Jeg er pt. en sur gammel kone - er bare træt af rutiner, børn, intet liv sådan generelt.... og derfor har jeg helt akut sammen med naboen valgt at bestille et weekendophold i weekenden. Det har så betydet, at jeg har meldt fra til en familiefødselsdag - manden tager Iza med og overnatter så der ved fødseldagen. Fredag aften har han en aftale, så der har vi fået en barnepige.......farmor..som nogen måske husker, jeg før har fortalt om.
Og nu sidder jeg her og får det helt skidt. Iza har vågnet flere gange her til aften og grædt og grædt og skulle trøstes af moaar...sådan er hun jo i perioder......men for den da....nu skrider jeg bare fra det hele i weekenden og overlader hende til farmor den ene dag og til et familiehelvede den anden dag....nej, det er ikke pænt sagt og det er jo nok også mere mig, der er kørt træt i familiehalløjet og ikke hende............men hvorfor skal jeg så have det så skidt med at tage afsted - jeg trænger til det, men jeg kan næsten græde over bare at smutte. Det er jo ikke fordi jeg ikke elsker min lille familie.....jeg er bare ved at brække mig over, at jeg ikke har noget liv...og så får jeg det dårligt over at have det sådan....nej..giver det mening??
Kender I det eller er jeg en total hyleunge?
Anmeld