Ja vi var jo ved lægen i går og lige så snart vi trådte ind på lægens kontor begyndte min datter at græde helt panisk. Så hun må kunne huske et eller andet ubehageligt. Det var godt nok hårdt og jeg kunne slet ikke trøste hende. Vi skulle så lægge hende ind på en briks og tage bleen af hende. Da jeg gjorde det kunne jeg se at min læge pakkede sådan en lang "pind" ud af en pakke. Og jeg tænkte bare: Hvad skal du med den, hvad skal du med DEN??? Hun kiggede på min datter og så sagde hun: Ja der ER ingen skedeindgang, men jeg skal lige se hvor dybt hul der er i hendes urinrør. Så den der lange pind stak hun ind i urinrøret på min datter, mens vi holdt hende. Åh det gør ondt bare at skrive det. Jeg var MED TIL at mishandle min datter. For fanden det burde man bare ikke! Og hun skreg bare helt vildt. Det var så synd!!!! Lægen sagde så at hendes urinrør er for stort. Men det ved jeg ikke hvad de vil gøre ved. Lægen henviser os til børneafdelingen på OUH og så må vi tage snakken derude. Derude skal hun også scannes så vi kan se om hun har en livmoder. Det SKAL bare være i orden. Det andet kan jeg ikke bære..
Vi kunne slet ikke føre en samtale med lægen fordi vores datter skreg så meget. Og jeg ville bare UD med hende så jeg kunne berolige hende. Da vi kom ud fra lægen græd hun stadig helt ustyrligt. Efter et stykke tid kom en af sygeplejerskerne med sådan en sommerfugl på en magnet. Så blev vores datter stille og sad bare og kiggede på sin sommerfugl. Hvor var det sødt af hende at hun lige kom med den. Vi sagde tak og fik hende i tøjet. Da vi kom ned på gaden kiggede hun på sin sommerfugl og sagde "Tak". Jeg skulle så på arbejde lige efter og min mand og datter skulle hjem. Hele vejen ud på mit arbejde skreg alt i mig efter at være nær hende igen. Jeg var på arbejde i 4 timer og så var der en kollega der kørte mig hjem. Jeg var helt smadret af at tænke på det hele tiden. Jeg skulle have taget med dem hjem. Næste gang vi skal til undersøgelse tager jeg helt fri. Det var dælme hårdt....
Anmeld