enlig gravid og bare hammer ked af det

Har brug for at få luft, og evt få noget feedback fra andre enlige mødre som har det rigtig godt og trives med sit barn uden kæreste/far til deres barn..

Jeg er gravid i uge 27, og gik fra faderen til mit barn for 2 måneder siden. han bor på sjælland og jeg i jylland.

Sagen er den at jeg bare er så ulykkelig.. ville bare ønske det kunne blive ham og jeg, men det sker ikke. Han har svigtet, og det bliver aldrig det samme igen. Så den er ligesom lukket.

Frygter bare fremtiden, og føler mig så alene.. har da min familie og få veninder. men hvad nu bebse kommer?? Kommer jeg til at sidde alene med hende og (undskyld mit udtryk rådne op??) Jeg savner en kæreste, eller bare et knus og et kys

Ved godt jeg skal lære at have nok i mig selv, og mit barn når hun kommer til verden, men er simpelthen bare så KED AF DET!

VILLE ØNSKER JEG SKULLE HAVE DELT OPLEVELSEN MED HAM!!!

Og ikke mutters alene.. syntes det er så urimeligt at han svigtede mig.. 

ja jeg har ondt af mig selv lige nu.. men har bare så ondt i hjertet.

ville ønske han var der til at mærke hende sparke, og se hende vokse op, se hende blive født... græder og græder...

er flyttet til ny kommune hvor jeg ingen kender, det er så forbandet hårdt!

Er der ikke nogen der kan opmuntre mig lidt og fortælle mig at livet som alene mor nok skal blive godt? Jeg kan virkelig ikke se lys for enden af tunnelen lige nu..

snøft fra mig

Anonym skriver:

Har brug for at få luft, og evt få noget feedback fra andre enlige mødre som har det rigtig godt og trives med sit barn uden kæreste/far til deres barn..

Jeg er gravid i uge 27, og gik fra faderen til mit barn for 2 måneder siden. han bor på sjælland og jeg i jylland.

Sagen er den at jeg bare er så ulykkelig.. ville bare ønske det kunne blive ham og jeg, men det sker ikke. Han har svigtet, og det bliver aldrig det samme igen. Så den er ligesom lukket.

Frygter bare fremtiden, og føler mig så alene.. har da min familie og få veninder. men hvad nu bebse kommer?? Kommer jeg til at sidde alene med hende og (undskyld mit udtryk rådne op??) Jeg savner en kæreste, eller bare et knus og et kys

Ved godt jeg skal lære at have nok i mig selv, og mit barn når hun kommer til verden, men er simpelthen bare så KED AF DET!

VILLE ØNSKER JEG SKULLE HAVE DELT OPLEVELSEN MED HAM!!!

Og ikke mutters alene.. syntes det er så urimeligt at han svigtede mig.. 

 

ja jeg har ondt af mig selv lige nu.. men har bare så ondt i hjertet.

ville ønske han var der til at mærke hende sparke, og se hende vokse op, se hende blive født... græder og græder...

er flyttet til ny kommune hvor jeg ingen kender, det er så forbandet hårdt!

Er der ikke nogen der kan opmuntre mig lidt og fortælle mig at livet som alene mor nok skal blive godt? Jeg kan virkelig ikke se lys for enden af tunnelen lige nu..

 

snøft fra mig

hejsa og et knus her fra.

nu jeg ik alene men har mange veninder som har været gravide og alene. og de har alle fundet søde kærester under deres graviditet. endten via chat sider eller andre steder. det gælder jo om at finde andre piger med samme behov. endten her eller på babygalleri.

held og lykke. og nej du kommer da ik til at sidde og rådne op

jeg er alene mor og har været alene i min gravidtet også, 

og ja jeg følte mig ensom osv, men da Albert kom til verden havde jeg rigeligt at se til. og fik en masse nye venner med børn(;

har den mest fantastiske mor og storesøster som hjælper mig, og føler mig aldrig alene bortset om aften når albert sover, og der er mørkt (er mørkerad)

men ja ville gerne have en at dele de små glæder med, men det kommer nok med tiden(;

Anonym skriver:

Har brug for at få luft, og evt få noget feedback fra andre enlige mødre som har det rigtig godt og trives med sit barn uden kæreste/far til deres barn..

Jeg er gravid i uge 27, og gik fra faderen til mit barn for 2 måneder siden. han bor på sjælland og jeg i jylland.

Sagen er den at jeg bare er så ulykkelig.. ville bare ønske det kunne blive ham og jeg, men det sker ikke. Han har svigtet, og det bliver aldrig det samme igen. Så den er ligesom lukket.

Frygter bare fremtiden, og føler mig så alene.. har da min familie og få veninder. men hvad nu bebse kommer?? Kommer jeg til at sidde alene med hende og (undskyld mit udtryk rådne op??) Jeg savner en kæreste, eller bare et knus og et kys

Ved godt jeg skal lære at have nok i mig selv, og mit barn når hun kommer til verden, men er simpelthen bare så KED AF DET!

VILLE ØNSKER JEG SKULLE HAVE DELT OPLEVELSEN MED HAM!!!

Og ikke mutters alene.. syntes det er så urimeligt at han svigtede mig.. 

 

ja jeg har ondt af mig selv lige nu.. men har bare så ondt i hjertet.

ville ønske han var der til at mærke hende sparke, og se hende vokse op, se hende blive født... græder og græder...

er flyttet til ny kommune hvor jeg ingen kender, det er så forbandet hårdt!

Er der ikke nogen der kan opmuntre mig lidt og fortælle mig at livet som alene mor nok skal blive godt? Jeg kan virkelig ikke se lys for enden af tunnelen lige nu..

 

snøft fra mig

jeg er også enlig og gravid i uge 24, jeg har været det siden jeg var to måneder henne, blev nød til at opsige min og min eks' fælles lejlighed og flytte hjem til mine forældre i et stykke tid og igår er jeg flyttet ind i en ny lejlighed i et helt nyt kvarter.. kan sagtens følge dig i det du siger, men du rådner self ikke op, du skal bare ud og igang med at nyde din rolle som mor og er der ikke et eller andet du kan gå til, så du kunne møde nogen andre mennesker? 

du er meget velkommen til at skrive privat hvis du har lyst til det!

Hejsa. Enlig mor her og var også enlig under graviditeten.. og jeg kan kun tale for mig selv, meeen, jeg vil sige at jeg aldrig har følt mig så glad og lykkelig som nu, hvor jeg har min dejlige søn! mit liv føles fuldendt og en kæreste, ja, det er da nok det der ligger længst væk fra min tanker nu, men der kommer nok en tid, hvor jeg vil få lysten til en kæreste tilbage.. gennem graviditeten ønskede jeg da også at min eks var der for at mærke den lille sparke osv. og jeg blev da smadder ked af det, og tænkte ofte, at det hele måske var nemmere med en kæreste, men det kunne jo også være helt modsat. min eks var inde og ude af billedet indtil jeg ramte 7 måned og så var han der bare, ikke som en kæreste, men som en kommende far.. til hans ærgelse mærkede han vores søn sparke for første gang i uge 37 men ja, havde han været der hele vejen igennem havde han nok mærket det før, men ja, hans ærgelse.. vi er stadig ikke sammen på nogen måde, og han ser vores søn 2-3 gange om ugen ofte mere, men ja, hvad kan jeg sige, jeg er sgu glad for min titel som mor og for min tilværelse alene

jeg er alene med mine 2 piger, en på 4 og en på 5 mdr.

jeg har været alene siden den største var 8-9 mdr gammel. har dog haft små forhold...

jeg nyder at være alene, jeg har mere tid til mine piger og min famile, og kan gøre det hele på MIN måde... der ingen der blander sig, ingen at diskutere med og ingen jaloux mand

men jeg er nok også den type der er født til at være alene mor/single. jeg ELSKER det

jeg føler mig mig slet ikke ensom, der er nok at se til med to prinsesser, faqmilie og veninder..

Du skal da nok klare den, nogen gange er det letter at være alene end at ha en

Hej

Jeg er alene med min søn, både i graviditeten og efter, hans far er ikke inde i billedet. Jeg kan kun nikke genkende til dine følelser, min familie bor langt væk og har/havde kun én rigtig god veninde at støtte mig af. Jeg vil ikke lyve, det er pisse hårdt at være alene, og selvfølgelig at fortrække at have nogen at dele glæder og sorgerne med. Men ikke desto mindre elsker jeg mit liv nu, jeg har den mest fantastiske dreng der charmer hele verden.

Et godt råd, de første 14 dage efter fødslen er for mange (mig selv inkl.) rigtig hårde og følelsesmæssige, jeg havde min mor boende den første uge, ville ønske det havde været 14 dage, for følte mig så ulykkelig og ensom, på trods af min lille guldklump. Min erfaring siger mig i hvert fald tag i mod alt den hjælp du kan de især i de første uger, til du har lært prinsessen rigtig at kende..

Du får lige et kæmpe  med på vejen, det er okay at føle sig fortabt, men vi er stærkere end vi tror når det gælder... :-)

Jeg er også alene, var alene under graviditeten også.. jeg syntes det første år (for mig) var en følelsesmæssig rutjsetur, men nu er min datter to, og selvom det er møghårdt indimellem, elsker jeg mit liv som mor til min guldklump, en mand håber jeg på kommer på et tidspunkt, men indtil da har jeg nok i min datter. 

Jeg havde også mine forældres hjælp i starten og det er jeg rigtig glad for.. også selvom jeg gerne havde set hendes far i billedet.. men sådan skulle det ikke være, heldigvis er man ikke længere så overfølsom som under selve graviditeten - der syntes jeg det var slemt, men selvfølgelig bliver det bedre, og det handler også om hvad du selv gør det til. 

Jeg havde min datter med på studietur til Italien, og vi tager på Samsø festival til sommer, så de to første år har været udelukkende på hendes præmisser, men nu kan jeg så begynde at tænke lidt på os begge.. og det har gjort det hele langt nemmere.. 

Anonym skriver:

Har brug for at få luft, og evt få noget feedback fra andre enlige mødre som har det rigtig godt og trives med sit barn uden kæreste/far til deres barn..

Jeg er gravid i uge 27, og gik fra faderen til mit barn for 2 måneder siden. han bor på sjælland og jeg i jylland.

Sagen er den at jeg bare er så ulykkelig.. ville bare ønske det kunne blive ham og jeg, men det sker ikke. Han har svigtet, og det bliver aldrig det samme igen. Så den er ligesom lukket.

Frygter bare fremtiden, og føler mig så alene.. har da min familie og få veninder. men hvad nu bebse kommer?? Kommer jeg til at sidde alene med hende og (undskyld mit udtryk rådne op??) Jeg savner en kæreste, eller bare et knus og et kys

Ved godt jeg skal lære at have nok i mig selv, og mit barn når hun kommer til verden, men er simpelthen bare så KED AF DET!

VILLE ØNSKER JEG SKULLE HAVE DELT OPLEVELSEN MED HAM!!!

Og ikke mutters alene.. syntes det er så urimeligt at han svigtede mig.. 

 

ja jeg har ondt af mig selv lige nu.. men har bare så ondt i hjertet.

ville ønske han var der til at mærke hende sparke, og se hende vokse op, se hende blive født... græder og græder...

er flyttet til ny kommune hvor jeg ingen kender, det er så forbandet hårdt!

Er der ikke nogen der kan opmuntre mig lidt og fortælle mig at livet som alene mor nok skal blive godt? Jeg kan virkelig ikke se lys for enden af tunnelen lige nu..

 

snøft fra mig

Jeg har været alene med maven og efterfølgende baby siden 7. måned af graviditeten. Jeg synes det var RIGTIG hårdt, at være alene, selvom mine forældre var tæt på. Det, som er mest hårdt, er nok ikke at dele ens barn med nogen ret ofte. Man er jo meget 'sig selv', og jeg synes det var svært, at være så meget alene. Men sørg for at komme ud, og lad ikke afstande forhindre dig deri.

Det er vigtigt, at man ikke blot sidder helt alene i for lang tid, da man ellers vil blive fortvivlet og sikkert også stresset af bare at være en selv og baby.

Da min søn var ca. en måned fandt jeg en sød fyr, og han er stadig sammen med mig. Men vi bor ikke sammen, så ses mest i weekenderne, og ellers måske en hverdag i ny og næ. SÅ selvom han er her, så er jeg stadig en del alene. Men det er SÅ rart, at dele min søn med ham. Min søns rigtige far ser ham 3-4 gange pr. måned, og skal  have samvær, når Linus er gammel nok dertil.

DET ER HÅRDT - det skal du vide, men det BLIVER BEDRE! Det er hårdt og frustrerende når din baby græder, og du ikke har sovet ret meget... men når du får dine første smil fra din baby, ja så er det hele glemt, og dit hjerte smelter

TUSIND tak for alle jeres dejlige svar - det hjalp rigtig meget!

Også bare det at jeg jo ikke er den første eneste unge alene mor i verden  hihi

I er bare søde er I !!

Idag vil jeg gå ud og købe lidt ting til mit nye hjem og glæde mig over det!