Jeg har gået og tænkt meget over Jeres råd, og tænkt om vi burde snakke med "nogle". Som skrevet et par gange, er jeg ikke ovenud begejstret for SP - men hun er da tålelig; der er bare ikke tillid nok til et så følsomt emne.
Igår skreg vores ellers så eksemplariske, rolige, nemme, tålmodige dreng så fra 12-18 ca., og Jørn fastholdt stædigt at det var pga. smerter "et sted".. til sidst var jeg selv opløst af gråd, for jeg var selvfølgelig den eneste der kunne trøste - Felix godtog KUN at være hos mig, trykket helt op under min hage, holdt meget, meget tæt og vugget!! (SHIT jeg føler med kolikbørns forældre!!)
Jørn ringede til lægevagten, bare for at høre en mening - jeg regnede med de ville sige kolik - bare vent nogle ekstra timer, men nej, de ville godt se ham med det samme. Det var så altså bare kolikker - kramper i maven - som heldigvis ikke er ensbetydende med generel kolik hverken nu eller senere! 
Da vi kom hjem skreg Felix lidt videre, og det hele væltede så også for Jørn. Han græd og græd og fortalte at alt fra fødslen lige vendte tilbage. Jeg fik så sagt til ham, at jeg havde tænkt om han måske skulle tale med nogle om det... Han var ikke afvisende over for ideen, men heller ikke klar til at gøre det endnu for "jeg tror ikke jeg har en depression". Det tror jeg heller ikke han har, men det gør mig ondt at han har haft så hård en start, for han er en fantastisk far!
Vi blev enige om at se tiden lidt an - ikke i flere måneder - og så tage stilling til hvad vi vil. Vi har snakket om enten at tale med vores egen læge eller med JDM fra fødslen - begge personer vi begge to synes rigtig godt om, og som jeg fornemmer vil være i stand til at lytte og anerkende Jørns følelser, og forsikre ham om det er helt normalt!
Da det var på plads knaldede vi skrigebabyen i liften og gik en tur på halvanden time og så gik vi alle på hovedet i seng da vi kom hjem 21.30 - jeg var SÅ træt! På et tidspunkt i nat har jeg pakket en babs ud og ammet liggende, men jeg har ingen erindring om det... 
Kl. 4 ammede jeg igen, og halv otte stod lillemanden og jeg op. Det har vi været siden og han er (vist) sit gode "gamle" jeg, og sover sødeligt i koalaviklen lige nu!
Rigtig god weekend piger!
