Det med at høre efter

ja det bliver bare lige prøvet af! Johanna ved udmærket godt hvad hun ikke skal, men bliver ved og ved og ved, og stikker bare et grin op! jeg er meget alvorlig og ser streng ud, men fuck det er anstrengende når hun bare griner en lige op i ansigtet! Men den fiser vel ind på et tidspunkt!

Når jeg er kommet så langt ud at jeg fysiske er nødt til at flytte hende, så hviner hun bare af fryd, ej det er jo ikke fedt! men jeg giver ikke op! og der er slet ikke noget at grine af fra min side!

Øv bøv fra Siber

Ejjj hvor jeg dog genkender det, desværre...
Og hold da op hvor er det anstrengende, for ungen bliver fucking ved



Ingen trøstende ord. men et lille "jeg er i samme båd" herfra..
Krams Henriette

Hyner skriver:

Ejjj hvor jeg dog genkender det, desværre...
Og hold da op hvor er det anstrengende, for ungen bliver fucking ved



Ingen trøstende ord. men et lille "jeg er i samme båd" herfra..
Krams Henriette

det værste er jo at Alma står ved siden af og griner, ej det er fandema ikke nemt så!

Men jeg er stædig og mig får de ikke

lyder helt som jeg er på krigsstien

Jeg oplever det ofte, når Sofie ikke gider spise mere og smider resten ned til Nixon. Jeg hæver så stemmen og siger NEJ! mens jeg kigger hende indgående i øjnene. Det er åbenbart meget morsomt, for ungen begynder at grine og klappe i hænderne....
Jeg er så begyndt at tage mad og drikke væk, lade hende side i højstolen og gå ud af hendes synsfelt. Skal lige gøre det lidt mere for at se hvordan det virker.

- Helle