Så skete det der ikke måtte ske. Line (cirkeline) bed Filuca. Hun har 2 hakker over øjet og et i selve øjenlåget. Heldigvis er det ikke slemt og der er kun et lille hul det ene sted. Det blødte ikke. Vi har haft et par turbulente dage efter det og Morten var helt færdig for det var mest hans hund. Jeg var dog fast besluttet på at hun skulle aflives. Og nu kan Morten godt se det var det rigtige.
Samme dag som det skete kunne vi ikke komme til dyrlægen da det var for sent. Vi valgte så at holde dem adskilt indtil vi skulle til dyrlægen.
Dagen efter kom Morten først hjem kl. 17 og så var det igen for sent. Vi snakkede dog videre, og blev enige om jeg ringede idag og bestilte tid.
Idag kl. 14.45 fik vi tid. Det var rigtig hårdt. Jeg var cool lige indtil den beroligende sprøjte. Så tudede jeg ellers. Som pisket. :'( Det var bare så hårdt at se hende blive så rolig på den måde og tungen hang ude af munden. Så kom hun ind for at give den endelige sprøjte og pga Lines tynde ben er der ikke meget blodåre at ramme. Derfor bliver hun nødt til at give den direkte i hjertet. Det kunne jeg bare slet ikke se på.
Vi valgte at tage hende med hjem og begrave hende. Jeg sad med hende hele vejen hjem. Det var forfærdeligt. Jeg græd rigtig meget, og vi sagde farvel og puttede hende ned i kassen sammen med hendes yndlingspude og hendes bedste bamse Æsel. Hun så bare ud som om hun sov. Vi lagde kassen ned i hullet og så gik vi. Ingen af os var mand nok til at dække det til. Så det ordnede Mortens far.
Jeg har hele tiden været rolig omrking det fordi jeg vidste det var det bedste, men hold kæft hvor blev jeg overrasket over mig selv. Jeg havde ikke regnet med at reagere så voldsomt.
Morten er rigtig ked af det og græder af og til. Det første der slog mig da vi kom helt hjem og låste døren op var at hun ikke løb ud som hun plejer. Vi bliver hele tiden mindet om at hun er væk, hun fyldte jo så meget i vores liv, trods sin størrelse. Det værste var tiden indtil hun skulle til dyrlægen. For hun var jo ikke syg eller havde brækket noget. Det var svært at forholde sig til.
Dyrlægen var dog lige ved at lave samme fejl som sidste gang. Der var det dog en anden sag da hunden var gammel, men han var stadig ked. Der skulle ham og hans mor betale EFTER aflivningen. FLOT!!! Men denne gang kom jeg dem i forkøbet og bad dem om at vi ordnede det først. Forestil jer at stå i venteværelse og tude mens du betaler.
Tak fordi i tog jer tid til at læse. Det er ikke sikkert jeg svarer lige med det samme.
Og tak til jer med gode råd og især ivf for sin hjælp. Desværre gik der ikke lang tid med træningen. Det var åbenbart for sent. Jeg får så dårlig samvittighed. Jeg kunne måske ha undgået det, undgået at Filuca blev bidt og undgå at Line blev aflivet. Men nu er det for sent. :'(
Anmeld
