Jeg har det elendigt

Jeg har prøvet at skrive det her før og det blev ret langt men så skete der et eller andet og det kom ikke med :/.

nu prøver jeg igen for har brug for at vide at der er nogle som ved hvordan jeg har det.

Jeg var til 18 års fødselsdag igår/nat hvor min søns far også kom. Han var overbevist om at jeg var blevet mit gamle unge jeg igen. En gang tog jeg stoffer hver weekend for jeg overhoved skulle have en fed weekend. Det er jeg heldigvis stoppet med, det er et par år siden nu og jeg rør ikke det lort mere men det var han altså overbevist om. Han mente også at jeg brugte børnepengene på stoffer(OMFG en tard han er). Men på en eller anden underlig måde og det skulle jeg aldrig have gjort. så ville jeg gerne hjem til ham og drikke lidt da festen sluttede. Det gjorde jeg så men da jeg kom der hjem så snakkede jeg lidt om at det godt kunne være hårdt at gå hjemme med vores søn og jeg fik bare svar tilbage af det var mig selv der havde valgt at få det barn og ikke ham. Jamen man har da lov til at synes at tingene er lidt hårdt en gang imellem. Nå men jeg følte mig ikke velkommen og og så tænkte jeg at så ville jeg tage mine ting og gå. Da jeg så gik ud i køkknet for at tage mine øl skyndte han sig og begyndte alt muligt med at det skulle jeg ikke tage og måtte forklare at det var mig der havde betalt. Det ender i at han skubber mig meget hårdt og jeg er den type der ikke finder mig i det så jeg gør selvfølgelig modstand. Jeg tager så fat i ansigtet på ham med min håndflade og så klemmer jeg hånden sammen. Han går lidt væk og jeg står stadig i køkkenet og snakker med hans veninde om at jeg snart skal gå. Han går så hen til mig og spytter blod i hoved på mig. Blodet var kommet fordi jeg tog fat i ansigtet på ham. Og der tænder jeg også af så vi kæmper med hinanden igen igen igen.. på en tidspunkt så knytter jeg min næve og slår så hårdt jeg kan ind i hoved på ham. Jeg skylder mig at få mine ting og så var det var ud af døren med mig... jeg fander så ud af idiotens bror var hjemme(bor midlertidlig i en beboet kælder) og drengen er 5 år og han var ved at skide i bukserne da han vågnede i nat.

jeg skulle måske ikke have slået ham men jeg følte lidt at jeg blev nød til at gøre det. Også i afmagt... jeg er normalt ikke en der slår... jeg skal presses ud i ekstremerne før jeg slår. Han har heller ikke slået mig endnu men han har mange gange før skubbet, kvæler tag og alt muligt andet. Jeg orker ikke at kæmpe mere med ham. Jeg bliver sindsyg at det. Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke om det hele ... jeg ønsker bare at jeg kan få et nyt sted at bo med mine hunde og søn og væk fra det her lort og ballade, det er slet ikke mig .

Det er nemmer sagt end gjort hvis jeg skal melde ham. vi har også en dreng på 9 mdr sammen... jeg er så træt og udmattet.

tak fordi i læste med, havde brug for komme af med tine tanker...

Ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive... for jeg forstår godt at du er frustreret, men forstår slet ikke at det går hen og bliver fysisk mellem jer, du har valgt at få et barn (ligesom jeg valgte det) og det betyder jo ikke at vi ikke begår fejl som mennesker, for selvfølgelig gør vi det - men vi har også et ansvar for at forsøge at være de bedste forbilleder og mennesker i vores børns liv, og hvad din x gør må stå for hans egen regning, så hans handlinger reflektere hvor han er i livet og hvem han er, men det gør dine handlinger jo også, jeg har nok bare svært ved at forstå at du ikke bare gik, nej han har ikke ret til at lægge hånd på dig eller andre for den sags skyld, men der må man så reagerede verbalt istedet for, så jeg forstår det ikke. Forstår godt du er frustreret, men syntes lidt I begge var aktører i den situation - så I må også begge tage ansvaret for jeres handlinger og jeg syntes faktisk du skal skrive undskyld til ham for at du reagerede som du gjorde for det er ikke okey adfærd og det handler om dig ikke ham, at han så næppe siger undskyld igen det er så hvad det er, men du skal vel helst have noget positivt ud af denne oplevelse, og det kan jeg kun se må være at tage ansvar for ens egen opførsel ved fx at undskylde (også selvom han ikke fortjener det) 

Ved godt det nok ikke var sådan en besked du ønskede, og det er ikke for at dunke dig oveni hovedet på nogen måde, men nu får du den alligevel og et kram med på vejen

N&J skriver:

Ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive... for jeg forstår godt at du er frustreret, men forstår slet ikke at det går hen og bliver fysisk mellem jer, du har valgt at få et barn (ligesom jeg valgte det) og det betyder jo ikke at vi ikke begår fejl som mennesker, for selvfølgelig gør vi det - men vi har også et ansvar for at forsøge at være de bedste forbilleder og mennesker i vores børns liv, og hvad din x gør må stå for hans egen regning, så hans handlinger reflektere hvor han er i livet og hvem han er, men det gør dine handlinger jo også, jeg har nok bare svært ved at forstå at du ikke bare gik, nej han har ikke ret til at lægge hånd på dig eller andre for den sags skyld, men der må man så reagerede verbalt istedet for, så jeg forstår det ikke. Forstår godt du er frustreret, men syntes lidt I begge var aktører i den situation - så I må også begge tage ansvaret for jeres handlinger og jeg syntes faktisk du skal skrive undskyld til ham for at du reagerede som du gjorde for det er ikke okey adfærd og det handler om dig ikke ham, at han så næppe siger undskyld igen det er så hvad det er, men du skal vel helst have noget positivt ud af denne oplevelse, og det kan jeg kun se må være at tage ansvar for ens egen opførsel ved fx at undskylde (også selvom han ikke fortjener det) 

Ved godt det nok ikke var sådan en besked du ønskede, og det er ikke for at dunke dig oveni hovedet på nogen måde, men nu får du den alligevel og et kram med på vejen

jeg ved godt det slet ikke er iorden at slå.. vi skal jo også opføre os som nogle forældre og ikke børn. Hans veninde blev også pisse sur på os begge.. det kan jeg godt forstå! Jeg tror at grunden til jeg gjorde som jeg gjorde var fordi vi før har været oppe og toppes og der er det gået mere vildt for sig fra hans side.. men det er bare ikke iorden alligevel....

PsychedeliC skriver:

jeg ved godt det slet ikke er iorden at slå.. vi skal jo også opføre os som nogle forældre og ikke børn. Hans veninde blev også pisse sur på os begge.. det kan jeg godt forstå! Jeg tror at grunden til jeg gjorde som jeg gjorde var fordi vi før har været oppe og toppes og der er det gået mere vildt for sig fra hans side.. men det er bare ikke iorden alligevel....

Det kunne jeg næsten forstå på dit indlæg, det er jo også pisse uheldigt overhovedet at ende i situationen, men det er jo sket, så du må vel bare finde en måde at få noget positivt ud af situationen, vi lærer jo heldigvis noget af alt det vi går igennem og så komme videre, heldigvis har du jo fantastisk påmindelse om hvad der var godt i jeres forhold hver dag... 

Men når det er sagt ved jeg også godt at man kan have en masse frustrationer som forældre især når den anden part ikke tager ansvar for noget man begge har været med at skabe - og det kan eskalere.. men på et eller andet tidspunkt må man give slip på noget af den vrede og skuffelse som følger med.. jeg tror egentlig jeg bare er mest ked af det i dag, over at min datter ikke har sin far og at han ikke kan se hvor meget hun kan ændre hans liv hvis han bare gav hende lov.. men det er så der hvor mine frustrationer ligger lige nu.. :/

Håber da at du kommer ovenpå igen hurtigt

puhhha, søde.. En hård omgang...

du får lige en kæmpe  herfra....