Som om det ikke er nok med alt det andet vi går og slås med herhjemme.
Jeg forsvandt en kort overgang for ikke så længe siden herinde, så ved de fleste nok hvem jeg er...
O røg ned i et hul efter hans fars død både pga. det, men osse pga. ting der dukkede op fra fortiden, som var blevet mere eller mindre fortrængt, hvilket gør, at han savner hans far endnu mere. Han har søgt om psykologhjælp, men fået afslag. Hans depression er noget der tærer på os begge, heldigvis bemærker vores datter det ikke... Virker det i hvert fald ikke til. Så nu har jeg bedt om at han kan få henvisning til psykiater, men det er spørgsmålet om han så kan finde ud af samtale eller om han er mest interesseret i medicin... Men vi bliver nødt til at prøve! For han kan ikke selv komme ud af det, og jeg kan ikke hjælpe ham, selv om jeg prøver.
Jeg har derfor klaret det meste som omhandler vores datter. Nu er jeg jo så gravid og har bækkenløsning, så nu bliver han nødt til at tage fat, og det gør han da osse. Bækkenløsningen er osse deprimerende for os begge..
Og så er der det der som jeg går og slås med, som jeg ikke kan tale om, som virkelig tærer på mine kræfter.
Og i dag fik jeg så lige afslag på min klage over afslaget på
førtidspension, og SKAL i afklaring, selv om jeg har papir på fra både
psykolog og psykiater, at jeg bliver mere syg af det.
Suk
Anmeld
