Om aftenen når Signe og Nanna er blevet puttet i deres senge, der står i hjørnet af værelset langs hver deres væg, plejer jeg nogen gange at sætte mig i en gammel lænestol for enden af Signes seng - lige ved siden af døren, så jeg let kan snige mig ud.
Det gjorde jeg så også i aften. Nanna sov næsten. Signe fandt det meget interessant, at jeg spillede spil på min mobil, så hun stod med næsen på sengekanten og fulgte med.
Jeg var slemt optaget af at fange små prikker med en lang slange, da der pludselig dumpede et grinende barn ned i skødet af mig! Jeg blev noget overrasket, grinede også og gav hende en kæmpe krammer. Hun blev puttet igen, og jeg fik - til Signes store ærgrelse - flyttet stolen langt væk, så armlænet ikke længere kan bruges som afsats til flere springture ud af sengen. Det må godt vente lidt endnu, før vi skal til at døje med den slags.
Knus Line
Anmeld
