Anonym skriver:
Ork, det kan være noget ganske harmløst (har selv prøvet noget lignende) - og du skal ikke blive forskrækket, hvis du bliver sendt til mammografi med undersøgelse indenfor 48 timer (det kaldes kræftpakken, men er et forløb, der garanterer dig hurtig undersøgelse, og man burde nok kalde det anti-kræftpakken), det er simpelthen bare en ekstra sikring fra din læges side, og så er det meget betryggende for dig, at du ved, at du er undersøgt så godt som overhovedet muligt. Du får hurtigt svar, så der er ikke så lang tid at spekulere i. Hvis de finder en knude og laver en biopsi, er det også meget ofte, at der er tale om en godartet knude, men selvfølgelig bliver man bange, det er helt naturligt.
Der lægges størst vægt på, om der er forhistorie i din familie for brystkræft og/eller kræft i det kvindelige forplantningssystem, og din alder, og hvor gammel du har været, da du fik børn - og så selvfølgelig mærkes der på brystet - ømhed og rødme er som oftest tegn på en eller anden form for infektion.
Pøj-pøj.
Fint svar!
Du kan måske blive overrasket over, hvor hurtigt det vil gå, hvis du bliver tilbudt videre undersøgelser. Det kan føles som om du ikke kan følge med, og først får mulighed for at tænke det igennem efterfølgende. Men som den citerede ano skriver er det cancerpakkerne der er sådan tilrettelagt, i håb om at be eller afkræfte kræft hurtigst muligt!
Det er et professionelt system, og der er enormt meget udvikling på området. De vil gøre alt vad de kan for at hjælpe dig til en afklaring, hvad end det må vise.
Stil alle de spørgsmål du kan, så du føler dig tryg og forstået. Hvis det er en tryghed for dig, så tag en nær person med. 4 ører hører bedre end 2, og det vil der ikke blive set skævt til. Det er en træls situation du står i lige nu, og måske er det rart at dele det med nogen. Du behøver ikke fejle det mindste, det kan være betændelse i en mælkegang.. Nogle gange er det bare rart at have een at støtte sig opad, hvadend det er godt eller skidt!
Hvis du har spørgsmål nu, som du er bange for at glemme, så skriv dem ned. Nogle mennesker -inklusiv mig selv- kommer ud fra lægen og tænker "nå ja, det glemte jeg at spørg om", og så hjælper det at have det på skrift.
Det er fint at læse på nettet, og prøve at sætte sig ind i situationen, men det kan også gøre en flue til en elefant. Pludselig frygter man det værste, i stedet for at tage tingene som de kommer... Man læser det hele og bider kun mærke i det negative.. Og så kan det hele virke uoverkommeligt.
Sig til lægen du er nervøs.. Sig hvad du frygter, og tillad dig selv at reagere. Og der er ngen bestemt reaktion. Vi reagere alle forskelligt, og du behøver ikke skulle græde eller gå hvileløst rundt. Hvis du føler dig tom og uden ord, så accepter det. Det er din måde at komme helskindet igennem med!
Jeg ønsker dig det bedste, for det kan umuligt være sjovt at gå igennem!
Alt det ovenstående er skrevet i en god mening, og ikke som en "nu skal jeg lære dig......", det håber jeg ikke du læser det som!
Jeg vil sige det vigtigste er at du forsøger at acceptere situationen som den er nu, og gør det som DU føler er det rigtige! og kræv alle de svar og den tid du har brug for. Det er DIG der skal igennem, så det skal foregå på dine præmisser!
fingre for at der overhovedet ikke er tale om noget ondt, men noget der kan afhjælpes med få midler!!
