Åhhh nej, folk der kender mig ved at jeg er den sidste til at ville være det. Jeg er på ingen måde en pyldermor, tværtimod! 
Nå men alligevel er jeg smaddernervøs for når min datter om få måneder skal starte i vuggestue, ikke på hendes men på personalets vegne 
Kort om den lille dame på 7½ måneder:
-Hun sover nærmest ikke i løbet af dagen. 1-2 lure af ½ time bliver det til. Hver lur indledes med skrig og skrål i ½-1 times varighed. Det eneste tidspunkt hun sover rigtig godt er efter amning i min favn og det leder til det næste problem....
-....Hun nægter pure at tage en flaske
Jeg har prøvet med flere forskellige slags. Hun VIL bare ikke have det.
-Og det kan jo så passende lede til næste problem....
-Hun er MEGET babseglad. Jeg ammer 3-4 gange om dagen, for det meste som førstnævnt for at få hende til at falde til ro.
-I det hele taget er hun, meget imod min vilje, ekstrem morsyg.
Misforstå mig ikke, jeg elsker den lille skat men hold nu op hvor har jeg snart brug for at komme ud og være MIG. Ikke mor og malkemaskine, men bare MIG!
Hendes storebror var på ingen måde sådan, tværtimod så var han yderst tålmodig. En sløv pade, men en glad en af slagsen der tog vuggestuestart som 8 måneder gammel med et smil 
Jeg synes især putning med tilhørende skrigture og dét at hun helst vil patte konstant er SÅ opslidende.
What to do? Skal jeg tage en kold tyrker med den amning og kun holde det til morgen og aften? 
Anmeld