Aftensmad eller rugbrød?

Hvad gør i, når jeres unger bestemt ikke mener, at han/hun kan lide maden, selvom h*n var vild med det i sidste uge?

Er det bare at give dem lov til at smøre en rugbrødsmad, eller "forlange" at h*n spiser det på bordet de godt kan lide? 

Hun er 6 år forøvrigt

så ville jeg lade den lille bestemte dame, gå sulten i seng.

Altså nu er min søn kun 15 mdr. gammel og han får en rugbrødsmad hvis han ikke kan lide maden. Men det er også KUN fordi han er så lille

Jeg vil da mene at hun skal spise det der kommer på bordet. Det er hun gammel nok til. Så må hun spise det hun kan lide af det

Jeg ville absolut ikke lave en scene ud af det!!! Jeg ville tilbyde aftensmaden og hvis han/hun ikke vil det, må de gerne få rugbrød. Intet barn skal gå fra bordet sulten og aftensmaden skal være en god oplevelse. Det er da fuldstændigt ligegyldigt HVAD ungerne spiser bare de er glade, mætte og oplever at man bliver respekteret og accepteret for ens valg.

Selv om jeg fik suppe/sammen kogt ret/mm i sidste uge er det ikke ensbetydende med jeg vil spise det i denne uge...jeg spiser så hellere et stk rugbrød......sådanne følelser kan dit barn jo godt have og måske spiser dit barn det så igen i næste uge

Jeg har selv et barn der har taktil skyhed og nægter det meste af hans mad. Med tiden har han faktisk lært  at spise et par enkelte ting, men det er absolut fordi vi respektere hans nej og lader han spise hans rugbrød istedet for.

Håber du kan bruge mit svar til lidt

Grynt

muzen skriver:

så ville jeg lade den lille bestemte dame, gå sulten i seng.

Må jeg spørge dig om noget? Hvad har barnet lært af den handling?

Bare et undrende spørgsmål , intet mere i det  

Grynt, som syntes det er rart at snakke lidt om HVORFOR vi gør som vi gør  Kunne jo være vi lærte noget nyt

Grynt/Tina skriver:

Må jeg spørge dig om noget? Hvad har barnet lært af den handling?

Bare et undrende spørgsmål , intet mere i det  

Grynt, som syntes det er rart at snakke lidt om HVORFOR vi gør som vi gør  Kunne jo være vi lærte noget nyt

jeg tror bare at hvis man tilbyder dem noget de heller vil have eks rugbrød, så er det det i fortrækker.også lærer de aldrig og spise varm mad

min læge og pædagoger siger at så længe de ikke vil spise er de ikke sultene nok også kan de nemt klare en nat uden mad.

og her hjemme lærer han at så skal man altså spise aftensmad ellers kan man godt få ondt i maven senrere på natten.

hvis man endelig skal tilbyde andet så skal det være så kedeligt som muligt rugbrød med skrabet smør og ikke andet. så de finder ud af at det her gider jeg godt nok ikke og spise dag ud og dag ind.

Grynt/Tina skriver:

Jeg har selv et barn der har taktil skyhed og nægter det meste af hans mad. Med tiden har han faktisk lært  at spise et par enkelte ting, men det er absolut fordi vi respektere hans nej og lader han spise hans rugbrød istedet for.

Det er så særlige forhold i jeres hjem, det er jo ikke noget, man kan bruge i en generalisering.

Her spiser man, hvad der serveres (menuen bliver planlagt med hensyntagen til, hvad familiemedlemmerne kan lide, og ofte er vores datter med til at planlægge, hvad vi skal have), og hvis man ikke spiser aftensmaden, får man ikke andet.

Jeg synes generelt, at det der medbestemmelse fra børnenes side er ved at tage overhånd, det er mit ansvar som forælder, at mine børn får en sund, varieret kost, og nogle gange skal jeg tage nogle valg for dem, som ikke er populære - det gælder oprydning, opførsel, sengetider og mange andre ting - og herunder også, at de lærer at spise, hvad der bliver serveret, og at de ikke bare selv kan diktere, hvordan tingene skal være og så vælge at spise rugbrød i en måned.

 

Rockertand skriver:

Det er så særlige forhold i jeres hjem, det er jo ikke noget, man kan bruge i en generalisering.

Her spiser man, hvad der serveres (menuen bliver planlagt med hensyntagen til, hvad familiemedlemmerne kan lide, og ofte er vores datter med til at planlægge, hvad vi skal have), og hvis man ikke spiser aftensmaden, får man ikke andet.

Jeg synes generelt, at det der medbestemmelse fra børnenes side er ved at tage overhånd, det er mit ansvar som forælder, at mine børn får en sund, varieret kost, og nogle gange skal jeg tage nogle valg for dem, som ikke er populære - det gælder oprydning, opførsel, sengetider og mange andre ting - og herunder også, at de lærer at spise, hvad der bliver serveret, og at de ikke bare selv kan diktere, hvordan tingene skal være og så vælge at spise rugbrød i en måned.

 

super godt skrevet og er 100% enig

vil bare lige spørge har du også gjort det med små børn? 2 års alderen?

Zeus skriver:

Hvad gør i, når jeres unger bestemt ikke mener, at han/hun kan lide maden, selvom h*n var vild med det i sidste uge?

Er det bare at give dem lov til at smøre en rugbrødsmad, eller "forlange" at h*n spiser det på bordet de godt kan lide? 

Hun er 6 år forøvrigt

Vores søn er 6 år, og her spiser man, hvad der står på bordet. Der er et bredt udvalg af både friske grøntsager og varm mad. Hvis jeg ved, at vi skal have noget fx kogte kartofler, som han virkelig ikke kan lide, så er der rugbrød og smør på bordet også. Vi forlanger ikke, at han spiser maden (man skal dog smage), men så må han gå sulten i seng. Måske er han bare ikke så sulten den dag. Han har i hvert fald aldrig klaget over at være sulten senere på aftenen.

De samme "regler" gælder vores 3-årige piger.

Hvorfor det er sådan? Mine børn skal lære at smage på maden, lære at man godt kan ændre smagspreferencer og lære at man altså ikke altid kan få sin vilje. Hvis vi alle hver især skulle bestemme, kunne jeg jo stå og lave 6 forskellige slags aftensmad'er hver aften Har man derimod forslag/ønsker til, hvad vi skal have at spise, jamen så får vi det imorgen eller en af de nærmeste dage.

- Line

Herhjemme er det situationsbestemt. Der er nogle dage hvor de bare er monster trætte og hvor alt er galt. Der føjer jeg altså mine unger. De får rugbrød hvis de vil have det, bare de får noget i maven så de kan komme tidligt i seng og blive friske.

Der er også situationer hvor det handler om at de ikke gider spise suppe lige den dag, men det bliver de altså nødt til. Om ikke andet spiser de så noget brød, men de ender som regel også med at spise suppen.

Så jeg synes at man skal vejre situationen og beslutte ud fra det om man vil give efter for barnets ønsker eller om man vil holde fast på at alle spiser det samme.

Dog synes jeg aldrig at børn skal gå sultne i seng, og jeg synes også det er vigtigt at de oplever at de rent faktisk har noget at skulle have sagt