Depri

Ved man at man selv har en depression når man har en eller??

Ved godt det er et mærkeligt spørgsmål, men lige nu føler jeg at der noget på vej eller der er noget. Jeg er ked af det, og sidder nu og kæmper med at holde tårene tilbage (det kommer og går). Jeg kan ikke finde lysten til at gå i skole, jeg vil bare have fri, være sammen med min familie og venner. Jeg har været træt af mit arbejde i lang tid og siger også op nu her når julen er over for jeg får næsten ondt i maven bare af a tænke på at jeg skal på arbejde.

Jeg har tit sådan nogle nede perioder, og de plejer at gå over. Men jeg er bare ved at være træt af at jeg skal have de perioder, for det er som om de bliver mørkere og mørkere.

-Nadia

Nadi skriver:

Ved man at man selv har en depression når man har en eller??

Ved godt det er et mærkeligt spørgsmål, men lige nu føler jeg at der noget på vej eller der er noget. Jeg er ked af det, og sidder nu og kæmper med at holde tårene tilbage (det kommer og går). Jeg kan ikke finde lysten til at gå i skole, jeg vil bare have fri, være sammen med min familie og venner. Jeg har været træt af mit arbejde i lang tid og siger også op nu her når julen er over for jeg får næsten ondt i maven bare af a tænke på at jeg skal på arbejde.

Jeg har tit sådan nogle nede perioder, og de plejer at gå over. Men jeg er bare ved at være træt af at jeg skal have de perioder, for det er som om de bliver mørkere og mørkere.

-Nadia

Jeg vil sige både og... Man kan godt opfange at der er noget galt med en som ikke er som det plejer... Det der nok er det største problem er at anderkende at man har et problem...

Umiddelbart ud fra det du skriver synes jeg du skal se efter at komme til læge og snakke med ham... Det kan godt være at du lider af en form for Depression, synes godt at det lidt kunne lyde sådan...

Betina

Det lyder ikke rart at have det sådan, Nadi.

Jeg ved ikke om man selv kan mærke en depression, men du har det i al fald ikke godt. Hvis jeg var dig ville jeg nok prøve at tale med lægen om det, det kan være du kan få hjælp ad den vej.

Knus Anja

Kære Nadia
Jeg kan godt forstå, du kan komme i tvivl om, om du har en depression. Det er ikke noget mærkeligt spørgsmål. Især hvis du synes, det er sådan noget, der kommer og går indimellem.
Har du tænkt over, om din hverdag stresser dig sådan, at du bare har lyst til at lade den passe sig selv - at det måske er en kombination af en slags reaktion på at være tilbage i "virkeligheden" + at den måske er travl + at vi får flere og flere mørke timer i døgnet nu?
Hvis du har det sådan, at du har svært ved at finde glæde ved noget, og du faktisk er så ked, at du ofte er ved at græde, så synes jeg, du skal bede din læge om en samtale om det. Hvis du fortæller ham/hende, hvad du også har skrevet i dit indlæg - måske uddyber og giver eksempler på, hvornår du er ekstra ked - så er jeg sikker på, han/hun kan vurdere, hvor hårdt ramt du er.
Jeg ved ikke meget om depressioner, men jeg ved da, at det tærer helt ufatteligt meget at gå rundt og være trist og have svært ved at finde glæde ved det, man gør i hverdagen. Jeg ved også, at man kan få tanker om, at noget dårligt (sygdom, ulykke og sådan) vil ramme én eller ens nærmeste, og sådanne tanker kan også gøre én helt bims, så man heller ikke føler, man er ordentligt tilstede selv for dem, der betyder allermest for én.
Desuden ved jeg, at der findes så mange muligheder for at få hjælp i DK i dag, at der ingen grund er for, at man skal gå rundt og have det skidt. - Så bed din læge om en samtale Nadia. Der er jo flere grader af depression, og man kan ikke helt stille en diagnose for sig selv, men du kan få lægens hjælp til det.

Knus og tanker fra Helle.

Kæreste Nadia.

Jeg aner ikke hvad jeg skal skrive, jeg har selv haft det sådan i den sidste tid. Har rodet mit liv godt og grundigt igennem og er ikke blevet en dyt klogere, men jeg giver altså også vejret en del af skylden. Vi stiller jo også størrer og størrer krav til os selv, og der er jo også blevet flere at tage hensyn til. Jeg kan også græde over ingenting, især når jeg kører bil alene, er ked af at jeg afleverer mine unger når jeg bare går hjemme og er sygemeldt, ja der er tusinde ting..... at manden ikke har evnen til at se og føle når jeg er ked af det...familiens manglende forståelse for storfamiliens behov for struktur.....svigerfars evinderlige ringen og brokken over at han har det skidt......

Nå det tog en forkert drejning....tal med din læge, det gjorde jeg sidst jeg var deroppe efter noget helt andet, og han sagde at det var godt jeg lukkede op for skulle der komme noget senere var det nu på skrift hos ham at jeg indimellem havde disse tanker om min livssituation. Så afsted med dig.

I er så skønne Jeg skal faktisk til psyk først i november og håber hun kn hjælpe. For jeg gider ikke at jeg ikke har overskud til noget og kan tude når som helts det skal være.
Men det er sådan lidt ambivalent, for jeg har det jo "godt". Jeg har en skøn unge, en dejlig mand, en sød familie og støttende veninder. Men mit hovede er bare noget rod. Så det var dejligt at I ville lytte/læse om det. Nu er jeg sikker på jeg ikke er skør

Nadi skriver:

I er så skønne Jeg skal faktisk til psyk først i november og håber hun kn hjælpe. For jeg gider ikke at jeg ikke har overskud til noget og kan tude når som helts det skal være.
Men det er sådan lidt ambivalent, for jeg har det jo "godt". Jeg har en skøn unge, en dejlig mand, en sød familie og støttende veninder. Men mit hovede er bare noget rod. Så det var dejligt at I ville lytte/læse om det. Nu er jeg sikker på jeg ikke er skør

Nadia! Det er lige præcis det du skriver hér, at du intet har at være ked af - fordi du har alt baglandet i orden, men stadig er trist. Derfor tror jeg, det er vigtigt, du kommer afsted. Pøjpøj med det hele. Ønsker dig alt godt.
- Helle

Årh nej, søde Nadia! Det lyder bestemt ikke som om, du har det særligt rart.
Jeg synes også godt, det kunne lyde som en depression, netop som Helle også skriver, fordi du ikke kan finde ud af, hvad der egentligt er galt, når du "burde" være så glad. Så godt, du skal til psyk snart, så du kan få snakket det godt og grundigt igennem og komme frem til, hvad der er gat, så du kan få det godt igen.
Jeg kom også til at tænke på, at der jo heller ikke er noget at sige til, at du får en nedtur nu, hvor Dennis mors død er ved at være lidt på afstand, for du har sikkert skullet tage dig gevaldigt sammen og være stærk for ham siden.
Du må endelig skrive til mig, hvis du har brug for at snakke privat søde Nadia og ellers bare skrive igennem herinde, så vi i hvert fald kan få dig til at føle, at du ikke er alene.

Stort knus fra Birgitte, som forøvrigt synes, at der er ualmindeligt mange, der går ned med depression lige nu. Har I andre også lagt mærke til det eller er det bare mig, der fokuserer meget på det? Jeg synes, det er værre end andre år ved denne vinterdepressions-start-tid.

Kære Nadi

Hvor lyder det bare træls :-( Håber du hurtigst mulig finder ud af at få den hjælp du behøver, som du igen kan se lyst på tingene

Stort trøstekram fra mig
Birgitte