anna-jonas skriver:
Fra den sødeste Vingummi-bamse herinde.................
Jeg har haft en ret nervepirrende dag, da jeg skulle til samtale på jobbet, ang. om min specielle ordning kunne fortsætte ( nedsat tid p.g.a Ida). Jeg var grådlabil hele dagen, og begyndte da også at græde til samtalen, som var med min chef, Personaleafdelingen og min tillidsmand. Deres forslag var at jeg nu skulle til at arbejde hver 3 weekend.......................og da jeg indvendte at det ville blive svært herhjemme, med Ida og det hele...................Ja, så blev det foreslået at vi kunne bruge vores aflastningstimer i de weekender, så jeg kunne komme på job. Jeg blev virkelig ked, for disse mennesker har slet ingen indsigt eller forståelse for, at mine livsvilkår slet ikke er til så mange weekendvagter.................og deres løsningsforslag vidner virkelig om manglende hjerte, synes jeg.
Men det BLIVER sådan!!! At jeg skal arbejde hver 3 weekend, BASTA!!
Nå...........men var sådan lidt skuffet, og kom hjem med en klump i halsen, og to skrigende pigebørn i hælene.
Så åbner jeg postkassen, og fremdrager et mystisk brev.............ser at der står Sus.........o.s.v på afsenderen, åbner det, og læser det sødeste brev.
Et virkeligt opmuntrende brev, der fortæller at jeg er noget værd, og at jeg betyder noget for nogle.................Sidder her og tuder nu, for er så rørt. Der var også et digt med om en engel, og en lille halskæde med vedhæng, med en engel.
Tusind tak Susanne..
.....jeg vil altid gerne hjælpe, hvis jeg kan.
