For det første fik Celina endnu et affekt-anfald idag og besvimede i mine arme 
..... Det blev udløst af, at hun skulle have bleen skiftet, hvor hun ikke syntes det passede ind i hendes planer. Så med hende er det nok SÆRLIGT vigtigt, at vi advarer om, at "om 2 min. så kommer mor og tager dig med, så du kan få en tør ble på".
Vi bruger ellers meget at sige tingene lidt før vi gør det, for så er de forberedt, selvom de helst vil være fri. Så ved de det! Og så er kampen tit mindre. Men lige idag fik jeg så ikke lige "givet en advarsel" først, og hendes grænser blev tilsyneladende dybt overskredet, da hun lige var midt i noget vigtigt i en leg.
Nå, men jeg tog det faktisk nogenlunde fattet og cool, da jeg jo efterhånden har prøvet det nogle gange, og er bedre forberedt på at det KAN ske. Men alligevel, så bliver det for evigt ved med at være trist og ubehageligt at se hende sådan, når det sker. Også selvom det kun lige varer kort.
Men bortset fra dét, så er dagen gået godt. Vi har tilbragt hele dagen udendørs, og pigerne har leget og været i solstråle-humør 
Celina valgte endda helt at skippe sin middagslur idag! 
Men så pludseligt her til aften lige inden spisetid, sagde Celina
" AV MAVE! ", så krummede hun sig sammen, og græd...
Og det tog til. Åh ha, det lille pus, hun vred og snoede sig, og havde seriøse mave-kramper. Det var så tydeligt at se på hende, at hun virkelig havde ondt. Bare sådan!! Hun faldt til ro, og var også mega træt, men kun i kort tid før der så igen kom en mavekrampe. Hun græd så slemt, var helt koldsvedende og hev sig selv mod maven. Hendes kropssprog sagde så tydeligt, at det var meget ubehageligt og gjorde utrolig ondt.
Jeg tog hendes temperatur, og der var (heldigvis) ingen feber.
Hun har netop IDAG afsluttet sin pencilin-behandling mod mellemørebetændelse.
Jeg valgte at give hende flydende børne-panodil. Og så sludrede jeg lige kort med en vagtlæge (som lød som om hun havde røget en masse hash. Hun var total "nede-på-jorden"-agtig i sin stemmeføring, og ikke ekstrem præcis i sine overvejelser og svar. Og så havde hun sådan en rusten, træt-døsig stemme. Men hun var dog venlig!). Imens jeg havde hende i røret faldt Celina i søvn i fosterstilling med hænderne inde på maven. Hun lå som en lillebitte sammenkrøllet kugle og sov....på puslehynden 
Lille pus.
Jeg bar hende sovende ned og lagde hende i seng. Hun sov bare!!
Nu er hun under opsyn. Hun kom desværre i seng uden sin aftensmad.
Men jeg tror behovet for søvn og ro var større!
Nu håber jeg bare at hun får sovet, og smerterne er væk.
Og at det er en frisk pige der vågner op igen imorgen 
