hæ hæ....ja se jeg har jo haft den følelse med at være færdig med det pjat to gange...
jeg er blevet afklaret første gang fordi jeg var alene, og et dødt barn, + to levende raske drenge, som alenemor, var rigeligt...
så mødte jeg Michael som valgte at tage mod familien på godt og på ondt, og jeg mener jo i grunden også han skal prøve at være med fra starten, da jeg ved hvor meget han ønskede sig et barn...så fik vi tif, og er enige om at alderen taler mod at få flere, hvis vi også vil prøve at være voksne sammen, uden unger...økonomien er heller ikke til det, og jeg er heller ikke sikker på min krop kan klare flere omgange med fødsler, og bækkenløsninger...det er mange ting...men jeg kan mærke at toppen er nået, og jeg trænger til snart at få lov at være Trine, istedet for Mor...
ja ævl og kævl, men jeg ved jeg har hænderne fulde, og ved hvad det betyder af slæb og slid at få et barn, så her er grænsen nået, og det er både Michael og jeg enige om...
meget svært at forklare, og ingen grund til at være ano omkring det da!
har du selv tvivl om kring det da?
Anmeld
