Klitgaard skriver:
Emilie er så tapper så det er til at tude over (hvilket jeg også gør når hun ikke ser det )
Vi vækkede Emilie kl godt 5 onsdag morgen hun fik et glas saftevand kom i bad og fik trylleplaster på og var det afsted til ålborg sygehus vi ventede ca 20 min på at blive kaldt ind hun fik hospitals tøj på og kom ind og sidde i en stol . vi sad der kort tid så blev vi kaldt ind der måtte kun komme en forældrer med så Emilie gav sit far et kæmpe knus og sagde farvel. Hun var så sej ingen pylleri el noget som helst hun fik målt blodtryk og lagt drop osv personalet var så søde og gode til at forklare Emilie hvad er gjorde så fik hun masken på og skulle trække vejret dybt jeg sad med hende i hånden med kæmpe klump i halsen , så begyndte hun at græde inde i masken fik at vide at det gjorde de tit
inden de sov men det var hårdt at se på . nu sover hun sagde de. hun klarede det så flot sagde de og vi passer godt på hende og så forlod jeg hende og tog en kæmpe tudetur.
kennet og mig skulle gå op på den afdeling hun skulle være på bagefter vi fik serveret morgenmad og sad så og ventede i godt halvanden time før der kom en sygeplejerske og sagde at nu var det overstået vi nærmest løb afsted til opvågningen . da vi ser hende igen sidder hun op fuldstændig groggy med drop og ilt og med en is i hånden havde virkelig regnet med at vi ville være der når hun vågnede har det så dårligt med hun bare er vågnet op uden os 
da hun ser os siger hun med stille lidt hæs stemme "nu er det overstået " havde regnet med det var os der skulle fortælle hende det . hun er meget træt og må opgive isen . der kommer en læge or fortæller at operationen var gået rigtig godt og at der havde været noget at komme efter både med mandlerne men også polypperne.
efter et par timer på opvågningen kommer vi på vores stue resten af dagen og aftenen ligger hun bare ser lidt tv og sover lidt vi gør alt for at få is og drikkelse i hende det går bedst med saftevand hun har ondt i halsen og meget øm i nakken . om natten har hun meget ondt og sover ik så meget .
torsdag morgen skal hun prøve at spise lidt hun kæmper sig igennem en halv franskbrød i bette små bider vi får at vide at vi komme hjem til middag jeg får fat i en til at hente os . ved 11 tiden brækker hun sig alt det hun har fået kommer op hun har også tynd mave vi får så at vi at hun skal spise lidt inden hun må komme hjem hun drikker en del saft og kæmper med en yoghurt så brækker hun sig igen . og så skal vi bliv til vi får styr på hendes opkastninger. hun sover det meste af eftermiddagen til aften får hun noget kvalmestillende og spiser en lille smule kartoffelmos og drikker senere et lille glas drikke yoghurt og et lille glas juice så godt kl otte i aftes blev hun udskrevet hun får smertestillende 4 gange i døgnet vi har et helt skema vi skal følge vi skal vække hende kl 22 om aftenen og kl 7 om morgen hvis hun sover for at give hende noget.
Hun skal nu være hjemme i 14 dage og må ikke sove alene så Emilie er rykket ind til mig 
hun har stadig ondt men hun er så tapper engang imellem triller tårende lidt på hende når det hele bliver for træls. jeg er ved at tude hele tiden fordi jeg har så ondt af hende hun er jo min dejlige seje datter elsker hende så højt .
Knus Rikke
Hvor er hun bare tapper og sej. Jeg håber hun snart er helt ovre det, og kan blive frisk og fræk og fuld af krudt igen. Men dejligt at det nu er overstået! 
Seje, dygtige Emilie! 
