Hej alle
Lige et billed af Mikkel nu 7 år og far...
Vi var lige kommet hjem fra påske på Mallorca og var taget ud i Dragør havn til aftensmad. Mikkel var rigtig glad for at have sin mor og far hjemme efter 7 dage hos bedstemor, bedstefar, farmor og farfar.
Mikkel klare sig super godt. Er smadder god til både tal og bokstaver.
Læser små bøger med ord på 2-4 bokstaver. Og kan regne med både små og store tal. Lige i øjeblikket er det ikke nintendoen eller fjernsynet, der har første prioritet om morgenen.. Det er hans læsebøger.
Høflighed er vist kodeordet. Ord, som undskyld, be om og tak er hverdag. Og det er ikke noget vi siger ofte til ham, at han skal sige. Det kommer helt spontant på de rigtige tidspunkter.
Og det er ikke fordi hans søskende kan det specielt godt.
Mikkel er hoppet fra til svømning. Det fangede ham slet ikke. Han sad på kanten og koncentrerede sig om alt andet end at lægge i vandet på maven eller ryggen.
Han er og bliver fodbolddreng. Lige pt. er det Liverpool og FCK, der er det store hit. Dog får han ikke noget FCK ind af døren herhjemme. Det skal hans far nok sørge for.. For et par uger siden spurgte knægten om han ikke måtte få en Liverpool-tatovering... Ja, hvad siger man..? NEJ!
Knægten har et godt musikøre og elsker sin iPod og høretelefoner.
Når han så danser rundt i stuen og synger Justin Bieber eller synger i badet, så må vi altså trække på smilebåndet.
Mikkel er selv begyndt at gå i skole på eget initiativ. Han kan gå hele vejen på fortovet frem til en lysregulering, hvor der er skolepatrulje. Og det går fint. Han er flink til at få pakket tasken og få tøj på i god tid. Jeg nyder det så længe det varer.
Han har rigtig mange gode venner. Rasmus, Sebastian, William, Andreas, Loke, Alexander, Justus, Martin, Andreas, Lukas... og mange flere. Drengegruppen er gode til at lege med hinanden og også flere sammen. Nogle gange hænder det at vi har to-tre drenge ekstra med hjem fra frit.
Det eneste negative jeg kan sige, er at han er et pivehovede engang imellem. Taler bevidst babysprog, hvilket kan tage både tålmodigheden fra mor og far, da det er frygteligt at høre på.
Så giiiiiider han ikke binde snørebånd, selv om han godt kan. Og så kan han stadig lave lidt prut i bukserne med jævne mellemrum.
