Hvordan gør jeg det bedst for mine børn?

Dansker i England skriver:

Da jeg første gang mødte min mands søn, som er 3 år, foregik det et neutralt sted, og vi sørgede for ikke at være "over hinanden" men give tid til at vænne sig til mig, og efter gode råd herinde fra lod jeg også ham komme til mig og lade det foregå på hans præmisser. Så I kan vel gøre noget lignende og lade børnene vænne sig til, at mor har en ny ven. Og tillykke med fundet btw.

kamtok skriver:

Altså de er jo ret snu de der kære børn, så hvis de kan mærke at du er rigtig glad for ham og er lykkelig, så vil de naturligvis også blive glade for ham. Og at han så er pædagog er jo slet ikke så tosset, for så har han garanteret med masse sjov og ballade han kan ryste ud af ærmerne 

Måske I skulle mødes et neutralt sted 1. gang - fx. Zoo eller lign. og hvis det går godt, så kan I sammen invitere ham med hjem til mad. Og så tage den derfra 

 

Held og lykke - og tillykke med den store kærlighed 

Mange tak

Har ellers tænkt han skulle komme her fordi han bor så langt fra mig. Men kan godt være det ville være bedre med et neutralt sted. Det tror jeg lige jeg vil tænke over...

KaLee skriver:

Hvor dejligt at du har fundet en... Glæder mig til det bliver min tur ;-)

Jeg har endnu ikke prøvet at introducere min søn til en kæreste - for har ikke haft nogen siden hans far :-P

Men kængten er også kun 2 år ;-)

Når (hvis) det engang bliver aktuelt, så vil jeg klart gøre det i forbindelse med en udflugt. F.eks. tivoli, Zoo eller lign.... det andet bliver nok lidt for "lad os sidde her og kigge på hinanden" agtigt... 
Desuden så tror jeg at det ville hedde at det er en af mors venner, som hun er meget glad for - og så huske at han er i fokus (altså knægten)..

Jeg vil dog kigge med her - for håber som sagt at det bliver min tur en dag.. :-)

held og lykke med det 

Tusind tak

Selvfølgelig bliver det din tur en dag. Havde faktisk selv opgivet, men så pludselig stod han der

Dansker i England skriver:

Da jeg første gang mødte min mands søn, som er 3 år, foregik det et neutralt sted, og vi sørgede for ikke at være "over hinanden" men give tid til at vænne sig til mig, og efter gode råd herinde fra lod jeg også ham komme til mig og lade det foregå på hans præmisser. Så I kan vel gøre noget lignende og lade børnene vænne sig til, at mor har en ny ven. Og tillykke med fundet btw.

Mange tak, og tak for svar

Du skriver at I lod ham komme til dig... gjorde han så det? Eller kunne du fornemme at han hellere ville have sin far alene? Er lidt det jeg er bange for; at mine børn vil blive ked af at han er sammen med os, fordi de hellere ville have deres mor for sig selv. Selvfølgelig skal de nok vænne sig til ham og blive glad for ham, men er mere de første gange de mødes jeg er lidt bekymret for.

TinaPina skriver:

Jeg har stået i situationen, men som barnet.

Det bedste i kan gøre er ikke at gøre noget ud af det. Bare ses som hvis det var en veninde eller lignende. Vent lidt med at være alt for fysiske, og så lad børnene komme til ham. Ik' stil en masse an osv.

Og tillykke

Tak, og tak for dit svar

Dejligt at høre fra en der selv har prøvet at være i børnenes sted

Anonym skriver:

Mange tak, og tak for svar

Du skriver at I lod ham komme til dig... gjorde han så det? Eller kunne du fornemme at han hellere ville have sin far alene? Er lidt det jeg er bange for; at mine børn vil blive ked af at han er sammen med os, fordi de hellere ville have deres mor for sig selv. Selvfølgelig skal de nok vænne sig til ham og blive glad for ham, men er mere de første gange de mødes jeg er lidt bekymret for.

Hej

Da jeg mødte min nuværende kæreste var min søn 3 år, min kæreste kom til middag som en ven og det gjorde han nogle gang og det gik rigtig godt, min søn blev hurtigt meget glad for ham og spurgte hvornår han kom igen til middag og at lege med ham så en dag fortalt jeg min søn at mig og min kæreste var kærester og at jeg elskede ham min søn tog det meget godt og er i dag næsten 2 år senere utrolig glad for min kæreste og engang i mellem kalder han min kæreste for far, men det er nok også fordi vi har fået en søn sammen

Håber det går lige så godt for dig som det gik hos mig

knus