Shit mand! Min lille baby er en måend allerede! Jeg kan slet ikke følge med! 
Vi har det rigtig godt alle 3. Jørn er stille og roligt ved at finde sin rolle som far - vi har ikke talt med fagfolk om hans følelser, men har selv talt meget om det og han synes det går bedre!
Han er startet på arbejde tirsdag i sidste uge; det går fint med at være alene hjemme, men det er selvfølgelig hårdt til tider. Især fordi han gerne vil træne om formiddagen, møde til middag og 2 gange om ugen har aftenvagt! Det er nogle lange dage! 
Men Felix er en dejlig lille fis. Han spiser som han skal - ammes stadig fuldt, og det går lige efter bogen. Han sover nogle gode stræk efterhånden, mellem 4-6 timer når det går højt!
Han bliver ofte ammet liggende i sengen om natten, for så føler jeg ikke jeg får min søvn afbrudt så meget. Til gengæld får han ikke så meget mad, for han falder i søvn, og jeg kan ikke vække ham da jeg også sover
Så han spiser bare det mere når vi står op ved 7 tiden, gerne i en time, og så napper vi en time på øjet sammen i lænestolen
Derefter er han bare frisk og vågen og vi leger, ligger på maven, snakker og smiler 
Han er dygtig til at ligge på maven, holde hoved, smile bevidst og generelt bare verdens dejligste baby - selvfølgelig!
Jeg er 4 kg. fra før graviditetsvægt, men har haft rigtig mange kriser den sidste uge; vi skal til 2 konfirmationer og et bryllup i løbet af 14 dage, startende på lørdag. Jeg havde intet tøj jeg kunne være i som er pænt nok, men har heller ikke kunne finde noget. Så jeg følte, at det jeg havde fundet jeg så måtte tage af sted i, var sådan lidt "telt-agtigt". Men min mor tog mig under armen i dag, og på strøgtur, og mens jeg kiggede og prøvede tøj, vuggede hun barnevogn. Og vupti! Jeg fandt en kjole, som det med lidt snilde kan lade sig gøre at amme i, sandalerne, top til indenunder og strømper har jeg i forvejen herhjemme, så jeg bevilgede mig selv en blazer også. Det er SÅ dejligt at skulle af sted i noget jeg føler mig "pæn" i. Imorgen skal jeg til frisør igen, denne gang til striber - jeg delte det op, da jeg ikke turde satse på Felix kunne klare 2,5-3 timer uden mig 
Mine syninger er helet perfekt, men jeg døjer stadig med svamp. Det er mildest talt pissetræls, og ingen af de præperater jeg har fået hjælper ordentligt. Felix skal til 5-ugers på torsdag, så der må jeg lige høre hvad lægen mener vi gør nu
Ellers har jeg det godt, nyder lange ture med barnevognen og barsel generelt!
Så følger der massiv(!!) spam af den lækre unge fra den første måned i hans liv; det er jo SKRÆMMENDE hvad man har af billeder af sådan en lille størrelse, efter kun en måned..!
