HJÆLP....min søn har beskyldt min mand for at slå ham!!!

modesty skriver:

Jeg tror måske at der ligger en årsag gemt i det sidste du skriver. At hans egen far er død og at han aldrig har kendt ham. Kan det være en måde for din søn at kommunikere at han måske tumler rundt med nogle tanker om hvem hans rigtige far er, at det er svært for ham at han aldrig kommer til at møde sin rigtige far? 

Og nu er der en ny søn, som er fars "rigtige" søn o.s.v. Jeg siger ikke at din mand favoriserer det ene barn frem for det andet, men derfor kan det jo alligevel sagtens sætte gang i tanker og tvivl hos din søn.

Helt sikkert ikke udelukket det du skriver... Det har været meget svært at få en lille ny og pludselig skulle dele det hele..mor, far, mormor... Men jeg kan jo bare ikke begribe hvordan han kan beskylde sin far, som jeg ved han elsker for sådan en grov ting.. Selvfølgelig er han kun et barn, og ved ikke hvor alvorligt det er..men han ved da at man ikke må slå sine børn og at man kan komme i fængsel for det... Det har vi engang talt om!!

Helt sikkert har han da nogle ting at tumle med, men det her bliver jo kun værre.... Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre/sige.... :/

Anonym skriver:

Hejsa..

Min søn er 8.. ville gerne ha uddybet mit indlæg lidt, men har en lille gut på 7½ mdr, der kræver opmærksomheden..

Jeg kan godt forstå du tænker som du gør, men grunden til vi tænker det, er fordi han har brugt påstandene herhjemme et par gange, hvor vi har måtte forklare hvad der er at slå,og hvad der er at tage fat i armen under en opdragelses situation...

Det skal siges at min mand ikke er hans rigtige far, men hans far er død, og han har aldirg kendt ham....

okay nu har jeg ikke læst de andre svar der er kommet, ville blot fortælle at hvis din mand har taget fat i armen på din søn kan dette sagtens have en anden difination for din søn. Han kan sagtens føle han har været udsat for vold, selvom du ikke mener han har.

henh01 skriver:

okay nu har jeg ikke læst de andre svar der er kommet, ville blot fortælle at hvis din mand har taget fat i armen på din søn kan dette sagtens have en anden difination for din søn. Han kan sagtens føle han har været udsat for vold, selvom du ikke mener han har.

Ja, det har du da fuldstændig ret i..men jeg har da også selv haft fat i armen på ham, jeg går bestemt ikke ind for at lægge hånd på barnet...overhovedet, og det er ikke noget der praktiseres herhjemme.. Så desværre tror jeg ikke det er det det handler om!!!

Det er da bare hårdt at gå igennem. Jeg har siddet på den anden side at bordet (som fagperson) nogle gange og mit indtryk er at børn ikke lyver fordi de vil gøre andre ondt, men at, når de kommer med sådanne historier så er det et udtryk for noget andet. Hvad dette så er er umulig at sige. I bliver nødt til at skaffe ham noget hjælp, skolen kan sikkert hjælpe jer. Har han talt med skolepsykologen? Muligvis kan hun få åbnet op for nogle ting. Ellers kan en "voksenven" måske være en god idé, altså en af de der ordninger hvor voksne bliver tilknyttet et barn. Nogle gange kan det være nemmere at åbne sig overfor en anden, hvor man ikke har følelser i klemme.

Du bliver selvfølgelig nødt til at høre ham ad, hvad han har oplevet at han har fortalt og om han ikke vil fortælle dig hvorfor han fortalte læreren det (hvis han overhovedet ved det selv). Du må endelig ikke skælde ham ud, for så klapper han med sikkerhed i som en østers.

Jeg håber at i sammen med skolen kan finde ud af at hjælpe din søn

Marianne

www.stjerneleg.dk

 

Helt sikkert ikke udelukket det du skriver... Det har været meget svært at få en lille ny og pludselig skulle dele det hele..mor, far, mormor... Men jeg kan jo bare ikke begribe hvordan han kan beskylde sin far, som jeg ved han elsker for sådan en grov ting.. Selvfølgelig er han kun et barn, og ved ikke hvor alvorligt det er..men han ved da at man ikke må slå sine børn og at man kan komme i fængsel for det... Det har vi engang talt om!!

Helt sikkert har han da nogle ting at tumle med, men det her bliver jo kun værre.... Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre/sige.... :/

Jeg tror ikke at du kan regne med at et barn på hans alder kan forstå at der kan være konsekvenser af at lyve. Heller ikke selvom I har snakket med ham om at man kan ryge i fængsel for at slå. 

Hvor meget kommunikerer I med ham om hans biologiske far? Fortæller du ham om hans far? Viser billeder o.s.v.? Er din mand åben for at snakke med din søn om at der har været en anden far, at han er den nye far nu o.s.v.? Siger han til din søn at han elsker ham ligeså højt som den nye baby? (Hvis han elsker din søn lige så højt som den nye baby. Gør han det? Hvor lang tid har I været sammen?)

Jeg tror at man kommer længst med at være ærlig og åben, og på den måde kan man måske få din søn til at åbne op og snakke hvis han har spørgsmål eller tvivl i den retning.

Men altså - jeg ved jo ikke om det er dér problemet ligger, det virker bare som en mulighed.

Pøj pøj med det hele :-)