Jeg HADER det udtryk - økobørn... Det gør mig altid ked af det, for det lyder i mine ører som om det skulle være bedre end min pige, som er IVF-pige... Nå men det var et lille sidespring.
Idag var tiden til tjek på Skejby. Min søster var taget med, og det var meget rart, for der var laaaang ventetid, fordi min faste støtte og helt endo-eksperten Poul var syg. Efter halvanden times venten i et mørkt venteværelse, blev jeg endelig kaldt ind af en meget fåmælt og lettere mopset sygeplejerske. Ikke at jeg bebrejder hende det, for de havde virkelig travlt. Jeg hilser på den kvindelige læge, som virkede meget sød og rar, og bliver vist hen til bordet og den venlige dildoscanner. Av for den, hun var ikke den mest forsigtige for at sige det mildt, jeg var bange for at komme til at hoste og den så kom ud den vej 
Nå man hun scanner uden at sige et ord, andet end at æggestokkene var svære at finde, og at de gemte sig langt bagved. Hmmm, de var jo ellers flyttet på plads under operationen.
De har åbenbart flyttet sig igen, hvem vidste, at de kunne det.
Nå man bagefter tager vi en snak, og jeg fortæller, at jeg er begyndt at få mere og mere ondt igen, og hun siger, at hun godt kan se, at det er på vej tilbage, hvilket også vil være at forvente når man har det i så høj grad som jeg. Jeg spørger hende, om vi måske kan prøve at få nummer to på normal vis. Og pludselig ser hun helt forkert ud i hovedet. "Nej! Det kan jeg bestemt ikke anbefale!" Hun fortæller, at det vil betyde at alle smerterne vil vende tilbage blot et par uger efter hormonspiralen er taget ud, og at det så vil blive uundgåeligt med en operation igen, og at det vil være dumt at prøve, fordi jeg med garanti ikke vil kunne blive gravid naturligt, og hvis et æg skulle blive befrugtet, så vil det med størst sandsynlighed være udenfor livmoderen.
Vi snakkede lidt om fremtidsmulighederne, for jeg vil helst ikke være på hormoner resten af livet, men det ser ud til at være nødvendigt indtil jeg ryger i overgangsalderen af den ene eller den anden grund. Så må vi bare finde ud af den bedste løsning på det hele.
Jeg har det egentlig ret fint med det hele. Worst case var, at jeg skulle opereres igen, best case var at vi bare kunne hoppe i kanen og lave en lille. Så det her en lille middelvej. Jeg skal ikke opereres, men skal igennem den helt store behandling inden barn nummer 2 kommer. Og jeg har det faktisk rigtig godt med nu at vide besked. Det eneste jeg er træt af, er at smerterne er tilbage og at jeg foruden hormonspiral også skal til at spise p-piller, og jeg er ikke meget for alle de hormoner. Men jeg er faktisk ret tilfreds med ufaldet 
