Anonym skriver:
Er så dybt frustreret... er så ked af det på børnenes vejne og her derfor skrevet til min advokat.
Hej V,
Jeg skriver til dig fordi vi nu har snakket med den børnesagkyndige LA. Jeg og børnene har snakket med hende og så vidt jeg kunne forstå skal hun til H i Horsens i weekenden.
Grunden til at jeg skriver er dog en lidt anden. Børnene var ved deres far i påsken. Vi aftalte da vi var i retten sidst at de skulle alle 3 være der fra torsdag til mandag. Det blev så i stedet aftalt at drengene skulle være der fra mandag til mandag og L fra torsdag til mandag, da hun de andre dage var hos min mor. Dette blev så pludselig lavet om så jeg skulle hente dem om søndagen. Hver gang vi har lavet aftaler bliver de lavet om efter et par dage. B er efter denne ferie hos sin far ikke den samme glade dreng som han var inden. Han har meget nemt til tårer, bliver meget nemt sur og bliver totalt kold og lukker af det øjeblik hans far bliver nævnt. derudeover er han i totalt panik hvis han ikke kan se mig. Jeg nævnte meget kort overfor en pædagog i dag at B skal til sin far på fredag hvor B blev ligbleg i ansigtet og vendte mundvigene nedad. Han viste tydeligt at han ikke ville derop. Jeg har et par gange spurgt om han ikke glæder sig til at skulle op til far med svaret nej for far er altid sur og skælder ud. Det samme svar får jeg fra L. L har endvidere fortalt at der var et par gange imens de var der i påsken hvor L måtte børste tænder på B og giver ham nattøj på da H var faldet i søvn imens han puttede G.
Da H hentede drengene om mandagen var B utrøstelig og ville absolut ikke med op til sin far, men afsted kom han dog. Han havde 3 dage op til spurgt om han ikke godt måtte blive hjemme for han vil ikke op til sin far, da denne altid er sur og skælder ud. Jeg hører intet fra dem i de 3 dage inden min mor afleverer L. Da min mor kommer og afleverer L, bliver hun så nærmest udspurgt af H om hun vidste hvad jeg havde snakket med LA om. Dertil svarer min mor at det ved hun intet om, da hun ikke kunne se at det kommer ham ved. L har flere gange fortalt at B især får mange verbale klø bl.a. hvis han tisser i bukserne eller hoster uden at holde sig for munden. Sidstnævnte en enkelt gang eller 2 så meget at drengen brød sammen. I forbindelse med at vi skulle snakke med LA spørger L den ene aften ud af den blå luft om det er i orden at hun fortæller LA om at hendes far havde givet hende en lussing fordi hun ikke hørte efter. hertil svarede jeg at jeg det må du gerne. Alt hvad der sker hos far må du selvfølgelig gerne fortælle LA
Da hun skulle hjem virkede børnene meget meget kede af det og græd og ville ikke have at hun tog af sted. Det skal dertil siges at H og jeg har en aftale om at han ikke ryger inde når børnene er der, hvilket min mor gentagne gange har fortalt at han ikke overholder. Denne aftale er for drengenes skyld da de begge lider af astma. G i en sådan grad at jeg kan høre at hans hoste bliver værre når han har været ved sin far.
H påstår hårdnakket at han kun ryger udenfor når børnene er der, hvilket L siger ikke passer. Hun fortæller også at hun får at vide hun skal holde kæft og blande sig udenom hvis hun påpeger det overfor ham.
Endvidere skal det siges at den spacer G får sin medicin i lugter så meget af røg at den efterhånden ikke kan bruges længere. Alt hvad de har af tøj deroppe lugter langt væk af at der ryges indenfor.
Jeg kan ikke med godt samvittighed blive ved med at sende børnene op til H hver anden weekend. Slet ikke de små da miljøet er sundhedsskadeligt for dem. Det bekymrer mig meget at han tænker mere på sine cigaretter end på sine børns velvære. Han ved fra lægen at især G skal skånes så meget som muligt fra røg. H har fået nyt arbejde og har i den forbindelse fortalt mig at han, hvis han ikke selv kan hente og bringe børnene, ville kunne finde på at sende sin storerbror. Det kan jeg på intet punkt gå med til. En ting er at de er sammen når børnene er hos H, men han skal ikke komme herned og hente børnene. Hvis H ikke selv er i stand til at hente sine børn så må de blive her. De skal ikke udleveres til andre..
Jeg er pt på nippet til at lyve dem syge i weekenden, da jeg så ved med 110% sikkerhed at han ikke vil ha dem op.
What to do??????
En dybt frutreret og ked af det mor.
Puha, sikke et dilemma.
Det er rigtig trist at børnene ikke har lyst til at komme afsted i weekenderne og se deres far. Det burde jo slet ikke være sådan. Har det altid været sådan? Og hvor lang tid siden er det at du og deres far gik fra hinanden?
Jeg er lidt af den mening at de ting der sker hos far, ikke er noget man skal blande sig i. Det er hans hjem og hans regler der fungerer. Men i det tilfælde hvor han ikke tager hensyn til børnenes helbred, der bør du tage en snak med ham. Fortælle at det ikke er godt for dem at han ryger indenfor og at du ikke kan narres, da børnene jo stinker langt væk.
Jeg ved ikke om i har et tåleligt forhold, kan læse i har været i retten osv, så hvis i ikke er gode til at kommnikere, så må du faktisk overskride dine egne grænser og alligevel tale med ham. Og i sidste ende, så må du gå til lægen og snakke med ham om at deres far ryger i nærheden og evt få en lægeerklæring på at det er skadeligt for deres helbred.
Jeg forkuserer meget på rygningen, da det er det problem der er til at tage og føle på. At børnene er kede af at skulle over til deres far, må være ubærligt for en mor at være vidne til, fordi hun er nødt til at sende dem afsted. Igen kan jeg kun opfordrer til at tage en snak, det er afgørende at han bliver bevidst om hvordan børnene har det når de skal afsted. Det kan være der er en helt simpel forklaring og at han bare lige skal have det at vide for at ændre på det.Ellers må du jo gå videre med det.
Men hvordan kan det være du skriver et brev til din advokat? Er det en aftale i har lavet?
