Ja som overskriften siger, så er August (som i øvrigt blev 3 i fredags
) begyndt at tisse i bukserne igen. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal reagere. I starten tænkte jeg, nå et enkelt uheld her og der er jo ok, men siden midten af sidste uge er det bare trappet mere og mere op. Han tisser konstant i bukserne, og det ender med jeg faktisk bliver lidt sur på ham. Ved godt han er blevet storbror, vi er flyttet og han stoppede i torsdags i vuggestuen og skal efter påske starte i børnehave. Så der sker rigtig mange ting. Vi er nok også begyndt at stille lidt større krav til ham, da vi jo ikke på samme måde kan gøre alt for ham som tidligere. Synes det er synd for ham og overvejer at give ham ble på igen
Nogen der har oplevet dette??
Jeg har hørt, læst og fået fortalt, at det er MEGET NORMALT i dén alder.
Og ISÆR når der som i August liv lige for tiden, sker SÅ MANGE forandringer.
1) Han er blevet storebror, og skal nu dele sin fars og mors opmærksomhed
2) Han er blevet renlig (hvilket så pt. halter lidt igen ....men det ligger jo alligevel et pres på ham ....Det forventes at han mestrer det nu!)
3) Han er flyttet
4) Han er nu "blevet stor", både ved at være blandt de ældste i sin vuggestue OG fordi der er kommet en mindre baby i Jeres hjem.
Nu hedder det lige straks "børnehave", som vitterligt kører i et meget højere tempo, og er noget af en forandring - og så er man "en af de små" igen i dén forbindelse.
5) Har han også smidt sutten for kort tid siden, måske?
Ihvertfald så syntes jeg at der er SÅ RIGELIGT mange punkter, som kan begrunde, at han ikke har koncentrationen til at være renlig. Eller at han måske ligefrem trænger til at blive "lille og usikker" for en periode, mens hele hans liv er i forandring ....indtil der igen falder ro på tingene - for ham!
Og at mærke, at I bliver irriterede eller sure, når han har uheld, gør ham garanteret bare endnu mere utryg.
Jeg siger det altså ikke for at være ond eller "dunke dig i hovedet", men fordi jeg ønsker at være ærlig, og JEG syntes, at det springer mig lige i øjnene, når jeg læser dit indlæg.
Jeg tror I skal vende bøtten, forsøge at tage det "med et smil" (ikke bogstaveligt, men bare sige "PYT med det!"), for så er jeg sikker på, over tid, at uheldene nok skal aftage igen. Han ønsker jo ikke selv MED VILJE at gå i våde bukser!
Selvom det er skiiii træls at skifte bukserne for 10'ende gang samme dag, og vasketøjsbunken vokser, og tiden ikke er til det, så tror jeg at det er en priotering man er nødt til at tage, at støtte og bevare tålmodigheden og det gode humør. Ikke få ham til at føle sig slem/forkert, når han kan mærke at det er træls at han nu IGEN har haft et uheld.
Måske skal der sættes lidt mere faste toilet-tidspunkter på i en tid?
Jeg håber ihvertfald, at et "PYT med det" - forståelse fra de voksne, og tid til at finde sin plads og få fodfæste i alle de nye roller, som han har fået tildelt, vil gøre, at han efterhånden får færre og færre uheld igen.
Jeg er ret overbevist om, at der er en sammenhæng på alle de nye forandringer, og på hans mange tisse-uheld.
Ved ikke om jeg fik forklaret mig pænt, og sagt det ordentligt.
Det er ihvertfald sagt i en god og kærlig mening!
