Vi har en datter fra 2006 der er blevet til ved icsi.
Det står for micro inseminering. Vi kan nemlig ikke blive narturlige gravide, men så er det jo godt der er hjælp og hente.
I maj i år blev jeg så igen gravid ved icsi, men desværre endte det i en abort i uge 8.
Men i septmber gik vi så igang igen, da vi havde æg i fryseren.
Og den 24 september ( på min 30 års fødselsdag) fik vi afvide at blodprøven var positiv
Bedre gave kunne man jo ikke få..
Men lykken varede kort, for dagen efter begyndte jeg og bløde og vi var sikker på, at de nok engang var slut
Men jeg fik taget nye blodprøver er heldigvis viste, at mit hcg steg som det skulle og at jeg forsat var gravid.
Men vi turde ikke rigtig tro på noget, før end at vi havde været til 8 ugers scanning.
Vi valgte også og beholde nyheden for os selv.
Og i sidste uge havde jeg også en dag hvor jeg blødte lidt, så nok engang skulle der en blodprøve til , men den viste heldigvis forsat at hcg steg fint.
Men vi turde forsat ikke tro på noget, før at jeg var blevet scannet.
I dag har vi så været til 8 ugers scanning og der lå den lille blop
Og den har det fineste lille hjerteblink.
Så nu tør vi endelig tro på det og nu har vi også fortalt det til alle.
Vi er dog stadig lidt forsigtig med og glæde os alt for meget...
Intet er jo 100 % sikker.. Alle ved jo at lykken hurtig kan vende, men nu er håbet da størrre end det tidligere har været..
Så om alt går vel skal Lærke være storesøster til Juni næste år
Knus fra Pia.
