Jeg ved simpelthen bare ikke hvad jeg skal gøre...
Jeg fødte i slutningen af september 2010 en skøn datter - en fødsel der gik meget hurtigt, da den endelig gik i gang..
Min datter var super nem de første par uger, men så tog fanden til hende og hun skreg hver evig eneste dag, i ca. 3 - 4 timer - det var bare hårdt..
Jeg har hele tiden haft på fornemmelsen at der var noget galt, men både min læge og sp sagde at sådan er spædbørn bare - efter flere måneder med denne forklaring, bed jeg det i mig og bildte mig selv ind at jeg bare var en pylret mor..
Men så til hendes 5 måneders undersøgelse ser lægen at hun har en skævhed nede ved hendes baller, op i mod ryggen (dette har jeg sagt til både sp og læge, men fik da af vide at det var helt normalt - det her er så en anden læge vi er inde hos), og hun siger at det er noget vi skal have undersøgt..
Jeg har nu fået scannet hendes hofte, været til zoneterapi, kiropraktor, haft en ergoterapeut på besøg og venter nu på tid til scanning af hendes haleben og nederste af ryggen - alle siger at de kan se at hun er skæv, men ikke ved hvor - og hvor er jeg dog træt af at blive sendt fra dene ene til den anden og tilbage igen - bare for at få af vide, at de alle kan se at hun er skæv, men ikke ved hvor... :-(
For to uger siden, sendte min læge den her henvisning, ang. hendes næste scanning til Glostrup børneafdeling - da der var gået en uge, og jeg intet havde hørt, ringer jeg selvfølgelig til dem - Glostrup's børneafdeling er ved at blive lagt sammen med Herlev's, så fremover høre vi til Hvidovre og de har sendt henvisningen videre her til - MED POST! Jeg ringer straks til min læge, og beder dem sende den elektronisk!
ENDELIG får jeg i går, næste to uger efter vores læge-besøg, brev fra Hvidovre Hospital, Ortopædkirugisk afdeling, om at de har tid til at se min datter den, hold fast tøser, 30.11.2011 - jeg måtte lige læse det en gang til!!
Vi snakker altså om en pige på 6½ måned, som inden længe skal lære og kravle, og efterfølgende gå, men som muligvis ikke kan, fordi hun har en skævhed - og en pige, som bare vågner en masse gange når hun sover, muligvis pga. smerter, både om dagen og om natten..
Jeg har så talt med Hvidovre Hospital - børneafdelingen har afvist hende, og den ortopædkirugiske afdeling har ikke andre tider!!
Jeg er igang med at undersøge, om der er andre hospitaler der har tid før, for har da ikke tænk mig at vente til slut november :-(