Hvordan har du det, Zafir?

Åh Zafir, hvor jeg føler med dig.

Har selv prøvet at være langt nede og ved lidt om hvordan det kan føles. Det var hårdt, men har virkelig også lært mig en masse, set i bakspejlet

- Men hvor er det skønt at du er ved at komme ovenpå.

Hvis du har brug for noget så sender du bare en pb

ida

mariamiss6 skriver:

Årh Zafir. Æv at det hele ikke er helt godt stadig, men godt at du ligesom tager det til dig, og forsøger at lære i stedet for bare at synke i (som en vis anden nok ville ende med jo) 

jeg bliver næsten helt dårlig af at høre du havde det skidt om søndagen efter fødselsdagen... Det er jo så tæt på den dag hvor vi så hinanden, og jeg ville så gerne hjælpe dig, selvom jeg godt ved det er lidt umuligt, andet end ved almindelig fysisk lettelse af arbejdsbyrden... 

anyways, dejligt at høre fra dig, og husk at HVIS du får lyst, kan du altid ringe eller skrive til mig

i mellemtiden tænker jeg blot på hvordan du går og har det, mens jeg venter på at du får lidt verskud igen Og ellers er der jo ikke så længe igen til vi ser hinanden af helt naturlige årsager

Lægen og SP siger at det godt kan tage et halvt års tid, før jeg føler jeg er ved at være helt ok igen. Måske længere. Måske lidt kortere... Mmm.. Så det er jo bare at være glad for de små skridt op af bakken jeg har

Mht den søndag, så var det jo fødselsdag 2 dage i træk og selvom det er mennesker jeg elsker og holder af, blev det bare alt alt for meget. Men den historie kan du altid få.

Jeg har jo brug for en dejlig trælkvinde mens jeg er i frsund. Regner med at vi bor deroppe fra dagen inden sankt hans til tirsdag eller deromkring efter Hvis du har lyst kan du jo flytte ind?

Dejligt at høre fra dig! Det er en hård periode du går igennem, men det lyder som om du ved vhad du gør og har dig selv med i processen. Mærker efter i maven og prøver at gøre dig erfaringer, som måske kan hjælpe senere!

Jeg håber der snart kommer sommer og sol i dit sind. Det er hårdt når det hele er lidt gråt!

Vi tænker på dig herinde, og glæder os til du har overskud til at vende tilbage! Dårlig samvittighed må du i hvert fald ikke have. Alle kan have brug for at trække stikket ud!

Dejligt at høre fra dig igen... 

Zafir skriver:

Det er nu mere end en måned, siden jeg har skrevet sidst... Det er på en undelig måde svært for mig at skrive i øjeblikket. Det plejer at være min forløsning at skrive. Der hvor jeg får rodet mig selv ud og mine tanker og mit hovede... Men iøjeblikket bruger jeg bare rigtig meget energi på at være mig og være i mig og i min familie. Det er faktisk rart.

På den ene side savner jeg helt vildt at være social, både IRL og på nettet, som jeg har meget lidt energi på, begge dele ligenu, men på den anden side, så har jeg bare ikke energien til det, da det koster fra mig i øjeblikket og min verden bare er firkantet ligenu.

Så ingen er glemt eller sorteret væk. Bare lidt på pause.

Mange folk spørger mig: 'HVordan har du det, Zafir'... Og tjaaa og joaaa  og jo. HVordan har jeg det.

Faktisk har jeg det OK. Jeg har været på anti depressive piller i en måned nu. (og til dem der spørger, så NEJ - jeg ammer ikke mit barn ihjel. For det første er min læge fuldt inde over at Frigg stadig får babs ind i mellem og der var 2 slags piller der var OK, for det andet, er min dosis forholdsvis lille. Samtidig er de historier om børn der har taget skade af deres mors medicin, meget anderledes historer end min).

Pillerne virker sådan, så jeg ikke skal kæmpe med mig selv, for at holde mig oven vande og stå op om morgenen og føle lidt glæde med tilværelsen. Men det slukker ikke for depressionen og jeg har stadig ting der er meget anderledes i mit liv, end normalt.

Jeg bliver SINDSYGT træt og får hovedpine, hvis jeg er sammen med for mange mennesker af gangen. Jeg har svært ved at overskue debatterne, jeg normalt deltager i. Jeg kigger ind nogengange om dagen, men har ikke overblik eller overskud til at kommentere eller oprette tråde selv.

Jeg bliver nødt til at passe min søvn, det betyder også at sove lur en gang om dagen, gerne formiddagslur, sammen med Frigg, så jeg er mere klart til resten af dagen. Frigg har en god rytme ligenu, som også er god for mig og det har jeg så adopteret på en måde. Og det er så rigtig fint for sådan en som mig ligenu.

Jeg kan kokse fuldstændig, uventet hvis jeg fx er ude og handle og der bare er for mange mennesker omkring mig eller noget. Så kan min hjerne bare brænde fuldsætndig sammen og jeg bare trænger til at komme HJEM igen.

Det var så de mindre gode ting. Men ting, som jeg har fuldt accepteret, at det er anderledes ligenu, men jeg også kan mærke bliver bedre og bedre. Fx havde jeg lyst til at snakke i telefon den anden dag. Det har jeg ikke haft lyst til længe og det var rart at gøre

De gode ting, ved min situation er:

Jeg har besluttet at jeg VIL tage ved lære af, hvordan jeg har det nu og jeg vil gøre hvad jeg kan for IKKE at ende her igen. Jeg vil ikke være 'sådan en der får depressioner', men 'sådan en der har fået en depression, pga en helt masse hændelser, der har været for meget for mig og jeg kan tage ved lære af det og undgå det en anden gang-typen'. Så jeg gør alt hvad jeg kan, for at lære nye sider af mig selv at kende og ændre på hvordan jeg har det og hvordan jeg har haft det overfor mine omgivelser osv. Det er godt. Rigtig godt.

Jeg føler mig meget mere afslappet i min hverdag og overfor min familie og rigtig meget af vores stress og kontroverser herhjemme, eksisterer ikke mere. Jeg er bedre til at TALE med husbonni, uden at gå op i en spids eller at situationen kører af sporet og faktisk har vi ikke skændes eller diskuteret meget meget længe, men været rigtig gode ved hinanden, hjulpet hinanden og arbejdet rigtig godt sammen også her, de sidste 16 dage, hvor husbonni har haft ferie og vi har lavet mange dejlige projekter udenfor sammen. Det er virkelig rart. - Sådan vil jeg gerne kommunikere med min familie i fremtiden

 

Så som sådan har jeg det meget godt. Det går fremad. Efter Iduns fødselsdag, havde jeg en KANON MEGA MEGA nedtur om søndagen. Det var mega skræmmende, men heldigvis har jeg ikke følt at jeg skal lande der igen. Jeg har lavet en hverdag, som er tilpasset det her, som det er nu og hvor der er plads til fremskridt.

Mine piger er så skønne dejlige og fantastiske - Der sker ting med dem, hele tiden. Men det må få en update blog for sig selv, inden længe, når jeg har overskud til det.

Men nu ved I alle sammen 'HVordan Zafir har det for tiden'...

Ingen glemt, ingen sorteret væk, verden er bare sat lidt på pause...

KRAM (og tak for opmærksomheden, de kram folk har sendt og tanker, som folk sender mig )

Først en KÆMPE KRAMMER TIL DIG!!!!

Hvor er det bare dejligt at høre fra dig sødeste!!!!

Og hvor er du sej!!!! Håber du snart har mere overskud til det hele!!!!

Pas på dig selv, jeg sender varme gode tanker i din retning!!!!

Lene

Kender dig ikke som sådan, men føler lidt at jeg gør gennem denne skønne side

Jeg vil bare sige at jeg synes du er så sej  og du fortjener rigtig mange af disse

 Du er så stærk Zafir!

Zafir skriver:

Det er nu mere end en måned, siden jeg har skrevet sidst... Det er på en undelig måde svært for mig at skrive i øjeblikket. Det plejer at være min forløsning at skrive. Der hvor jeg får rodet mig selv ud og mine tanker og mit hovede... Men iøjeblikket bruger jeg bare rigtig meget energi på at være mig og være i mig og i min familie. Det er faktisk rart.

På den ene side savner jeg helt vildt at være social, både IRL og på nettet, som jeg har meget lidt energi på, begge dele ligenu, men på den anden side, så har jeg bare ikke energien til det, da det koster fra mig i øjeblikket og min verden bare er firkantet ligenu.

Så ingen er glemt eller sorteret væk. Bare lidt på pause.

Mange folk spørger mig: 'HVordan har du det, Zafir'... Og tjaaa og joaaa  og jo. HVordan har jeg det.

Faktisk har jeg det OK. Jeg har været på anti depressive piller i en måned nu. (og til dem der spørger, så NEJ - jeg ammer ikke mit barn ihjel. For det første er min læge fuldt inde over at Frigg stadig får babs ind i mellem og der var 2 slags piller der var OK, for det andet, er min dosis forholdsvis lille. Samtidig er de historier om børn der har taget skade af deres mors medicin, meget anderledes historer end min).

Pillerne virker sådan, så jeg ikke skal kæmpe med mig selv, for at holde mig oven vande og stå op om morgenen og føle lidt glæde med tilværelsen. Men det slukker ikke for depressionen og jeg har stadig ting der er meget anderledes i mit liv, end normalt.

Jeg bliver SINDSYGT træt og får hovedpine, hvis jeg er sammen med for mange mennesker af gangen. Jeg har svært ved at overskue debatterne, jeg normalt deltager i. Jeg kigger ind nogengange om dagen, men har ikke overblik eller overskud til at kommentere eller oprette tråde selv.

Jeg bliver nødt til at passe min søvn, det betyder også at sove lur en gang om dagen, gerne formiddagslur, sammen med Frigg, så jeg er mere klart til resten af dagen. Frigg har en god rytme ligenu, som også er god for mig og det har jeg så adopteret på en måde. Og det er så rigtig fint for sådan en som mig ligenu.

Jeg kan kokse fuldstændig, uventet hvis jeg fx er ude og handle og der bare er for mange mennesker omkring mig eller noget. Så kan min hjerne bare brænde fuldsætndig sammen og jeg bare trænger til at komme HJEM igen.

Det var så de mindre gode ting. Men ting, som jeg har fuldt accepteret, at det er anderledes ligenu, men jeg også kan mærke bliver bedre og bedre. Fx havde jeg lyst til at snakke i telefon den anden dag. Det har jeg ikke haft lyst til længe og det var rart at gøre

De gode ting, ved min situation er:

Jeg har besluttet at jeg VIL tage ved lære af, hvordan jeg har det nu og jeg vil gøre hvad jeg kan for IKKE at ende her igen. Jeg vil ikke være 'sådan en der får depressioner', men 'sådan en der har fået en depression, pga en helt masse hændelser, der har været for meget for mig og jeg kan tage ved lære af det og undgå det en anden gang-typen'. Så jeg gør alt hvad jeg kan, for at lære nye sider af mig selv at kende og ændre på hvordan jeg har det og hvordan jeg har haft det overfor mine omgivelser osv. Det er godt. Rigtig godt.

Jeg føler mig meget mere afslappet i min hverdag og overfor min familie og rigtig meget af vores stress og kontroverser herhjemme, eksisterer ikke mere. Jeg er bedre til at TALE med husbonni, uden at gå op i en spids eller at situationen kører af sporet og faktisk har vi ikke skændes eller diskuteret meget meget længe, men været rigtig gode ved hinanden, hjulpet hinanden og arbejdet rigtig godt sammen også her, de sidste 16 dage, hvor husbonni har haft ferie og vi har lavet mange dejlige projekter udenfor sammen. Det er virkelig rart. - Sådan vil jeg gerne kommunikere med min familie i fremtiden

 

Så som sådan har jeg det meget godt. Det går fremad. Efter Iduns fødselsdag, havde jeg en KANON MEGA MEGA nedtur om søndagen. Det var mega skræmmende, men heldigvis har jeg ikke følt at jeg skal lande der igen. Jeg har lavet en hverdag, som er tilpasset det her, som det er nu og hvor der er plads til fremskridt.

Mine piger er så skønne dejlige og fantastiske - Der sker ting med dem, hele tiden. Men det må få en update blog for sig selv, inden længe, når jeg har overskud til det.

Men nu ved I alle sammen 'HVordan Zafir har det for tiden'...

Ingen glemt, ingen sorteret væk, verden er bare sat lidt på pause...

KRAM (og tak for opmærksomheden, de kram folk har sendt og tanker, som folk sender mig )

Et stort  til dig!