barn)

KaMa skriver:

Leddegigt er en så grim sygdom. Jeg har heldigvis ikke ledskader. Faktisk lander jeg nok mellem to stole. Jeg har det primært i de store led og i ryggen. Så nu mener reumatologerne at det er Morbus Bechterews.

Det er pisse hamrende hårdt. Nogle gange kan jeg dårlig løfte dem. Det går dog altid. Jeg er stædig og det skal ikke begrænse mig.

Jeg får aldrig en karriere. Jeg er i fleksjob. Pga min sygdom. At jeg også skulle undvære børn ville gøre mit liv alt for fattigt (specielt, når jeg fucker helt op med mænd).

Den seneste tid har det bredt sig til fødderne. Trædepuder og tæer er hårdt ramt. Så kan fandme dårlig gå en tur med barnevognen.. Noget rigtig møg. Heldigvis hjælper mine forældre mig. Er det rigtig slemt, så tager jeg en god cocktail piller og affinder mig med mavesmerter. Kan dog ikke gøre det så tit.

Binyrebarkhormon har jeg fået en del tidligere. Det kan jeg heller ikke tåle mere.

Nå, så fik jeg da lige slået en bøvs!! Sorry.

puha

Jeg er godkendt til revalidering, men jeg kan ikke lige forestille mig at skulle derud endnu... hmm... Ja, du kender jo følelse: man vil bare gerne leve et HELT normalt liv uden begrænsninger! Det er bare ikke ret nemt

Jeg har altid lært at det er usundt at holde prutter og bøvser inde, så det skal du bestemt ikke undskylde