Hej alle.
Jeg skriver på ópfordring af min svigermor. Hendes yngste søn, på 9 år, bliver ved med at lave uheld i bukserne (afføringsproblemer).
Når han gør det, kører han op i en spids, han har simpelthen et temperament så stort, og han bliver så hidsig når han har lavet det.
Når han bliver bedt om at gå på toilettet, bliver han sur resten af dagen, og så bliver det en reel magtkamp med sure miner osv.
Han er blevet undersøgt af både læger, og andre, men lige lidt hjælper det på problemet. Han har selv forklaret, at når han gør det, sker der noget i hovedet på ham, som at det gnistrer i hjernen, og så bliver han eddike sur.
Det er simpelthen så frustrerende for mine svigerforældre, og de er ved at gå ud af deres gode skind.
Det er rigtig opslidende for deres familie, for deres hverdag er præget af hans meget dårlige humør, og den meget dårlige uvane.
Han har også gjort det, i fritidsordningen og skolen, men nu er det dog mest derhjemme det foregår.
De (og vi andre), har prøvet at sige til ham, at det er rigtig ulækkert, om ikke det gør ondt i enden, og om ikke det er træls gang på gang at få af vide, at han skal gå på toilettet, men hans svar er bare "jeg er da ligeglad". Der er ingenting der motivere ham. Han ville få en Nintendo DS spillemaskine i julegave (sidste år), hvis han stoppede, og det holdte et kort stykke tid, så startede det igen. Min kæreste og jeg har prøvet at sige til ham, at nu skal han jo snart være onkel (vi venter barn her til sommer), og om ikke han så skal til at være et godt forbillede, men igen er svaret bare "jeg er ligeglad".
Det er så hårdt at se at det tærer sådan på dem, så jeg søger virkelig gode råd på deres vegne. Håber og
for at der er nogle der har gode råd.
Er der nogle der har haft lignende problemer? Eller nogle som har nogle gode råd i forbindelse med det?
Tak fordi i læste med så langt.