Hvordan hjælper jeg ham?

Kristinewl skriver:

Da Tilde blev født var det mig der havde det sådan. Jeg var så træt og helt færdig og følte ikke noget for den lille klump baby der lå på min mave. Thomas elskede hende fra første sekundt.

Det var helt forfærdentlig men med tiden blev det meget bedre.

Mit råd er: Giv ham tid. Det har ikke været rart for ham. Du kan ikke tage følelsen fra ham men "bare" lytte og give plads og tid.

KNUS

Tak for dit svar! Jeg er glad for at høre at tid er vejen frem - det skal han få! 

Rosa skriver:

Puha, den er også rigtig svær. På den ene side vil man bare så gerne kunne sige at man elskede barnet ubetinget fra første øjekast, men for mit vedkommende skulle jeg lige lære mit barn at kende før følelserne for alvor kunne mærkes. Der var så meget andet der skulle bearbejdes først, både fysisk og psykisk, at jeg næsten ikke kunne rumme at blive så opslugt af den lille nye før jeg selv havde fundet fast jord under fødderne igen. Det var skideskræmmende, faktisk. Men som de andre siger - giv tid, giv tid! Og når der er gået noget tid, så er der sket så meget med den lille og med jer at det føles som en bagatel at der lige var nogle timer engang for 100 år siden hvor kærligheden var i voksealderen, før den blev til den kæmpe størrelse som den er nu. 

Kærlig hilsen

Rosa

Hej Rosa,

Det er så fedt at høre fra Jer der har prøvet det. Jeg var så priviligeret at jeg bare var vild med ham fra det sekund han ramte min mave! - udenpå altså!

Men han skal få al den tid han overhovedet har brug for! 

Tak for svaret!

Kirle skriver:

Jeg vil give det råd at lade lige den del af bogen ligge for nu og så vende tilbage til den når Jørn er klar til at skrive den. Når alt det han følte for alvor er blevet til en forvirring. Håber du forstår - så som de andre siger - tiiiiid! Giv tid, giv tid, giv masser af tid

Tak Kirsten! Det vil jeg bestemt gøre! 

AnneBJ skriver:

Tak Kirsten! Det vil jeg bestemt gøre!