9 årig laver uheld i bukserne?

Hej alle.

Jeg skriver på ópfordring af min svigermor. Hendes yngste søn, på 9 år, bliver ved med at lave uheld i bukserne (afføringsproblemer).

Når han gør det, kører han op i en spids, han har simpelthen et temperament så stort, og han bliver så hidsig når han har lavet det.

Når han bliver bedt om at gå på toilettet, bliver han sur resten af  dagen, og så bliver det en reel magtkamp med sure miner osv.

Han er blevet undersøgt af både læger, og andre, men lige lidt hjælper det på problemet. Han har selv forklaret, at når han gør det, sker der noget i hovedet på ham, som at det gnistrer i hjernen, og så bliver han eddike sur.

Det er simpelthen så frustrerende for mine svigerforældre, og de er ved at gå ud af deres gode skind.

Det er rigtig opslidende for deres familie, for deres hverdag er præget af hans meget dårlige humør, og den meget dårlige uvane.

Han har også gjort det, i fritidsordningen og skolen, men nu er det dog mest derhjemme det foregår.

De (og vi andre), har prøvet at sige til ham, at det er rigtig ulækkert, om ikke det gør ondt i enden, og om ikke det er træls gang på gang at få af vide, at han skal gå på toilettet, men hans svar er bare "jeg er da ligeglad". Der er ingenting der motivere ham. Han ville få en Nintendo DS spillemaskine i julegave (sidste år), hvis han stoppede, og det holdte et kort stykke tid, så startede det igen. Min kæreste og jeg har prøvet at sige til ham, at nu skal han jo snart være onkel (vi venter barn her til sommer), og om ikke han så skal til at være et godt forbillede, men igen er svaret bare "jeg er ligeglad".

Det er så hårdt at se at det tærer sådan på dem, så jeg søger virkelig gode råd på deres vegne. Håber og  for at der er nogle der har gode råd.

Er der nogle der har haft lignende problemer? Eller nogle som har nogle gode råd i forbindelse med det?

Tak fordi i læste med så langt.

Anonym skriver:

Hej alle.

Jeg skriver på ópfordring af min svigermor. Hendes yngste søn, på 9 år, bliver ved med at lave uheld i bukserne (afføringsproblemer).

Når han gør det, kører han op i en spids, han har simpelthen et temperament så stort, og han bliver så hidsig når han har lavet det.

Når han bliver bedt om at gå på toilettet, bliver han sur resten af  dagen, og så bliver det en reel magtkamp med sure miner osv.

Han er blevet undersøgt af både læger, og andre, men lige lidt hjælper det på problemet. Han har selv forklaret, at når han gør det, sker der noget i hovedet på ham, som at det gnistrer i hjernen, og så bliver han eddike sur.

Det er simpelthen så frustrerende for mine svigerforældre, og de er ved at gå ud af deres gode skind.

Det er rigtig opslidende for deres familie, for deres hverdag er præget af hans meget dårlige humør, og den meget dårlige uvane.

Han har også gjort det, i fritidsordningen og skolen, men nu er det dog mest derhjemme det foregår.

De (og vi andre), har prøvet at sige til ham, at det er rigtig ulækkert, om ikke det gør ondt i enden, og om ikke det er træls gang på gang at få af vide, at han skal gå på toilettet, men hans svar er bare "jeg er da ligeglad". Der er ingenting der motivere ham. Han ville få en Nintendo DS spillemaskine i julegave (sidste år), hvis han stoppede, og det holdte et kort stykke tid, så startede det igen. Min kæreste og jeg har prøvet at sige til ham, at nu skal han jo snart være onkel (vi venter barn her til sommer), og om ikke han så skal til at være et godt forbillede, men igen er svaret bare "jeg er ligeglad".

Det er så hårdt at se at det tærer sådan på dem, så jeg søger virkelig gode råd på deres vegne. Håber og  for at der er nogle der har gode råd.

Er der nogle der har haft lignende problemer? Eller nogle som har nogle gode råd i forbindelse med det?

Tak fordi i læste med så langt.

gør han det med vilje?

anetteb skriver:

gør han det med vilje?

Det ved de ikke, for han siger at han ikke selv ved hvorfor han gør det

Selvom han har gjort det i både skolen og fritteren, er der ikke nogen som har sagt noget (udover pædagogerne altså)

Han har rigtig mange venner, så han er hverken ensom eller bliver drillet, mobbet eller noget lignende.

Men de mener ikke det er noget fysisk der er i vejen med ham, men måske psykisk. Men de ved stadig ikke hvordan og hvorledes.

Han kan også sagtens gøre det andre steder end derhjemme, f.eks. til min svigermors brors kobberbryllup gjorde han det, han gør det når han er på besøg hos os. Alle steder.

Men i lange perioder kan det gå helt fint, så vender det tilbage igen.

Han sidder f.eks. bare i sofaen og ser tv når han gør det, han bliver så spurgt om det er fordi han føler han ikke har tid, så svarer han bare "nahh, jeg gider bare ikke gå på toilettet".

Det er rigtig frustrerende, og de ved snart ikke hvad de skal gøre

Hej hej..

Selvom det nok er svært ikke at sige noget til ham, så er mit råd at dem/i bare skal lade som ingenting når han gør det, bare sig nå for søren da, og så ud og få rent tøj på og ikke sige mere, ikke noget skæld ud eller husk nu gå på toilettet, for det kan altså være det her er for at få opmærksomhed, og når man så ingenting siger bare skifter ham så er det ikke sjovt længere, men nå han så går på toilettet så får han opmærksomhed omkring det, lige nu ved han i giver ham opmærksomhed når han gør det her.. Og alle andre skal gøre det samme hvis det sker i skolen o.s.v.

Har læst om denne metode på nettet, da jeg søgte efter hjælp til at blive ble fri, da vores søn på ja godt nok kun snart 4 kun vil lave stort i bleen, eller for det meste kun vil.. Og efter vi stoppede med at spørge om han ikke ville og sådan så synes han ikke det var sjovt mere... 

Mette 27 skriver:

Hej hej..

Selvom det nok er svært ikke at sige noget til ham, så er mit råd at dem/i bare skal lade som ingenting når han gør det, bare sig nå for søren da, og så ud og få rent tøj på og ikke sige mere, ikke noget skæld ud eller husk nu gå på toilettet, for det kan altså være det her er for at få opmærksomhed, og når man så ingenting siger bare skifter ham så er det ikke sjovt længere, men nå han så går på toilettet så får han opmærksomhed omkring det, lige nu ved han i giver ham opmærksomhed når han gør det her.. Og alle andre skal gøre det samme hvis det sker i skolen o.s.v.

Har læst om denne metode på nettet, da jeg søgte efter hjælp til at blive ble fri, da vores søn på ja godt nok kun snart 4 kun vil lave stort i bleen, eller for det meste kun vil.. Og efter vi stoppede med at spørge om han ikke ville og sådan så synes han ikke det var sjovt mere... 

Hej.

Mange tak for dit gode råd, men det er også forsøgt

De har også prøvet at han selv skal gøre sig ren, om det så tager 1, 2 timer eller hvad det gør, og så skaber han sig først endnu mere.

Så bliver han ignoreret, men det er somom det gør problemet værre

Anonym skriver:

Hej.

Mange tak for dit gode råd, men det er også forsøgt

De har også prøvet at han selv skal gøre sig ren, om det så tager 1, 2 timer eller hvad det gør, og så skaber han sig først endnu mere.

Så bliver han ignoreret, men det er somom det gør problemet værre

Så ville jeg nok kraftigt overveje at få ham til en børnepsykolog og måske ikke sådan en der er læge oveni, men en "ren" psykolog for der er et eller andet der da går ham på, ingen tvivl om det, og det er jo hårdt for alle og nok også for ham, han ender med at blive drille med det...

Det skal også lige tilføjes, at de går til samtaleterapi hos en familierådgiver, hvor der både er enkeltsamtaler med sønnen, og gruppesamtaler med forældrene.

Mette 27 skriver:

Så ville jeg nok kraftigt overveje at få ham til en børnepsykolog og måske ikke sådan en der er læge oveni, men en "ren" psykolog for der er et eller andet der da går ham på, ingen tvivl om det, og det er jo hårdt for alle og nok også for ham, han ender med at blive drille med det...

Det har de også overvejet, men de ville selvfølgelig undersøge, om der var andre muligheder først.

Det er bare lidt svært, da det er et tabu-emne at snakke om, synes de.

Anonym skriver:

Det har de også overvejet, men de ville selvfølgelig undersøge, om der var andre muligheder først.

Det er bare lidt svært, da det er et tabu-emne at snakke om, synes de.

Men en børnepsykolog er vant til forskellige ting, og det må da være endnu værre at fortsætte med han gør det, hvis han kan få sat ord på, mange gange hjælper det med en helt neutral person inden over, og tabu synes jeg nu ikke det er, for det er jo et problem de helt sikkert ikke er alene om i verden... 

Anonym skriver:

Det har de også overvejet, men de ville selvfølgelig undersøge, om der var andre muligheder først.

Det er bare lidt svært, da det er et tabu-emne at snakke om, synes de.

Men en børnepsykolog er vant til forskellige ting, og det må da være endnu værre at fortsætte med han gør det, hvis han kan få sat ord på, mange gange hjælper det med en helt neutral person inden over, og tabu synes jeg nu ikke det er, for det er jo et problem de helt sikkert ikke er alene om i verden...