Sad lige og skrev lidt om nogle tanker der strejfede mig her til morgen - dem ville jeg da lige dele med jer.
Jeg skriver lidt hver gang der sker noget nyt i vores liv, ellers når jeg som idag blev overvældet af følelser.
God fornøjelse;
Efter at have afleveret Laura i dagplejen kommer jeg kort til at kigge på datoen og tænker at nu er april måned snart ovre - endnu en måned er gået. Tiden går så hurtigt, alt for hurtigt!D. 17 maj bliver Laura 8 måneder og med den fart vi har på så er den dag kun lige rundt om hjørnet. Det er vildt at der er gået så lang tid, så hurtigt. Det er underligt. Jeg føler at vi lige har fået hende, kalenderen siger at det snart er 8 måneder siden - og omvendt kan jeg ikke huske et liv uden hende 
Tårene begynder at trille, for Laura er snart 8 måneder. Daniel kigger på mig; hvad skal der ikke ske med dig den dag hun flytter hjemmefra? Det strejfer mig kort; jamen det skal hun ikke før om mange år, vel? Det er gået stærkt og det går kun hurtigere og hurtigere. Min næste tanke kom til mig; hvis ikke tiden snart begynder at løbe lidt langsommere - så bliver hun 1 år om ganske kort tid. Det er fantastisk, men også dybt forfærdeligt. Det er fantastisk at sådan et lille og hjælpeløst menneske for snart 8 måneder siden kom til verden og intet kunne andet end at suge kærligheden til sig. Når jeg ser på det lille menneske idag kan hun så meget selv og alligevel er det kun en brøkdel af hvad hun vil kunne om ganske kort tid. Laura kan glæde sig over de mindste ting, kende ansigter, holde hendes ske, sidde selv, drikke af glas, trille rund, genkende ynglings legetøjet på hylden inden på værelset, mave sig frem, give en krammer og mange andre ting. Én ting har hun kunnet de sidste mange måneder; sprede lykke! Jeg elsker min lille Laura-baby 
Anmeld