Celina HAR mellemørebetændelse.....igen.
Ligesom sidst, har hun 5 dage med svingende feber. Pt. siger den 39,6.
Hun er snottet og hoster, og har det bare rigtig træls 
Jeg ville gerne have hende til vagtlæge igår aftes, så vi lige kunne få udelukket, at det skyldtes ørerne, og hvis det gjorde, så få gjort noget ved det.
Så vi pakkede os alle sammen i bilen (pigerne var endda kommet i nattøjet), og tog til vagtlægen, som kiggede og konstaterede at Celina's højre tromhinde rigtigt nok VAR rød og irriteret, men det kunne " være eller også ikke-være, at det blev til mere", sagde han. Og det gav ikke mening at behandle med pencilin, for " man er ved at gå væk fra, at kyle omkring med det til højre og venstre, når det alligevel ikke er dét der er løsningen".....hvilket jeg er helt enig i - Der skal selvfølgelig ikke behandles, hvis ikke der er noget!
Allerede en time senere, hjemme igen, kan jeg bare mærke at Celina koger og har det meget værre.
Hun kan ikke ligge stille i samme stilling i 2 sec. Hun er så urolig og ked af det, og kan slet ikke rumme, at være i sin egen krop
Her til morgen, da hun står op, er hun bare slatten, uoplagt og varm!
Hendes temp. siger 38,9 fra morgenstunden.
Vi slår den ned med flydende panodil. Og så ringer vi til EGEN læge.
I formiddags tog Kenneth hende så til læge. Celina var helt stille og slap. Lægen kiggede hende i ørerne og sagde " Ja, der er en KRAFTIG mellemørebetændelse. Og jeg tror også, at I må regne med, at der sandsynligvis vil gå hul på tromhinden - så I skal ikke blive bange, hvis det pludseligt flyder lidt fra hendes øre"....
Stakkels lille pus.
Hun plejer at være så fuld af energi. Der skal meget til, før hun sidder stille. Idag har hun sovet mere end ellers (hvilket også bare er den bedste medicin, når man har det dårligt!), og i den tid hun har været vågen, har hun enten siddet på arm eller skødet, og bare haft det svært
Nu får hun pencilin og panodil. Og så håber jeg saft-susme, at det virker i en RUF, så hun kan slippe af med alle de dumme smerter. Og forhåbentlig slipper vi også for, at tromhinden sprænger.
Jeg er bare bange for, at Celina vil komme til at bøvle meget med ørerne fremover, da jeg også selv var et såkaldt "øre-barn", da jeg var lille.
Celina har nu haft det 2-3 gange forholdsvis tæt efter hinanden. Og sidste gang var forløbet HELT lignende, hvor vi tog til vagtlæge, som ikke mente det var noget. Men efterfølgende kunne EGEN læge så give os medhold i vores mistanke, og få gjort noget ved det.
Ihvertfald ved jeg nu, at de gange jeg har mistænkt ørerne for at have skylden, der har det holdt stik - Altså når hun får feber, som stiger og falder og stiger igen, og der ligesom ikke er nogen forklaring på hvorfor, men feberen alligevel bliver ved ....så ER der en grund. Og det har hér vist sig, at det som regel er ørerne den er gal med! - Så vil jeg ikke fremover være så afventende, eller tage til takke med vagtlægernes bummelum-løsninger.
Jeg ønsker ikke at behandle for enhver pris, tvært imod går jeg gerne langt for at undgå det. Men når der ER noget, så skal der da også gøres noget ved det!!
Så næste gang, så går vi enten direkte til vores egen læge eller også tager vi selv kontakt til en ørelæge i stedet for.
Jeg er ked af at opleve TO GANGE I TRÆK, at vagtlægerne (endda af to forskellige) sender os hjem uden bedre forklaring eller begrundelse. Og hvor ens barn fortsat er syg, og der så også viser sig, at der VAR noget galt 
