Ja - der kan hurtigst skabes hverdagsdrama med sådan et par tøser!! Men tit gi'r Annika sig nu, så Lina får sin vilje...det er altså lidt synd! Og kan ikke helt finde ud af, om vi bare skal lade det køre sin gang, eller om vi skal tage en snak med hende om det - hun gør det jo af omsorg, men alligevel - kan du sætte dig ind i problematikken?
Hmm, både og.... Altså jo, jeg kan godt forstå din tanke. At Annika også skal have lov til at sige fra, og ikke overgive sig og lade Lina styre slaget HVER gang! Og dét er jeg meget enig i.
Herhjemme er der mange forholdsvis jævnbyrdige kampe, tror jeg.
Og dog. Nej, herhjemme er det Celina der taber slaget de fleste gange.
Kun hvis (eller nok nærmere når, for det gør vi som regel - til stor irritation for Bianca) når vi blander os, og mægler, kan vi få dem til at forenes, og deles eller skiftes. Eller også er de bare nødt til at have hver deres ting!
Men Bianca er for tiden temmelig slem til, at vil styre og bestemme.
Hun hæver ofte stemmen og virker af og til meget dominerende (næsten på kanten til truende eller lidt skræmmende) overfor Celina.
Og det vil jeg BARE IKKE acceptere! Jeg slår hårdt ned på, at hun sådan tror, at hun kan hæve stemmen og være skrap, og bestemme.
Men igen, så er det nok også det eneste tidspunkt, og den eneste person, som hun sådan rigtigt gør sådan overfor, nemlig overfor sin lillesøster. Sikkert fordi hun har opdaget at hun KAN! Men det er altså bare ikke OK! Og det bestemmer-gen som Bianca i øjeblikket eksperimenterer med, skal Celina jo ikke lide under!
Celina giver sig nu heller ikke "BARE"......Og dog, hun føler nok ofte at der ikke er anden løsning, da hun ellers bliver skubbet eller får et gok i nødden, lille pus. Det er hårde kår at være den lille.
Sådan har det ellers (heldigvis) ikke rigtigt været førhen. Men det er kommet en del lige hér på det seneste. Og det er jeg rigtig ked af.
Jeg er ked af at skulle skælde ud og primært gå og irettesætte Bianca. Det skaber for meget dårlig opmærksomhed, og det avler ligesom flere af de der trælse kampe, føler jeg ind imellem.
Samtidig er det også min pligt at hjælpe og forsvare Celina, når hendes storesøster bliver for grov! Og det gør jeg selvfølgelig!
Men det skal man selvfølgelig også hvis/når, det så går den anden vej, og det er lillesøster der styrer og bestemmer for meget.
Og det hænder da også, at Celina har skubbet eller slået, eller gør Bianca ked af det. Eller hvor Celina bare hyler op for at få sin vilje.
Altså nu skal det jo heller ikke lyde som om, at de slås og brydes dag ud og ind 
De leger laaangt størstedelen af tiden RIGTIG GODT sammen! Og de sidste par dage fx. hvor Celina har været syg med feber og været hjemme, mens Bianca har været i børnehave, har Celina savnet Bianca frygteligt meget, og udtrykt det! 
Ligeså snart de er ude blandt andre, så er Bianca bare storesøster!!! Og pigerne holder hinadnen i hånden og går rundt sammen, eller krammer, og lægger bestemt ikke skjul på, at "de er hinandens"
Hjemme hos Jer er det nok bare storesøster der er mest sensitiv/følsom og overbærende.
Og faktisk, så tror jeg også, at det er Bianca der er det af vores to herhjemme, MEN det kommer bare ikke lige til udtryk på samme måde for tiden.
For Bianca har masser af omsorg, kærtegn og overbærenhed. Men pt. der får den fuld styrke og kraft på at afprøve sin bestemmelsesret og se hvor langt det kan nå. Hun prøver os voksne af, og har nok opdaget at hun alligevel liiiige er det stykke vej (i udvikling) foran sin søster, at hun kan bruge sin stemme og krop til at styrke at få sin vilje, om at ville have tingene sådan, som hun nu vil - Hun er af og til en skrap lille én, når hun gerne vil bestemme!! 
